Kampen om naturkrisen: Læserbrev på Netnatur

Kampen om naturkrisen – og hvor ligger Danmark i naturbeskyttelse? Et læserbrev af Jack Hansen

KAMPEN OM NATURKRISEN

Tekst og foto: Jack Hansen, øvrigt er kildeangivet, 28.01.2023

Kampen om naturkrisen.

Beskyttede vådområder kan ofte være effektløse.

Er DOF´s ønsker til udvidelse af Natura 2000- områder relevante?

Når naturen op- pløjes, og hvor sårbar er naturen?

Private Fondes opkøb.

Fredninger og naturbeskyttelse i Danmark.

Vedrørende international naturbeskyttelse.

Vedrørende national naturbeskyttelse.

De internationale samarbejder vedrørende jagt.

– alt som jeg læser og opfatter dette og efter min mening:

Vi skal passe på ikke at lægge naturen ned – eller er dette mangfoldighed ved Arresø, 29.04.2020?

Jeg vil med dette læserbrev gerne pege på, at de internationale og nationale ønsker om mere naturbeskyttelse er meget store, og faktisk urimelige for et lille land som Danmark.

DOF og DN kræver/ønsker endda endnu flere beskyttede områder, og flest muligt strengt beskyttede områder med restriktioner som vil hæmme dyrs og menneskers rådigheds- og aktivitetsområder og bevægelighed, samt mindske beskæftigelse i, og indkomster fra naturen. – Dette forstærkes af Fondes opkøb af natur, hvor der også tilføres hæmmende restriktioner og skabes uhensigtsmæssig og skadelig ensretning i vores fælles natur.

DOF´s ønsker til udvidelser af Natura- 2000 områder opfylder ikke gældende kriterier.

Helt i strid med disse DOF- ønsker om flere naturfredninger, ønsker DOF derudover kraftig reducering af, eller stop for jagt, hvilket vil fratage naturen jægernes biotopforbedringer, biotopvedligehold og vildtpleje til helt uoverskuelige dimensioner for natur og samfund. Se: Netnatur.dk/det-rene-pip og Netnatur.dk/jagten-kan-ikke-undvaeres.

Mig bekendt er det kun jægere, som ulønnet forbedrer naturen i Dk., og betaler herfor.

I hidtil satte mål for naturbeskyttelse har vi ikke formået at indfri disse (- ikke engang vores mål for skadelig udledning til vådområder og kyster). – Derfor er det grotesk med nye og endnu flere/udvidede krav, ønsker og anbefalinger, også vedrørende ønsker om flere beskyttede vådområder – dette også modsagt af, at det faktisk er påvist og erklæret af Wetlands International, at mange allerede etablerede beskyttede vådområder ikke gavner fuglebestandene, og at det ikke er givet at biodiversiteten forbedres i beskyttede vådområder (- hvor 40 % af verdens biodiversitet ses, og derfor er de vigtige).

Jeg efterlyser noget oversigtlig information om, hvor mange af medlemslandene der egentlig har opfyldt alle internationale krav og ønsker, og deres fremdrift i dette – herunder fremdriften i landenes etablering af ynglebiotoper for vandfuglene, som er en forudsætning for at næsten alle andre tiltag for fuglene vil hjælpe overhovedet.

Noget i konflikt med de nye mål for naturbeskyttelse i DK, mener jeg at vi ligger godt til på området(skadelig udledning til kyster undtaget) – vi ligger meget højt i beskyttelse af de vigtige vådområder, hvilket er nok – og der er næppe behov for mange flere på land.

** Det er helt åbenlyst og evident, at det ikke vil hjælpe vandfuglebestandene måleligt overhovedet at etablere flere beskyttede vandområder i DK, men derimod at etablere og forbedre yngle- fouragerings og opholdssteder – primært og især ved at udlede færre næringsstoffer og færre skadelige stoffer til kysterne, og herved forbedre vandenes bundforhold – hvilket er helt centralt, uomtvisteligt og entydigt belyst videnskabeligt.

** Dette er og bliver den ENESTE mulighed vi har, ifølge stort set alle verdens videnskabelige undersøgelsesrapporter og litteratur, som vil kunne skabe god biodiversitet i vand- og vådområder, og som vil hjælpe alt i og på vandet, samt på land. – At tillægge jagtudbytte nogen som helt betydning i forhold til nævnte årsager til nedgange i vandfuglebestande, er fuldstændig ude af proportioner, fornuft og anstændighed – dette med jagtens forholdsvis marginale og minimale påvirkning af vandfuglebestande, hvilket også er bekræftet af videnskabelige undersøgelser og rapporter – alt set i forhold til hvad naturen er oppe imod, hvor Hovedproblemet: er udledning der forringer kyster og have.

Kampen om naturkrisen:

Det er nok ganske vist at vi befinder os i en naturkrise, hvilket vi sikkert har gjort rigtigt længe – men denne kan afgjort ikke løses af jægerne, DOF eller DN alene og det er ikke os der skal slås om dette – hvilket er helt misforstået og meningsløst.

Kampen omkring naturkrisen ligger et helt andet sted, og på helt andre niveauer. Disse niveauers format er så store som selveste klimaets, industriens, landbrugets og fiskeriets negative påvirkning af klima og naturen, hvilket jo er en del af følgerne af vores velfærd, som nok de færreste vil undvære eller skrue meget ned for.

Vi mennesker har jo i fælleskab levet i naturen på en måde som har skadet en del af naturen, men denne måde har skabt dén velfærd som nok kun få af os vil miste. Vi har altså helt bevidst gennem tiderne valgt velfærd på bekostning af naturkrise – for ingen skal komme og sige at vi ikke i mange år har vist om naturkrisen og dens styrke, udbredelse, alvorlighed og konsekvenser.

Jeg synes at det virker som om, at dette er ved at gå op for befolkningen, og at der er gået både politik i og panik på området klimakrisen, hvor ordene ”Biodiversitet” og ”Naturkrise” er kåret som de helt rigtige ord – med ordet ”Biodiversitet” som det rigtigste ord man overhovedet kan sige.

Nu er der kommet gang i naturfredninger, men dette vil kun give dæmpende eller opsættende virkning for den globale klimakrise i små lokale områder, og dette sigter nok på at stå sig godt i det internationale, men kan nok også betragtes som ”klatløsninger”.

Det er selvfølgeligt en god start at etablere flere egentlige naturområder, f.eks. nationalparker efter det rigtige koncept, men dette løser ikke den naturkrise vi befinder os i, da dette simpelt hen ikke kan eliminere den globale klimapåvirkning eller den negative effekt på naturen fra vores velfærdsskabende industri og landbrug – som jo trods alt har givet os vores velfærdssamfund og som også kommer svagere lande til gode, hvor brødfødning kan være et katastrofalt problem.

Fakta er vel: At Verden befinder sig både i en biodiversitetskrise og i en klimakrise, som samlet danner naturkrisen. Klimaforandringerne er ifølge FN’s naturpanel den tredje største trussel mod biodiversiteten. Derfor er det også af hensyn til biodiversiteten nødvendigt at gøre en indsats for at forebygge klimaforandringer.

