Sådan spørger Danmarks Naturfredningsforening, der samtidigt hilser SF’s ønske til Finansloven om en milliard kroner til naturen velkommen – naturen har brug for det …
Af DN
Men foreningen efterlyser samtidig den fond, der skal omsætte midlerne til gavn for naturen. Den Danske Naturfond blev vedtaget på sidste års Finanslov, men er endnu ikke blevet en realitet.
SF foreslår i sit udspil til Finansloven, at der skydes en milliard kroner ind i Den Danske Naturfond. Fonden, der blev vedtaget ved sidste års finanslovsforhandlinger af regeringen, Det Konservative Folkeparti og Venstre, finansieres over en årrække med 500 mio. kroner af staten, mens også private fonde bidrager. Aage V. Jensens Naturfond med 125 mio. kroner og Villum Fonden med 250 mio. kroner Men i dag knapt et år efter statsminister Helle Thorning Schmidt sammen med fondene højtideligt underskrev aftalen, er der stadigt ikke kommet nogen naturfond.
Hårdt dyrket land giver presset natur
– Vi er naturligvis utålmodige, for det haster med at få sat arbejdet i gang for den danske natur, der er på et aldrig før set lavpunkt. Derfor er vi glade for, at SF nu sætter fokus på fonden igen og vi kan kun glæde os over forslaget om at afsætte en milliard kroner til sikring af vores fælles natur. Men hvor bliver fonden, der skal omsætte midlerne til et løft i naturen, af?
Formålet med fonden er først og fremmest at sikre naturen i verdens hårdest dyrkede land. Men der har været knaster i forhandlingerne. Blandt andre Aage V. Jensens Naturfond har taget klart afstand til Finansministeriets model, hvor de to almennyttige fonde indsætter deres penge på en konto under Finansministeriet og ikke ind på en konto til Den Danske Naturfond. Desuden er der uenighed om, hvor mange midler staten har lovet at bidrage med, hvornår de skal falde og om fondens uafhængighed. Endelig har der været tovtrækkeri om fondens formål skal tilgodese både natur, miljø og klima eller primært være en naturfond.
Hårdt brug for naturfond
Udviskes formålet med fonden og forsvinder de private fondes bidrag bare ned i statskassen, så falder ideen. Samtidig skal vi kunne stole på, at staten ikke snyder på vægten med sit bidrag. Men vi håber til det sidste, at statsministerens underskrift om en dansk naturfond betyder, at en aftale er en aftale. Der er hårdt brug for at midlerne i Den Danske Naturfond hurtigst muligt får lov at arbejde i naturens tjeneste. Bliver det endda med ekstra bevillinger på den kommende Finanslov, så kan naturfonden gå hen og få en helt afgørende betydning for, hvordan vi stopper tabet af naturrigdomme.
Naturfonden er en central anbefaling fra Natur og Landbrugskommissionen, der i sin rapport understreger, at fonden skal være et supplement – ikke en erstatning til statens og kommunernes indsatser for naturen. Den Danske Naturfond skal således være med til at understøtte den Naturplan Danmark, der skal være rygraden i arbejdet med at vende nedgangen i naturen. Naturfonden er den eneste grønne anbefaling fra Natur og Landbrugskommissionen, regeringen har handlet på, mens der er sket en række forringelser på miljøsiden, uden at kompenserende indsatser er sat i værk. Vi venter stadigt på, at Den Danske Naturfond bliver en realitet.
