Henning Kørvel mener, at DN-hetz mod nye minkfarme er “et flop” …
DN-hetz mod nye minkfarme et flop
Synspunkt af Henning Kørvel
Uagtet at den danske regering i 2023 har besluttet at give danske minkavlere mulighed for at fortsætte minkavl i Danmark, vil Danmarks Naturfredningsforening have SVM-regeringen til at forbyde minkavl endnu en gang efter stoppet under Coronakrisen. Argumenterne er, at minkavl skader natur, vandmiljø og klima, og DN mener endvidere, at minkavl er dyrplageri, men i stedet for at plædere for, at burene skal være større, taler man erhvervet ned, hvilket ikke får hetzen imod ny minkavl i Danmark til at fremstå troværdigt, for mener man, burene er for små, ville det rigtige være at plædere for større bure.
Til stor fortrydelse for Danmarks Naturfredningsforening findes der i 2025 43.000 nye mink på 15 farme i Vest- og Nordjylland, men foreningens præsident, ”enhedslistemadammen”, Maria Reumert Gjerding, mener, at minkavl alligevel skal forbydes i Danmark.
Det lå ellers ikke i kortene, at minkavl i Danmark skulle genopstå, da 17 millioner mink på 1200 farme blev aflivet under Coronakrisen i 2020, men regeringen besluttede overraskende, at minkavl kunne genopstå i 2023, uagtet at EU vil forbyde minkavl fra 2029, og det har indtil nu 15 danske minkavlere benyttet sig af og har således startet minkavl igen med importerede mink.
Minkavl blev ikke spået nogen ny fremtid efter nedlukning af erhvervet, men på grund af det mindre udbud end før Coronakrisen giver stigende priser på minkskind af høj kvalitet optimisme hos danske minkavlere, mens andre tidligere minkavlere har satset på andre driftsgrene end minkavl, fordi modehusene i Vesten og Kina ikke i så høj grad som før Coronakrisen satser på pelsværk til moderne modetøj. Pelsværk er omtrent no go i Vesten.
Danmarks Naturfredningsforening slår på, at minkavl forurener natur, vandmiljø og klima, og synspunktet er derfor, at mink ikke hører til i Danmark, fordi undslupne mink endvidere truer en række arter jordrugende fugle og krybdyr. Budskabet pakkes ind i så mange argumenter om miljøgevinster ved forbud mod minkavl, og synspunktet synes at være, at så glider det nok lettere ned hos danskerne, der åbenbart gerne hører om reduktioner af kvælstof og udledning af CO2.
Foreningen forfalder samtidig til at slå på det dyreværnsmæssige aspekt ved at fastslå, at det er dyrplageri at holde mink i små bure. Det argument må foreningen selv tegne, men jeg vil anstændigvis argumentere for, at hvis man mener, at burene er for små, og at det er dyrplageri at holde dem i så små rammer, så må man anstændigvis tale for, at burene skal være større i stedet for at tale minkerhvervet ned under gulvbrædderne.
Argumenter sagligt for sagen!
Når naturfredningsforeningen og andre arge modstandere af minkavl alligevel gør dette, så viser det, at man har en anden dagsorden, der for mig at se går på, at Enhedslisten som i det væsentlige består af gamle betonkommunister fra DKP, er modstander af alt privatejet på samme måde, som partiet er imod privatbilisme i København og har nedlagt tusinder af Parkeringspladser, og vil nedlægge yderligere 20.000 p-pladser, og valget til Borgerrepræsentationen i november således i høj grad vil dreje sig om privatbilisme og parkeringspladser i København. De borgerlige partier har heldigvis fået nok af Enhedslistens negative, enøjede kurs over for bilisme i hovedstaden, og vi har til gode at se, at jægerne også har fået nok af DN og foreningens præsident.
Til naturfredningsforeningen og andre ”frelste foreninger” dette: Hvis I fremadrettet vil have minkavl forbudt med argumentet, at det er dyrplageri at holde mink i små bure, så slå i stedet for på, at mink skal have større bure, fordi det giver jeres budskab større troværdighed, idet det så tydeliggøres, at det er dyrenes tarv, I tænker på, og det således ikke drejer sig om at få nedlukket minkavl endnu en gang, men problemet er, at et forbud endnu en gang, er jeres underliggende endemål, hvilket undergraver troværdigheden i jeres budskab, der således bliver et flop.