Det er ret bekymrende, hvis nogen virkeligt tror at flere naturparker, fredede områder, beskyttede og strengt beskyttede områder eller at reduceret jagt eller ingen jagt kan løse den naturkrise vi har i dag, som altså også er forårsaget af klimaændring – da dette er at behandle på symptomerne. – Ikke at der ikke skal gøres noget, som vi gør nu – dét er fint, men det er bare ikke tilstrækkeligt, og det nytter ikke at sætte mål der ikke kan nås.

Dette set i forhold til f.eks. de fra land kommende sprøjtegifte og udledninger af for store mængder næringsstofferne kvælstof og fosfor mm., som kan gøre alle andre tiltag såsom fredninger af fugle, beskyttelse af vådområder, naturparker, biotopforbedringer, påtænkte genindførsel af brakmarker mv. fuldstændigt meningsløse og uvirksomme.

Det skal dog fremhæves, at etablering af mere beskyttet natur på land naturligvis er et skridt i den rigtige retning, men kun hvis den ikke bliver indhegnet – da hegn vil hæmme vildtets frie bevægelighed og cutte de vigtige vildtkorridorer samt biodiversitetens spredning. I denne forbindelse må det også nævnes, at de arealer der i naturparkerne afsættes til græssende kreatur under hegn, vil reducere hjortevildtets interaktion og aktivitets- og fødearealer tilsvarende, givende bl.a. utrivelighed hos hjortevildtet og øgede vildtskader andre steder. – Se også: Netnatur.dk/DLS og FADB støtter Venstre modstand mod Naturnationalparker.

Angående naturparker med græssende kvæg, må også medtænkes, at publikum ofte ikke føler sig trygge ved at gå rundt blandt græssende kvæg, og det er ikke helt ufarligt at komme imellem en ko og hendes kalv, hvilket jo kan ske uforvarende.

Indhegnede engarealer med store græssere ved Nivå 21.05.2020.

Jeg kan huske, at jeg engang selv blev jagtet af en flok vilde og aggressive heste ud for en ø. – Det lyder tosset, men faktisk roede jeg i min skydepram fra en ret stor flok langhårede heste, som næsten indhentede mig langt ude på en vandlagt revle, som hestene kendte til. – I samme øjeblik jeg så hesteflokken løbe på vandet, lovede jeg mig selv en masse ting, som jeg også svor på, og siden er det gået meget bedre.

Og så er der spørgsmålet, om de gældende veterinære bestemmelser overhovedet kan komme til at blive virksomme for fritgående dyr i store områder, hvor opsynet ikke kan blive andet end mindre, end for dyr på deciderede marker og i stalde. – En ko kan nok komme til at ligge længe med yverbetændelse, eller en hest med et brækket ben, i et stort bevokset område. – Bl.a. den veterinære del af dette bliver nok en tung, omdiskuteret post, med mindre der laves krumspring lovmæssigt og dyreværnsmæssigt. Og hvad med tilskudsfodring vinterdage? – Forbrugerprisstigninger kan forventes herfra.

Beskyttede vådområder er ofte effektløse:

Alle snakker om, og efterspørger flere beskyttede områder til fuglelivet og til forbedring af biodiversitet, men bemærk venligst følgende, som rokker meget ved disse krav:

* Selveste Wetlands International siger, at ifølge undersøgelser, tjener beskyttede vådområder ikke deres formål overalt, og at mange beskyttede vådområder ikke har den tiltænkte positive og gavnlige effekt på fuglebestande, ligesom forbedring af biodiversiteten slet ikke er givet i et oprettet beskyttet vådområde.

Ovenstående udtrykt med Wetlands ord (Link): ”Denne undersøgelse viser, at mens mange beskyttede områder fungerer godt, har mange andre ikke en positiv effekt og at dette (planer om formelt at beskytte 30 % af jordens overflade inden 2030) alene ikke vil garantere bevarelsen af biodiversiteten”.

Dette skyldes iflg. Wetlands: ”at de forskellige fuglegruppers krav til specifikke habitatbetingelser ofte ikke bliver opfyldt ved blot at beskytte eller frede et vådområde”, men at der også skal arbejdes med fourageringssteder, rastesteder og ynglesteder – ”for at fastholde tilstrækkelige sikre og produktive levesteder til at opretholde disse vandfuglepopulationer”.

Wetlands siger også: ”Oprettede beskyttede og fredede vådområder kan også blive helt nytteløse for fuglene, som følge af fuglenes mobilitet der medfører, at de hurtigt kan kolonisere eller forlade et beskyttet eller fredet sted, baseret på kvaliteten af forholdene.”

Dette er faktisk ordene fra Wetlands International, baseret på: ”undersøgelser af vandfugles (herunder globalt truede arter) nytteværdi af 1.500 beskyttede områder (i 68 lande) på mere end 27.000 vandfuglesteder med optællingsoplysninger” – se link.

Og dette underbygger andres og min påstand om, at det intet nytter at etablere flere beskyttede og fredede områder – men at det vigtigste er, at i de allerede beskyttede vådområder gøre indsats på at tilvejebringe og forbedre ynglesteder og forbedre fuglenes fourageringsforhold – hvilket Birdlife erklærer som vandfuglenes alvorligste problem og årsag til bestandsfald samt om- rokkeringer i landenes overvintrende flyway- bestande.

Således ses, at de steder hvor der allerede findes beskyttede vådområder uden positiv effekt for fuglene, er vådområder hvor der ikke er sket tilstrækkelig aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området, alt i henhold til de såkaldte Natura 2000-planer – Og man kan undre sig over, at man ikke følger planerne og gør disse eksisterende beskyttede vådområder til effektive, beskyttede vådområder ved at overholde Natura 2000-planerne, i stedet for at etablere nye beskyttede vådområder, som formentlig vil lide samme skæbne som de mange nuværende beskyttede områder uden positiv effekt, som vi allerede har i Europa – i henhold til Wetlands International.

Dertil kommer den virkelige Synder: I henhold til Novana-rapporterne, som udgives af Aarhus Universitet og GEUS (Link) ses, at udviklingen ser ud til at stå stille i Danmarks forsøg på at bremse kvælstofudledningen i vore have. – Dette kommer primært fra gødning og gylle på landbrugets marker, som vaskes ud i havet gennem regn, åer og vandløb og fører til algeopblomstring, uklart vand, iltsvind og død for havlevende væsener. Blot fem ud af 109 kystnære havområder lever i dag op til målene, som var at de kystnære havområder skal bringes i en såkaldt god økologisk tilstand inden 2027.

* Det er PRÆCIST DETTE det hele drejer sig om.

Så hvis DOF, DN og andre presser på, for at opnå flere beskyttede områder og reduceret, eller ingen jagt, vel vidende disse ovenfor nævnte kendsgerninger, må jeg betragte dette som tvivlsom forretningsføring. – Landbruget kan ikke klandres, så længe love mv. følges.

Er DOF´s ønsker til udvidelse af Natura 2000- områder relevante?:

Som vistnok nævnt et par gange, ønsker DOF og DN mange flere strengt beskyttede fuglebeskyttelsesområder og mange flere øvrige fredede og strengt beskyttede naturområder. – Dette er naturligvis ikke uventet, og kan næsten betragtes som en naturregel, men der er jo også andre regler at følge:

I forbindelse med DOF´s ønsker til kraftige udvidelser af Natura 2000- områder, er det væsentligt at bemærke sig kriteriet: ”at tilstedeværelsen af mange fugle og havpattedyr i et område ikke i sig selv betyder, at området kandiderer til at blive udpeget som Natura 2000- område. – For at udpege et område til Natura 2000 område og dermed til at blive en del af netværket, skal der bl.a. være en vedvarende og væsentlig bestand af direktivbeskyttede arter tilstede” (Link).

