Elgen i det sydlige Skandinavia er blevet lettere og mindre produktiv gennem de seneste årtier. Undersøgelse peger nu på hvorfor
Hvorfor falder bestanden af elg?
Af Redaktionen
Elgen i Sør-Skandinavia er blevet lettere og mindre produktiv gennem de seneste årtier. Flere steder ses markante fald i både kalverater og kropsvægt. En ny, omfattende undersøgelse fra Norsk institutt for bioøkonomi – NIBIO peger på én afgørende forklaring: fødegrundlaget.
I mere end 20 år har forskere målt elgens faktiske adgang til vinter- og sommerområder fra Agder til Trøndelag. I stedet for grove indeks har de registreret konkrete mængder af ubeitede årsskud og kortlagt alle plantearter i området. Resultatet er et detaljeret billede af sammenhængen mellem mad og kondition.
Konklusionen er i følge undersøgelsen – omtalt af Hjortevildt.no – klar: Elgbestande med rigeligt og varieret beite har tungere køer og højere kalveproduktion.
Historisk overudnyttelse sætter spor
Et centralt fund er, at tidligere “overbeite” kan påvirke elgen i flere generationer. Køer, der selv er vokset op med begrænset føde, bliver lettere som voksne og får færre kalve – også selv om fødegrundlaget senere forbedres.
Særligt vest for Oslofjorden ses fortsat reduceret kondition, som ikke alene kan forklares ud fra dagens tilgang af føde.
Kalverater afslører problemet
Antallet af kalve pr. ko viser sig at være en mere følsom indikator end kalvenes vægt. En ko i dårlig kondition får ofte kun én kalv frem for to, selv om den ene kalv kan have acceptabel vægt, fordi moderen tærer på egne reserver.
Best kondition ses, hvor elgen kan vælge foretrukne arter.
Undersøgelsen peger desuden på en praktisk tommelfingerregel: Når mere end 15–20 procent af birkeskuddene bliver vinterbeitet over tid, begynder konditionen at falde.
Studiet giver dermed et konkret værktøj til forvaltningen – og understreger, at elgens trivsel i høj grad afhænger af noget så enkelt og afgørende som adgang til tilstrækkelig og kvalitetsrig føde.