SVM-regeringen går jo ikke ind for, at minkerhvervet skal nedlægges endnu en gang, og man endnu en gang skal betale erstatning til minkavlere for tabet af mink, når man i 2023 har givet tidligere minkavlere mulighed for at starte minkavl igen. Danmark må så prøve at få en aftale med EU om, at minkavl fortsat kan eksistere i Danmark efter 2029, når erhvervet skal lukke ned i alle andre medlemslande.
Med grønt lys til fortsat minkavl i Danmark i 2023 har tidligere minkavlere, der fik deres mangeårige indsats, ofte livsværk, ødelagt med minkerhvervets nedlæggelse i 2020, fået mulighed for fortsættelse i erhvervet, og i stedet for enøjet at bekæmpe minkavl, bør vi ønske minkavlerne held og lykke med deres forehavende, og samtidig ønske, at burene til mink bliver større i fremtiden.
Naturligvis skal minkavl ikke være dyrplageri, men spørgsmålet er, om det nu også er det at holde dyrene i små bure, eller det blot er noget, som naturfredningsforeningen og andre frelste foreninger tror på og prøver at bilde omgivelserne ind.
Skrot principaftale med DN
Organisationer har det jo med at propagandere for det, som en formand (præsident) og måske en bestyrelse tror på, vil give tilgang af nye medlemmer. Jeg skal ikke lægge hovedet på blokken, om at det er det, Maria Reumert Gjerding gør i naturfredningsforeningen, men jeg har hende mistænkt for, at det er ren propaganda i samme spor, som hun vil bestemme, hvordan den danske jagt skal se ud, og hvordan navnlig jagtpolitikken skal se ud, uagtet at hun ikke har nogen kompetencer på jagtområdet overhovedet.
Hun og naturfredningsforeningen har udarbejdet et princippapir, som Danmarks Jægerforbunds, formand, Claus Lind Christensen (CLC) har skrevet under på. Hvor var fornuften hos CLC, da han gav naturfredningsforeningen principiel ret til at gå imod al fornuft i dansk jagtpolitik? Svaret er, at der ikke var nogen fornuft til stede hos jægerne, fordi CLC har solgt jagten til lakrids og giver Maria Reumert Gjerding og Enhedslisten hidtil usete muligheder for at lægge dansk jagt ned på samme måde, som Enhedslisten er det største parti i Københavns Kommune, der kan skalte og valte imod borgernes ønsker i fx spørgsmålet om parkeringspladser i hovedstaden.
Se hvordan hun gebærder sig i spørgsmålet om udsætning af vildt til jagt i Danmark. Med argumentet, at udsætning af vildt er unaturligt går hun imod dette fænomen, som vi har praktiseret i 185 år, men sanktionerer samtidig, at store græssere – heste, elge, okser o.s.v. – skal holdes under hegn i naturnationalparker. Milde himmel, Det hænger ganske enkelt ikke sammen, med mindre madammen er dybt dobbeltmoralsk, hvilket jeg tror, at hun er.
Hvis Claus Lind Christenen ville gøre noget godt for danske jægere for bare en gangs skyld i stedet for at tilføre tossede pseudotiltag, så opsiger han principaftalen med Maria Reumert Gjerding aldeles øjeblikkeligt, og samtidig erklærer han sig rede til at slås mere for jagt fremadrettet og til at tage slagsmålene med naturfredningsforeningen sag for sag, så jægerne derved kommer til at fremstå mere troværdigt end at være i lommen på naturfredningsforeningen og Maria Reumert Gjerding, for det giver ikke jægerne nogen troværdighed, men gavner kun naturfredningsforeningen, og hvorfor skal Danmarks jægere dog hjælpe en forening, som har udviklet sig til at være en arg modstander af jagt og udsætning af vildt til jagt? Er det mon derfor, at nye medlemmer strømmer til naturfredningsforeningen, mens jægerforbundet mister medlemmer?
Det er værd at tænke over.
Maria Reumert Gjerding foreslog tidligere, at jægerne skulle genopdrages for offentlige midler. Hendes felttog imod nye mink i Danmark viser, at det er hende, der skal opdrages, så hendes synspunkter kommer til at afspejle det årti, vi lever i, og hun forstår og respekterer jagten i Danmark, som den nu engang ser ud med udsætning af vildt til jagt.