** Og hér må jeg spørge om: Er der virkeligt tilkommet flere områder i Danmark, hvor der optræder vedvarende og væsentlige bestande af direktivbeskyttede arter? – Hvor er de kommet fra? – Har vi ikke netop faldende bestande iflg. DOF?

I øvrigt gælder, at selvom et område ikke er et Natura 2000-område, er fuglene og havpattedyrene oftest beskyttet gennem forskellige regelsæt.

* Desuden ligger Danmark uhyre højt med sine 26 % havområder klassificeret Natura 2000 områder – hvilket er mere end 3 gange mere end gennemsnittet i EU landene som er 8 %. – DK har stor investering i beskyttelse af vandtrækfugle i de vigtige vådområder, hvorfor det kan synes utaknemmeligt og urimeligt at kræve mere hér.

Vi ligger så under gennemsnittet vedrørende Natura- 2000 områder på land, men jeg ser ikke behovet for at øge disse områder meget, for hvilke fugle, andre end ganske få, vil dette hjælpe væsentligt? – Og vi i Danmark bør vel kunne tillade os at slække på dette krav på land, da vi ligger så højt med Natura- 2000 områder i hav- og kystområderne, som virkeligt gavner mange millioner Europæiske vandfuglepopulationer år efter år.

Når naturen op- pløjes, og hvor sårbar er naturen?:

Én af de ting som andre og jeg har peget på, dersom jagten reduceres eller stopper helt, er den store risiko for op- pløjning af naturen for at skabe mere landbrug, som skal imødekomme godsers og landmænds tab af jagtlejeindtægter. Dette er også noget af det farligste vi kan byde naturen – men hvorfor egentlig dét, og hvor sårbar er naturen?:

Der vil ved op- pløjning kunne ske katastrofelignende og varige skader for de vilde planter og dyr, der lever på arealerne. Hvis en biotop omlægges eller gødes, forsvinder det biologiske samspil, der (gennem måske mange år) er opbygget mellem bl.a. planter og insekter på arealet. Biotop- ødelæggelse vil også fjerne levesteder, ynglesteder og fourageringssteder for dyr, fugle, krybdyr og padder samt vildtkorridorer og anden vigtig spredning. – Se også: Netnatur.dk/tyskland-jagt-er-vigtig-for-biodiversiteten og Netnatur.dk/laeserbrev-om-jagt-oekonomi-og-biodiversitet og Netnatur.dk/det-rene-pip.

Heldigvis er de fleste nedenfor nævnte naturtyper §3- beskyttede, men for at se hvor sårbar naturen er i disse naturområder, kan læses følgende i litteraturen, f.eks. på mst.dk:

Det tager det ikke lang tid at pløje f.eks. et overdrev op, men det vil kunne tage minimum 50 år og ofte flere hundrede år at genoprette det dyre- og planteliv, der var forinden – og nogle gange vil det slet ikke kunne lykkes.

Den største trussel mod f.eks. enges dyre- og planteliv er ophør af græsning, påvirkning fra drænvand, gødning og tilgroning. Ved ophør med græsning eller slæt vil enge gro til i høje planter som brændenælde, tagrør og pil. På sigt vil enge gro til i krat og skov. Dette skaber dårlige betingelser for både de dyr, insekter, padder og planter der er tilpasset de lysåbne forhold på engene. Hvis engene gror til, vil mange arter derfor forsvinde. Græsning, høslæt og rydning af opvækst vil forbedre og bevare engenes naturværdier.

Overgang mellem hav og land, altså strandenge og strandsumpe, vil uden græsning, slåning/høslet og rydning af opvækst af buske og træer, gro til i høje planter, som brændenælde, tagrør og pil mv. – givende dårlige betingelser for både de dyr, insekter, padder og planter der er tilpasset disse lysåbne steder.

I dag er de største trusler mod moserne tilgroning, dræning og tilførsel af næringsstoffer fra luften (Link). Genskabelse af arternes levesteder kan f.eks. ske ved at rydde opvækst af krat og hæve vandstanden.

For søer og vandhuller er de største problemer i dag tilførsel af næringsstoffer og pesticider fra marker og dræn. Mange næringsstoffer giver en kraftig algevækst om sommeren. Desuden gror mange vandhuller til i dunhammer, tagrør og pilekrat. Udsatte ænder og fisk spiser frøernes æg og haletudser.

– For at fremme det naturlige dyre- og planteliv i søer og vandhuller, er det hensigtsmæssigt at oprense vandhuller og undlade at udsætte ænder og fisk. Etablering af udyrkede randzoner omkring søer og vandhuller vil beskytte dem mod tilførsel af næringsstoffer og pesticider og forbedre levevilkårene for vilde planter og dyr.

– Det er ofte hér ved søer og vandhuller at jægerne etablerer og vedligeholder randzone- beplantning for fasaner, råvildt, hare, agerhøns, mange småfugle, insekter og krybdyr – hvilket således afhjælper tilførsel af næringsstoffer og pesticider til vand, og vedligeholder biodiversitet. Jægerne forhindrer tilgroninger i søer og vandhuller og vedligeholder ofte evt. vandtilførsel. – At holde krat nede især mod syd er gavnligt for vandhuller. Enkelte træer og lidt buske omkring vandhuller og søer giver en variation i levesteder.

Vedrørende skove, læs: Netnatur.dk/private-skovejere-og-dn-vil-styrke-skovenes-biodiversitet og Netnatur.dk/viden-danmarks-skove.

* For flere af vore fugtige områder og vådområder, mener man altså at kende vigtigheden af tilstedeværelsen af større græsædere på arealerne – og dette overføres nu tilsyneladende til de nationale naturparker og andre beskyttede områder, kan man dét?

Sårbarheden i havene, fjordene og ved kystvandene er (Link): Udledning af for mange kvælstoffer fra landbrug, renseanlæg og industri (f.eks. fosfor, pesticider, tjærestoffer og tungmetaller) ved ferskvandsafstrømning fra land, dette afhængig af nedbør, vind og temperatur. – Under vandets strømning gennem de indre danske farvande kan der være en betydelig transport af kvælstof fra bundvandet til overfladevandet. – Kombination af høj temperatur i bundvandet, stor næringsstoftilførsel og relativ svag vind kan medføre algeopblomstring og iltsvind, som kan medføre dårlig tilstand hos bundfaunaen i fjorde og kystvande, hvilket har stor betydning for både herbivore og carnivore havfugle som f.eks. svømmeænder og dykænder. På fladt vand kan kraftig vind forbedre iltforholdene, men på dybere vand forbedres iltforholdene først væsentligt efter flere dages sammenhængende blæst. – I nogle områder er registreret negative påvirkninger af fysisk forstyrrelse fra bundtrawling og også havbrug, råstofindvinding, klapning af opgravet materiale, offshore industri og andre anlæg på søterritoriet, skibsfart, rekreative aktiviteter, marint affald og indførsel af fremmede arter kan have en negativ effekt på miljøforholdene.

