Den dødsdømte ni år gamle labrador, der p.t. venter på dødssprøjten på et internat i Nordsjælland er “extremt ikke-aggressiv” siger hundepsykolog, der betegener angrebet på forbipasserende hund som “sort uheld”. Hvis ikke fødevareministeren griber ind vil dødsstraffen blive eksekveret umiddelbart efter den 24.3.
Af Redaktionen
Den ni år gamle labrador, der venter på aflivning på et internat i Nordsjælland, er helt normal, vurderer erfaren hundepskykolog Mads Chr. Jørgensen, som har rettens ord på, at han kan anvende titlen hundepsykolog.
Baggrunden for politiets krav om aflivning er, at hunden angreb en mindre forbipasserende hund, da den blev luftet af hundeejerens svigerinde, som samtidig havde to andre labradors i snor. Hundeejeren, der er kendt af redaktionen, har ønsket at være anonym, og i det følgende vil hunden blot omtales som hunden.
– Undertegnede afhentede hunden d. 27/2 2013 på ejerens adresse. Den gamle labrador har således befundet sig på internatet fra d. 27/2 – 15/3. I denne periode har vi haft mulighed for at observere hunden under de daglige lufteture, samt i alle andre “normale” forhold, herunder fodring, soignering, kommandoer etc. indeleder Mads Chr. Jørgensen sin udtalelse vedr.
– Hunden fremstår som en helt normal hund, med en helt normal race-profil. Som “formel-1” labrador ligger han lidt højere i stress-niveau, end den gammeldags labrador, men ikke noget, der ikke kan styres. Hunden fremstår som en “glad” hund.
– Vi udsætter ikke hundene for andre hunde på internatet (af sikkerhedshensyn) hvilket gælder alle hunde, såvel pensions-,internat- samt “politihunde. Når vi lufter hundene, mødes vi i “snor-afstand” og har hèr rig lejlighed til at bedømme evt. aggressionsniveau. Hunden har ikke gjort udfald eller udvist truende adfærd en eneste gang. Ej heller har han gjort udfald mod andre hunde, når han står i boksen, bag tremmer.
– Jeg har arbejdet med hundeadfærd i 33 år. Jeg tror, jeg kan sige, at jeg er èn af dem herhjemme som har behandlet allerflest hunde med adfærdsproblemer. Såfremt jeg var blevet præsenteret for hunden, uden at kende dens baggrund, ville jeg uden tøven betegne ham som extremt ikke-aggressiv. Jeg ville ikke tøve med at tage ham ind på internatet med henblik på videreformidling til nyt hjem.
– Den stedfundne episode ville ikke rokke ved min indstilling. Episoden har været præget af sort uheld. Dels er hunden lige ankommet til pasning hos svigerinden, hvilket vil tendere at øge stressniveauet, dels går han tur med en person, som normalt ikke lufter ham.
– At aflive hunden vil udstille for alverden, hvor urimelig udformningen af hundeloven er. Det er simpelthen at bære vèd til bålet af populistisk indstillede mennesker, der er modstandere af enhver form for indgriben i regulering af hundes adfærd i det offentlige rum.
– Såfremt hundens ejer havde spurgt mig om, hvorvidt det ville være forsvarligt at lade hunden passe under disse forhold, ville jeg uden tøven have sagt ja. Intet kunne – med rimelighed – være gjort, for at forebygge episoden.
– Intentionerne i hundeloven har aldrig været at “dødsdømme” hunde på baggrund af uheldige omstændigheder, som ingen har kunnet forudse. Intentionen har været at få fjernet notorisk aggressive hunde fra det offentlige rum, specielt såfremt disse ledsages af uansvarlige ejere, slutter Mads Chr. Jørgensen -hundepsykolog – sin vurdering af sagen og hunden, der nu venter på sin straf.
Som tidligere omtalt her på sitet mener hundens ejer, at kun fødevareministeren kan redde hunden. Derfor har han sendt et brev til ministeren, hvori han redegør for, at den konkrete dom et et godt eksempel på, at den omdiskuterede og endnu eksisterende hundelov rammer helt ved siden af hensigten med loven. Med loven i hånden aflives hunde, der slet ikke var tænkt ind i lovgrundlaget for den nye lov.
Hvorvidt ministeren vil reagere på henvendelsen og forlange dødsdoms-automatikken i den eksisterende lovgivning sat på pause, indtil ny hundepakke er vedtaget, er endnu uklart.
