Af Redaktionen
Alarmlamperne hos Mogens Hartmann, formand for Råvildtforeningen, blinker, efter han er kommet under vejr med, at køer på Fyn der havde ædt græs på et areal, hvor der tidligere havde været kirsebærplantage, og træerne gennem en lang årrække var blevet sprøjtet med blåsten (kobbersulfat), fødte misdannede kalve.
– Det er ikke et bevis på, at blåsten – kobbersulfat – er årsag til råvildtdød på Fyn, men man er nødt til at tage tilfældet alvorligt, mener Mogens Hartmann, der hermed dog ikke opgiver sin tidligere mistanke om kobberforgiftning fra svinegylle, der optages i jorden og indholdet af kobber går videre til planter, som råvildt æder.
Tilfældet, kalve-misfostrene, går tilbage til cirka 1990, hvor Bent Neubert erhvervede den 200 hektar store landbrugsejendom ”Tåruplunde” syd for Nyborg. Halvdelen af arealet var baseret på kirsebæravl, men da træerne var gamle, fældede han dem og såede korn med udlæg på arealet. Da kornet var høstet, og udlægsgræsset kommet op, blev kødkvæg sat til afgræsning der.
– Men de 10-12 kalve, der blev født, var alle misdannede og blev slået ned. Vi fik analyseret nogle prøver fra dem og fik mistanken bekræftet, at årsagen var kobberforgiftning efter flere års sprøjtning af kirsebærtræerne med blåsten, siger Bent Neubert, der herefter hørte op med at have køer på græs på det 20 hektar store tidligere plantageareal.
Et andet areal blev tilplantet med nye kirsebærtræer, og det blev afgræsset af omkring 100 får uden problemer. Da Bent Neubert overtog Tåruplunde syntes han, at råvildtbestanden var skudt ned, og han skød derfor ikke råvildt på ejendommen i de første par år, han var ejer af stedet. Han siger, at han ikke observerede afmagret råvildt og heller ikke så andre tegn på, at råvildt skulle være blevet sygt efter at have ædt græs og anden planteføde på plantagearealer, der enten tidligere havde været sprøjtet med blåsten eller fortsat blev det på det tidspunkt. Han stødte derimod på faldvildt på ejendommen, men mener, at antallet holdt sig inden for normalen.
Bent Neubert solgte ejendommen i 1990-erne og bor nu nær Esrum Sø i Nordsjælland. – Fødslen af de misdannede kalve giver et klart fingerpeg om, hvor giftigt blåsten – kobbersulfat – er, og hvad der kan ske. Og det beviser også, at kobbersulfatet bliver i jorden og optages af græs og andre planter, som i dette tilfælde blev ædt af kreaturer, der har været henvist til udelukkende at æde det og derfor har fået kobbersulfat i stor koncentration i sig, mens råvildt kun engang imellem har fourageret på arealet uden tilsyneladende at blive syge, siger Mogens Hartmann. Uden kalvemisfostrene er et endegyldigt bevis, så mener Mogens Hartmann alligevel, at det er tænkeligt, at der kan være en forbindelse mellem brugen af blåsten – kobbersulfat – til sprøjtning af frugttræer og ”råvildtsygen” på Fyn.
– Brugen af blåsten i de mange frugtplantager på Fyn kan også være forklaringen på, at råvildtsygen startede der. Selv om det er en hypotese, så mener jeg, at man må tage den alvorligt, siger Mogens Hartmann, der dog ikke dermed afskriver, at kobberforgiftning fra svinegylle, som optages i jorden og går videre til råvildtets fødeemner, spiller en rolle i sygdomsmønstret.
– Der må være en årsag til, at det er forbudt at sprede svinegylle i dyrehaver med hjortevildt, mener han.
– Jeg har hørt, at råvildt reagerer stærkere på kobberforgiftning end kvæg. Jeg håber derfor, at tilfældet med de misdannede kalve fra Fyn giver forskerne noget at tænke over. Det kunne jo også tænkes, at det kunne animere andre, der har gjort nogle erfaringer, og som har nogle fornemmelser, de hidtil ikke har ønsket at delagtiggøre andre i, til at stå frem med deres viden, siger Mogens Hartmann. Kobberforgiftning ikke årsag til ”råvildtsygen”