Private Fondes opkøb:

Så vidt jeg kan se sker private Fondes opkøb oftest i, eller i tilslutning til i forvejen egentlige naturområder, altså ikke givende et tillæg af naturområder som sådan.

I Danmark ønskes skovprocenten øget. Og vi har kæmpet for mere lysåbne naturtyper (eng, hede, mose, overdrev, strandeng, slette og hvidklit), og disse er jo i forvejen beskyttet som mindst §3- beskyttet natur (i henhold til naturbeskyttelsesloven) – hvorfor private Fondes opkøb af disse jo ikke hjælper meget på biodiversiteten.

Det er nok ikke mange marker der af private Fonde opkøbes og tilplantes med lysåben skov med varieret struktur eller omdannes til lysåbne vådområder, men vel derimod ofte mere eller mindre velfungerende skov som købes og omdannes til urørt skov, ved blot at lade den ligge – dette modsagt af, at det slet ikke er påvist at urørt og jagtfri skov er godt for naturen (tværtimod), og det er også påvist at skovhugst skaber særdeles vigtig foryngelse og biodiversitet. Se: Netnatur.dk/tyskland-jagt-er-vigtig-for-biodiversiteten.

Den Danske Skovlov har blandt andet til formål at fremme bæredygtig skovdrift – hvilket vel taler imod at lade skove blive til urørte urskove.

Der må vel også komme til at mangle bæredygtig, indkomstskabende skovhugst og dén beskæftigelse der ligger i dette, når Fonde opkøber skove.

Hensigten med private Fondes opkøb af arealer, opfatter jeg således som tiltag der ikke giver mere af dét Danmark har brug for (mere skov og lysåbne naturtyper), og jeg betragter hermed private Fondes opkøb af natur som inddragning af natur til ensrettet formål defineret af én interessegruppe (køberens), og hvor samfundet og flere interessegrupper vil blive fratages nogle rettigheder og muligheder.

Diverse Fondes opkøb af arealer skal lægges oveni de mange allerede jagtfrie arealer, da jagt formentlig ikke kommer til at foregå i fondenes allerede opkøbte områder.

Nu har jeg så et udtryk, noget i stil med hvad DOF tidligere har leveret: ”For hver eneste m2 som private Fonde køber og indfører jagtforbud, aktivitetsbegrænsning og ensretning i, vil jagttrykket og publikum- trykket stige andre steder, og beskæftigelse og BNP vil falde”. – (Det skal dog siges at visse Fondes dispositioner er vældig samfundsnyttige).

– Dette er vel ikke særligt venligt overfor vildtet, jægerne, naturpublikum og samfundet. – Dé træer der ikke længere vil blive fældet under normal skovdrift i Fondenes opkøbte skove, skal så bare fældes et andet sted, altså intensivering af skovdrift andre steder, disponerende for ikke bæredygtig skovdrift – altså en finger til Den Danske Skovlov.

Nok ikke mange (hvis nogen) af de private Fondes opkøb har skabt mere af dét Danmark ønsker:bæredygtigt skovbrug, flere udlagte virkende og effektive vådområder og mere lysåben natur, som virkelig ville forbedre vores land – og som vi tilmed har målsætning om. – Dog vedligeholder fondene formentlig opkøbte områder i henhold til f.eks. bestemmelserne i §3-beskyttet natur, hvilket dog ville være sket alligevel, uden Fondenes opkøb. – Danmark ønsker jo multifunktionelle løsninger i naturen, hvilket Fondsopkøb ikke imødekommer, men derimod modarbejder.

Jeg synes ikke at det kan være rigtigt og samfundstjenligt, at private Fonde skal kunne sætte sig på naturen ved pengestærke opkøb – og til evig tid bestemme hvad der må foregå på Fondenes arealer (rydningspligten og øvrige §3- forpligtelser måske undtaget), fratage vores lille land noget af skovbruget, reducere jagtmuligheder og evt. reducere borgernes adgang, dette også ved at urørt (ikke vedligeholdt) skov og natur hurtigt bliver utilgængelig. Se også: Forslag til ny EU- lov kan få konsekvenser for skove.

– Vores land er simpelthen for lille til denne form for opkøb, styret af en ganske lille pengestærk elite med særlig ensrettet interesse og ensidigt mål, hvilket aldrig er godt samfundet eller for naturen, som skal være mangfoldig – hvad urørt natur ikke bliver.

Det må være rimeligt, at private fondes frivillige opkøb af natur til blot en slags braklægning, og som faktisk tages ud af vore nyttearealer, brugsarealer og aktivitetsområder, pålægges krav i forbindelse med Danmarks målsætning om mere bæredygtig skov, mere lysåben natur og flere virksomme vådområder i Danmark, til overholdelse af landets målsætninger og for opfyldelse af internationale anbefalinger og krav – dette i stedet for f.eks. at pålægge sådanne krav i aktive, rentable landbrug med god landbrugsjord som herved forsvinder, eller i et skovmiljø (- der altid kan bringes til bæredygtigt skovbrug, dersom det er mindre velfungerende eller ude af drift).

* Jeg vil på baggrund af ovenstående foreslå, at private Fondes opkøb skal ske under lovkrav om etablering af mere skov, mere lysåben natur eller flere udlagte vådområder, og dette primært i ikke rentable og ikke bæredygtige mark- og skovarealer. – Opkøbene skal indeholde en pligt til at vedligeholde områderne i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning og direktiver for bæredygtig naturpleje. Adgangsbegrænsning må ikke indføres og hegn der på nogen måde hæmmer naturligt vildt må ikke opsættes.

Fredninger og naturbeskyttelse i Danmark:

For at forstå hvad der ligger bag fredninger af fugle og naturbeskyttelse i Danmark, er man nok nødt til at kende lidt til både international og national naturbeskyttelse.

Danmarks arealer, min tabel med data fra kilde: Danmarks Statistik:

Hér forsøges at skabe lidt overblik over et væld af naturbeskyttelsestyper i Danmark, og hér ses links til vigtige steder for nærmere uddybning. – Vær opmærksom på, at alt beskrevne i det efterfølgende kan være ændret, siden oprettelse af dette læserbrev. Og at der på nettet findes mange forskellige anførte arealstørrelser for de forskellige beskyttede naturtyper, og at definitioner angående beskyttelsesgrader mangler eller er forskellige.

Undervejs vurderer jeg på om vi ikke egentlig, i så lille et land som Danmark, er pænt repræsenteret med naturbeskyttelse på de enkelte typer naturbeskyttelse – og jeg sætter spørgsmålstegn ved, om beskyttede vådområder gavner fuglene som tiltænkt.

Den samlede naturbeskyttelse i Danmark, hvad angår Ramsarområder, Natura 2000 – Fuglebeskyttelsesområder, Natura 2000 – Habitatområder og Natur og vildtreservater.

Kilde: Arealinformation.miljoeporten.dk, hvor man på kort kan vælge lag, som viser de enkelte naturbeskyttelsesområder. – Vær opmærksom på at kortet kan være opdateret på Arealinformation.miljoeporten.dk. – For mig at se, ligner dette en meget kraftig samlet naturbeskyttelsei lille Danmark, og lige de steder hvor dette er vigtigt.

* I et lille tætbefolket land med intensiv arealudnyttelse som Danmark, er det formentlig vanskeligt til umuligt at overholde alle de internationale krav, aftaler og handlingsplaner mv., som er opstået gennem tiderne, og de nye krav – i hvert fald under samtidig bevarelse af velfærden og befolkningens muligheder for at komme ud i naturen.

* Samler man alle konventioner, netværk af naturdirektiver, forordninger, mål, verdensmål, planer, aftaler, intentioner, erklæringer og den sidste Kunming-Montreal-aftale m.fl. – vil man opdage, at Danmark næppe har kapacitet og størrelse til at opfylde dem alle, idet også mange ting kræver genopretning, ligesom flere ting vil modarbejde hinanden, herunder også effekten fra klimaændringer og det velfærdsskabende landbrug, fiskeri og industri. – Europas landbrug er også trængende lande behjælpelig, hvilket jo også er en forpligtelse, endda bydende og livsvigtig nødvendig.

Alle disse ting er tilmed blevet udvidet betragteligt hen ad vejen, og man har jo været nødt til at følge med – fordi man jo ikke melder sig ud af et internationalt samarbejde, dersom summen af alle ens øvrige nationale og internationale forpligtelser mv. på et tidspunkt overstiger det mulige eller umulige, eller vil hæmme andre nationale værdier, eller vil vanskeliggøre andre fastsatte nationale mål. – Man prøver at klare så meget som muligt, hvilket er sympatisk, men også grundlag for kritik og ikke hensigtsmæssige beslutninger.

* Hvor mange af medlemslandene har egentlig opfyldt alle internationale krav, anbefalinger og ønsker – og hvordan er landenes status og fremdrift i dette?

Jeg er ikke enig med Birdlife i: ”at beskyttelse og genopretning af naturlige levesteder er én af de mest omkostningseffektive måder at tackle klimaændringer på”, da jeg ikke anser dette muligt, og at dette kun giver effekt på få udvalgte steder, og derfor ikke er tilstrækkeligt – men dog et godt skridt i den rigtige retning.

Det er da rigtigt, at vi ved at forbedre og vedligeholde fuglenes habitater, også hvad angår ynglesteder og beskytte vigtige rastepladser (ligesom Danmark også gør med vore store Ramsar- og Natura 2000 områder), vil kunne undgå direkte udryddelse af reelt truede fugle – og samtidigt skaffe os mere tid til at få styr på verdens klima/naturkrise.

Jeg synes ikke at de internationale jagtorganisationer og netværk er så tydelige og fremtrædende på dette område på trods af, at de faktisk repræsenterer 7 millioner jægere i Europa, som er væsentlige, nyttige og uundværlige aktører i naturen. – Heller ikke i deres beskyttelse af jagten ses for mange aktiviteter, idet dog FACE har leveret en rapport der fastlægger: ”at jagten på fugle kun udgør 2,59 % af alle belastninger på fuglene”, og at der kan rejses megen tvivl om hvorvidt alle medlemslandene rapporterer rigtigt om dette. – Se: Netnatur.dk/jagten-kan-ikke-undvaeres.

Af de jagtbare fugle vi har i dag i Danmark, er der vel ingen fugle der reelt er truede, eller i fare for at blive udryddet. – At f.eks. påstå at Taffelandebestanden er reelt truet og i fare for at blive udryddet er helt urimeligt, og at hver en skudt Taffeland øger bestandens nedgang, betragtes af mig som noget accelereret spin under lavmålet, også fordi hele bestandsudtaget vil være udlignet af blot et par promilles højere mortalitet i Taffelandebestanden. Og dødeligheder svinger procenter årligt og endnu mere over tid.

I forhold til alt dette, burde det være muligt at vi i Danmark bæredygtigt skyder f.eks. ca. 500 Taffelænder – når vi giver helt nødvendige opholdsmuligheder for, og brødføder millioner af mange fuglearter om vinteren, (mange flere end optalte, da der også er en vis udskiftning i disse vinteren igennem). – At frede f.eks. Taffelanden i Danmark kan opfattes for nidkært, effektløst, udokumenteret og alt for principielt og panikagtigt, som påvist og forklaret i et andet af mine læserbreve (på vej): ”Hvorfor blev Taffelanden fredet?” på netnatur.dk/tag/jack-hansen.

De ultimativt største ønsker kommer fra DOF og DN, og disse ønsker sammen med ønskerne og anbefalingerne fra det internationale på naturfredningsområdet fremføres i et meget lille landbrugsland, hvor ca. 2/3 af arealet dyrkes. Arealet af åbne naturtyper er faldet betydeligt i det sidste århundrede, men er nu relativt stabilt på omkring 10 pct. af Danmarks territorium (Link). Skovprocenten er stigende og er pt. ca. 15.

Dette skal ses i forhold til at Birdlife mener det fastlagt: ”at landbruget er den førende trussel i verden mod fuglearter, der påvirker mindst 73 procent af de truede arter” (Link). – Men mon dette gælder for Danmarks landbrug? Og i det hele taget burde det da fremgå hvilke lande, hvor hvilke procenter og belastningsgrader gælder – for at de enkelte lande har mulighed for at gøre noget ved dette. – Tingene udlægges på Europaplan og på Verdensplan, og med det gennemsnit der kommer ud af dette, vil der være lande som ligger godt til, og andre lande der trækker gennemsnittet af landbrugets negative effekter på truede arter væsentligt op.

Hvor fremgår det hvor mange procent af Danmarks truede arter som skyldes landbruget, eller påvirkes af truslen fra landbruget, industrien eller fiskeriet? – Og hvor meget påvirkes disse? – Disse ting må man da vide eller have en begrundet idé om, dersom man skal kunne imødegå dette, da det ikke nytter at kende disse værdier på Europaplan eller på Verdensplan.

Med hensyn til habitatkravene, er det konstateret, at manglende optimale ynglepladser er en meget væsentlig del af nedgange i visse fuglebestande. Dette er slået fast af bl.a. Birdlife som siger: ”at den vigtigste løsning for den største andel af truede arter, er effektivt at bevare og genoprette de kritiske steder, som fugle er afhængige af”.

Men hvordan er fremdriften i de enkelte landes etablering af flere optimale ynglepladser og levesteder? – Hvordan rapporterer landene dette og til hvem, og hvor ses dette, og hvilke skridt tages overfor de lande som, af flere mulige grunde (- måske også forståelige og velbegrundede), ikke overholder internationale krav og anbefalinger hertil?

Biodiversiteten fylder rigtigt meget i dag. – I 2020 forelå biodiversitetsmål for 2030: ”vi skal vedtage i EU om 30 procent beskyttet natur, både på land og i havet, og 10 procent strengt beskyttet natur”.

Lad os dog se hvor langt de forskellige medlemslande er kommet i disse ønsker og mål – altså også angående gældende Natura 2000- planer, der omhandler aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i områderne (- hvilket altså ikke finder sted mange steder).

I Danmark burde der være nok af fourageringssteder og rastepladser, med Danmarks lange kystlinje og forholdsvis mange beskyttede områder. Vi i Danmark har nemlig hele 27 Ramsarområder, der alle er EF-fuglebeskyttelsesområder, med et samlet areal på ca. 7.400 km2, hvoraf ca. 80 % er vandområder, resten landarealer.

Således er Danmark et af de lande, der i forhold til sin størrelse har de fleste og største Ramsarområder på den internationale liste – til virkelig støtte for mange millioner af Europas trækkende vandfugle. F.eks. er Vadehavet et af verdens 10 vigtigste levesteder for vandfugle og er en absolut og 100 % uundværlig rasteplads for fugle på træk.

Hvad angår Danmarks 250 stk. Natura 2000 områder ligger vi også meget højt i kyst- og havområder, 26 % i forhold til EU-gennemsnittet 9 %, hvilket helt åbenlyst burde udligne at vi i Danmark kun har 9 % på land, og hvor 18 % er EU-gennemsnittet – da vores fuglebeskyttelsesmæssige styrke og position ligger i husning af en masse trækkende og rastende vandfugle, som vi har fælles med mange lande.

Danmark siges at høre til den lille håndfuld af lande, som har indgået flest regionale og artsspecifikke samarbejdsaftaler.

16.05.2022, ved Lille Høm. – Denne fugl så meget biorytmisk ud i sin farve.

Der blev i 2021 etableret Biodiversitetsrådet, som skal vejlede regeringen i naturbevarelse, rådet forventes opløst i 2024. Nu foreligger: den første rapport fra Biodiversitetsrådet. – Af artikel herom fremgår:

At højst 2,3 procent af Danmarks landareal er beskyttet natur (Link).

Det fremgår af rapporten, at det står galt til med naturnationalparkerne og urørt skov.

Ifølge den nye rapport kan højst 2,3 procent af danske landarealer med sikkerhed siges at være beskyttede, dog ikke strengt. Højst 12 procent af vores havarealer tæller med sikkerhed som beskyttede, og højst 4,1 procent som strengt beskyttede.

Ovenstående tal ser dog ikke ud til at kunne bekræftes af andre oplysninger direkte fra nettet. – Jeg vil tro at årsagen hertil er, at der er stor usikkerhed og uklarhed om definitionerne på strengt beskyttet natur og vild natur, hvilket er et kardinalpunkt.

Det internationale, DOF og DN presser på med at få flere arealer i Danmark strengt beskyttet – men jeg synes da bestemt at Danmark faktisk ligger godt til med beskyttede arealer i forhold til Danmarks størrelse, og hvor vi ligger meget højt med beskyttelse af vore vandområder med uhyre vigtige rastepladser og fourageringssteder for europæiske flyway- bestande – og oven i købet på de allervigtigste lokaliteter med de vigtigste og mest biodiverse og produktive miljøer i verden: vådområderne. – Og så er der dét medWetlands undersøgelser som påviser, at mange etablerede beskyttede vådområder slet ikke gavner fuglebestandene og biodiversiteten (se tidligere).

Fuglene i Danmark må siges at være godt beskyttede, da man f.eks. i 2008 optalte 5.309 Lysbugede knortegæs, blev de 82 % optalt i EF- fuglebeskyttelsesområder, og for 136.808 optalte sortænder var procenten 77 (link). Og områderne er udvidet siden 2008 (2018), hvorfor nok endnu flere fugle befinder sig i beskyttelsesområder nu.

Den nationale naturbeskyttelse i Danmark:

Først må siges, at det haster med at få brakmarkerne tilbage i Danmark af hensyn til biodiversitet og for at også undgå f.eks. de mange rålam og bukkelam som landbrugsmaskiner ikke kan undgå at dræbe, og for at lam får flere skjulesteder for ræv.

3- beskyttet natur:

Det er kommunen som er myndighed og afgør, om arealer er § 3-beskyttede. Omkring 10-13 % af Danmarks areal er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3.

3- beskyttet natur (i henhold til naturbeskyttelsesloven) i Danmark er beskyttet natur og er naturtyper som: moser, kær, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb o. lign. – hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m² (ca. 1/4 hektar – 0,45 tønder land).

Søer der er 100 m2 eller derover er også §3- beskyttet natur, og hvis moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2 ligger i forbindelse med en sø på 100 m2 eller derover – er også disse §3- beskyttede.

Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark og gælder både i det åbne land og i skove. – Og i fredskov er søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev er alle §3- beskyttede uanset størrelse, og alle vandløb er §3- beskyttede.

Visse dyrearter er beskyttet i EU (kaldet bilag IV arter). Hvis nogle af de arter yngler og raster på de §3- beskyttede arealer, gælder særlige regler for beskyttelse. Arternes yngle- og rasteområder må ikke ødelægges, uden at der er taget hensyn til arternes muligheder for at blive i nærområdet (- det sidste forstår jeg ikke?).

Beskyttelsen indebærer et forbud mod at foretage ændringer i naturens tilstand. En ændring kan for eksempel være at dræne, udgrave, opfylde, tilplante arealer eller opkøre dem med maskiner. – Der er rydningspligt på de fleste arealer– også på en del § 3-arealer (efter bestemte regler), men ikke på fredskovspligtige arealer.

De beskyttede områder må anvendes, som man har gjort det før de blev omfattet af beskyttelsen. Det betyder, at den hidtidige landbrugsdrift må fortsætte, men at driften ikke må intensiveres. – Man skal dog være meget opmærksom på, at der gælder forskellige regler for hvad man må foretage sig i de forskellige typer § 3- beskyttede områder.

Beskyttelsen gælder uanset ejerforhold. Jagt kan udøves lovligt efter jagtloven, men anlæg til jagt, udsætning og fodring af dyr er ofte omfattet af § 3-beskyttelsen og der skal søges om dispensation herom hos kommunen.

Loven om § 3-beskyttede naturtyper trådte i kraft i 1992, men søer og vandløb blev beskyttede i 1972, større moser i 1978, heder og strandenge og strandsumpe har været beskyttede siden 1984. Ferske enge og overdrev siden 1992.

Den 1. juli 2022 trådte vistnok et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning i §3- områder i kraft, jf. naturbeskyttelseslovens § 4.

Se mere om dette på: mst.dk/media.

Strengt beskyttet natur:

Det fremgår visse steder på nettet, at omkring 14 procent af Danmarks areal dækket af vild natur – men der er imidlertid stor usikkerhed og uklarhed om definitionerne på strengt beskyttet natur og vild natur – og dette er et meget vigtigt punkt, hvor der er behov for afklaring og entydige definitioner.

I de strengt beskyttede naturområder er der mere fokus på det samlede økosystem. DN’s definition på strengt beskyttet natur lægger sig op af IUCN’s kategori I og II for beskyttede områder.

Iflg. Danmarks Naturfredningsforening (DN), kan den strengt beskyttede natur f.eks. være naturnationalparker, Natura 2000-områder, naturtyper med en stærkere §3 beskyttelse eller områder med gennemførelse af fredninger med restriktive bestemmelser, samt urørt skov og til havs i form af urørt hav.

DN har en vision om, at mindst 20 procent af Danmarks landareal udlægges til strengt beskyttet natur og mindst 10 procent af havarealet skal være urørt hav. – DN´s vision for de strengt beskyttede områderne på havet er, at menneskelig påvirkning i videst muligt omfang minimeres og derfor er områderne ikke tiltænkt som friluftslivs mål.

* I relation hertil ses: DOF´s ønskeliste til jagtpolitikken – ønske nr. 18: ”Ingen jagt i strengt beskyttede naturområder, således som foreslået af Europa-Kommissionen for mindst 10 % af EU’s land- og havareal”.

DN ønsker at der indføres en ny arealkategori i Danmark – ‘naturzonen’ – hvor naturen har førsteprioritet. Når naturområder er udlagt til strengt beskyttet natur, skal de underlægges arealkategorien ‘naturzone’.

Naturnationalparker er områder, der skal udpeges som strengt beskyttet natur. Naturnationalparkerne skal bestå af større sammenhængende områder med eksisterende natur af høj kvalitet, med plads til helårsgræsning med store planteædere uden tilskudsfodring. Områdernes størrelse er væsentlig, da forskere peger på, at minimum 1.000 ha er en forudsætning for at kunne etablere selvforvaltende naturområder med naturlige tætheder af store planteædere. – Men alt er ikke så enkelt, ligetil og rosenrødt som det fremlægges, se: Netnatur.dk/klima-og-naturnationalparker og netnatur.dk/naturnationalparker-hegn-jagt-og-fiskeri.

Mine kommentarer hertil:

Af beskyttet natur har vi ca. 10 – 13 % §3 beskyttet natur. DOF ønsker mindst 10 % af Danmarks land og hav strengt beskyttet og uden jagt. DN ønsker hele 20 % land strengt beskyttet og 10 % urørt hav uden friluftsliv og indført et nyt begreb: ”naturzone”, som naturligvis også er strengt beskyttede områder.

DN ønsker ikke friluftsliv i strengt beskyttede områder på vandet. – Jamen dog, tænk tanken, at vi ikke må færdes i 10 % af vore farvande spredt fordelt, og hvad mon DN mener om friluftslivets tilladelighed i deres foreslåede 20 % strengt beskyttede landarealer? – Hvor mange mennesker føler sig klar til reducering af friluftslivet?

Hvis strengt beskyttet natur eksempelvis kan udgøres af naturnationalparker, Natura 2000-områder, naturtyper med en stærkere §3 beskyttelse eller områder med gennemførelse af fredninger med restriktive bestemmelser, samt urørt skov og til havs i form af urørt hav uden friluftsliv – er der jo tale om urealistisk store områder, som faktisk udtages af Lille Danmark.

Man kan jo spørge ind til, hvor langt de øvrige lande er nået i gældende krav og anbefalinger! – Dette inkl. gældende Natura 2000- planer, der omhandler aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i områderne, skabe flere ynglepladser osv.

Vores lovgivning skal medvirke til: ”at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet”.

* DOF´s og DN´s bestræbelser på at minimere både jagtudøvelse, øvrig anvendelse og brug af naturen (herunder friluftsliv), samt Fondes opkøb, som direkte frikøber landområder og tager dem mere eller mindre ud af brug for samfundet – harmonerer ikke med Lovgivningens intension: ”i respekt for menneskets livsvilkår”, eller den Danske Skovlov: ”at fremme bæredygtig skovdrift”, og der vil næppe blive tale om ”samfundsudvikling” på den positive måde, ligesom ensretning af naturen vil ske.

Der findes organisationer der anfører: ”at trives fuglene, så trives mennesker” – javel, men i hvilken grad for begge og med hvilke omkostninger for begge?

Fredet natur:

Fredning er den stærkeste naturbeskyttelse der findes i Danmark, og den er varig. Omtrent 5 % af Danmarks areal er fredet, og der gennemføres stadigvæk nye fredninger. Fredninger har i mere end 100 år været et meget vigtigt redskab til at beskytte landskaber, naturen, dyr og planter og deres levesteder. Siden 1917 er der gennemført omkring 4.000 fredninger.

Natur og vildtreservater.

I Danmark, er det Danmarks Naturfredningsforening (DN) som har en stor og aktiv rolle på fredningsområdet, både i den politiske diskussion, og ofte via deres mange lokalafdelinger, også i konkrete enkeltsager.

DN er med til at frede og beskytte unik natur i Danmark. DN har siden 1937 haft ret til at foreslå et naturområde fredet. Derudover kan kommuner og Miljøministeriet rejse fredningssager. Det er de lokale fredningsnævn, der beslutter, om området skal fredes. – Se mere om fredning på: mst.dk.

Mine kommentarer hertil:

Jeg går ud fra at strengt beskyttet natur er nogenlunde det samme som fredet natur i praksis.

* Men når definitionerne ikke er på plads og afklarede for ”Vild natur” og ”Strengt beskyttet natur”, kan tingene jo ende i hvad som helst.

* Og hvis man ser første arealfoto ovenfor (Den samlede naturbeskyttelse i Danmark), synes lille Danmark da at være dækket meget godt ind med restriktive områder.

Forsvarets arealer:

Forsvaret anvender i dag ca. 31.500 hektar, og derved bliver lidt under 1 % af Danmarks samlede areal. Der findes ca. 100 områder, hvor ca. 28.000 hektar er skydeterræner og øvelsesterræner.

Forsvarets skyde- og øvelsesområder kan byde på naturoplevelser, når de ikke benyttes til øvelsesaktiviteter. Mange af disse øvelsesterræner har faktisk en helt unik natur, og alle disse arealer virker også som fristeder for dyr og fugle udenfor skydeøvelser o. lign. – Den positive betydning for naturkvalitet og biodiversitet ved forsvarets brug af arealerne og også Forsvarets systematiske naturpleje, er efterhånden bredt anerkendt i den internationale forskningslitteratur. Dog forekommer naturligvis forstyrrelser og muligheden for at ødelægge habitater for f.eks. Tingsmeden. (Link).

Vedrørende international naturbeskyttelse:

I det følgende afdækkes lidt nærmere omkring det noget forvirrede og uigennemskuelige billede af international naturbeskyttelse – og som til stadighed er under udvidelse.

Der beskrives lidt om og linkes til organisationer og aftaler som Danmark er en del af: IUCN, Bonn-konventionen, Bern-konventionen, AEWA (Vandfugleaftalen), Wetlands International, NOVANA, Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, osv. – Et kæmpe og stærkt overlappende netværk er i gang, og herunder virker også bl.a.: Fugledirektivet og Habitatdirektivet.

Vi har 3 slags internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark:

EF-habitatområder (som samlet sammen med EF- fuglebeskyttelsesområder betegnes Natura 2000 områder).
Ramsarområder (som alle er EF-fuglebeskyttelsesområder).
EF-fuglebeskyttelsesområder (betegnelsen for de Særlige fugleBeskyttelsesOmråder (SBO)) er blevet til på basis af EU´s Fuglebeskyttelsesdirektivet fra april 1979 (ændret i 2009 og blev til direktiv 2009/147/EF og Link), som handler om at beskytte vores vilde fugle, og dette forpligter EU landene til at udpege og sikre levesteder for fuglene.

Hvert Fuglebeskyttelsesområde er udpeget for at beskytte en række arter (kriteriesat), der har det pågældende område som levested. Artslisten for hvert område er det, man kalder områdets “udpegningsgrundlag”.

EF-fuglebeskyttelsesområder (SBO’er, på engelsk SPA’er) udpeges i Danmark af Naturstyrelsen. Der er i Danmark udlagt 113 SBO’er med et samlet areal på ca. 14.700 km2, hvoraf størstedelen er havområde.

Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at udpegning og afgrænsning af disse EF-fuglebeskyttelsesområder alene skal baseres på ornitologiske kriterier, mens det er ulovligt at inddrage samfundsøkonomiske, rekreative eller privatøkonomiske hensyn ved udpegningen.

Til forskel fra EU-habitatområder er udpegningen af nye fuglebeskyttelsesområder dynamisk (Ultimo 2018 blev yderligere 12 fuglebeskyttelsesområder udpeget). Såfremt de beskyttede fugle vælger et nyt område, vil det derfor være nødvendigt at udlægge et nyt SBO.

Når et EF-fuglebeskyttelsesområde er udpeget, indtræder der en vidtgående beskyttelse af området som levested på linje med den beskyttelse, der gælder for EU-habitatområder efter EU’s habitatdirektiv.

Hvis der påføres skade på en lokalitets gunstige bevaringsstatus eller på trækfugle og særligt beskyttede områder, vil skadevolder være ansvarlig efter EU’s miljøansvarsdirektiv.

Mine kommentarer hertil:

Vi har altså mange fuglebeskyttelsesområder i Danmark. – Det fremgår, at såfremt de beskyttede fugle vælger et nyt område, vil det derfor være nødvendigt at udlægge et nyt SBO. – Vil det sige, at hvis fuglene flytter rundt i hele Danmark, så bliver hele Danmark fuglebeskyttelsesområde – eller nedlægges de fuglebeskyttelsesområder som fuglene forlader, og hvem følger op på, og bestemmer dette?

Tårnfalk ved Gilbjerg, 21.01.2022. – Et stigende antal rovfugle i Danmark er på jagt året rundt, og kan true andre dyrearter, som f.eks. markmusen, som er i vældig tilbagegang.

Fugledirektivet:

Fugledirektivet: Fugledirektivet har til formål at beskytte alle de 500 vilde fuglearter, der forekommer naturligt i EU. Direktivet lægger derfor stor vægt på beskyttelse af levesteder for truede og migrerende arter. Det opretter et netværk af Særligt Beskyttede Områder (SPA’er, på dansk SBO’er), der omfatter alle de mest egnede områder for disse arter.

Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter over 170 arter eller underarter. Af dem findes ca. 80 arter i Danmark. De beskyttede fuglearter er opført på direktivets Bilag l, jf. direktivets artikel 4, stk. 1.

Jagtens anseelse i både fugledirektivet og i habitatdirektivet:

Jagten er under pres, ikke med årsager i etikken eller anerkendelsen, men som følge af de mange internationale krav og anbefalinger til naturfredninger og beskyttelser, med baggrund i naturkrisen. – Ærgerligt, da netop jægerne kæmper imod naturkrisen.

I fugledirektivet og habitatdirektivet anerkendes legitimiteten af jagt som en form for bæredygtig anvendelse – også i Natura 2000 områder. – Jagt anerkendes i disse direktiver som en aktivitet, der giver betydelige sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele.

* Og jeg finder det helt uforståeligt, at DOF tilsyneladende ikke synes enig med fugledirektivet, og øjensynligt ikke vil overholde ordlyden i selveste fugledirektivet ved at stille så umage mange og uhæmmede krav til jagten i Danmark, som vil reducere eller helt stoppe jagten. – Må jeg anmode DOF høfligt om at tænke på hvor mange andre der vil blive ramt at jeres ønsker og sigtelinjer? – Se: Netnatur.dk/det-rene-pip. – Jeg anerkender dog fuldt ud DOF´s store viden om fugle, DOF´s virkelyst og hjælpsomhed.

EF-habitatområder:

EF-habitatområder er betegnelse for særligt beskyttede områder til beskyttede vilde dyr og planter samt naturtyper i henhold til EU’s habitatdirektiv fra 1992. Disse områder betegnes tillige Natura 2000-områder og indgår i det samlede europæiske netværk af beskyttede naturområder.

Natura 2000 – Habitatområder.

Se: habitatdirektivet.

Natura 2000 områder:

Er en samlet betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. I Danmark er der udpeget 250 Natura 2000 områder, som i dag udgør tilsammen 9 % af landarealet og 26 % af havarealet.

Natura 2000 strækker sig over 18 % af EU’s landområde og mere end 8 % af dets havområde og er det største koordinerede netværk af beskyttede områder i verden.

Natura 2000 – Fuglebeskyttelsesområder.

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Natura 2000 områder udpeges ved at medlemsstaterne sædvanligvis offentliggør detaljerede oplysninger om deres Natura 2000-områder.

Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Dette sker på baggrund af de såkaldte Natura 2000-planer, der er en samlet plan for, hvordan fremgangen i vores vigtigste natur i Natura 2000-områderne sikres.

Natura 2000-planerne er udmøntet i mere konkrete kommunale Natura 2000-handleplaner for hvert af de 250 områder, som skal sikre, at målene i Natura 2000-planerne bliver ført ud i livet.

Før myndighederne giver tilladelse eller godkendelse til en given aktivitet i eller i nærheden af et Natura 2000-område, skal de lave en vurdering (konsekvensvurdering) af, om der er risiko for, at aktiviteten kan medføre en negativ påvirkning af naturtyper eller arter, på områdets udpegningsgrundlag. Det gælder fx ved miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Jagt er kun én af de mange mulige udnyttelsesmåder for Natura 2000-områder, der også omfatter landbrug, fiskeri og andre former for fritidsbrug. Naturdirektiverne indebærer ikke automatisk forbud mod jagt i Natura 2000-områder.

Mine kommentarer hertil:

Til lands ligger Danmarks 9 % Natura 2000 områder på det halve af EU- gennemsnittet (18 %) men til gengæld ligger Danmark uhyre højt med sine 26 % havområder klassificeret Natura 2000 områder – hvilket er mere end 3 gange mere end gennemsnittet i EU landene som er 8 %.

* Så middelbetragtet har Danmark forholdsvis mange flere Natura 2000 områder end de øvrige EU lande, og vel at bemærke i de vigtige kyst/havområder, som er raste- og fourageringssteder for millioner af Europas trækkende vandfugle.

* Danmark ligger altså meget højt med Natura 2000- områder, og dette oven i købet i vådområderne, som jo er de vigtigste og mest biodiverse og produktive af alle miljøer.

Det ser også ud til at vore beskyttede vådområder fungerer godt, i forhold til selveste Wetlands udtalelser om at mange undersøgte beskyttede vådområder ikke har den tiltænkte positive og gavnlige effekt på fuglebestande (link).

Kobbersnepper i Vadehavet, 15.08.2020. – Vores beskyttede vådområder virker hér, i hvert fald angående millioner af Europæiske fugles raste- og fourageringsområder. – Om Danmark overholder Natura- 2000 planerne for etablering af ynglepladser, er jeg ikke helt klar over.

DOF arbejder så vidt jeg kan se ihærdigt på, at også i Natura 2000 områderne skal jagt forsvinde, ligesom der ses ønsker om inddragelser af yderligere arealer. – Dette ses af:

DOF´s ønske nr. 3: ”Stop for vandfuglejagt på offentligt ejede arealer, navnlig i EU-fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) og andre vigtige kerneområder for …?”

DOF´s ønske nr. 4: ”Revision af reservatnetværk med henblik på inddragelse af tilstødende landarealer og kerneområder for fugle og pattedyr inden for Natura 2000-områder, nationalparker….?”.

* Hvor ender dog alle disse samlede bestræbelser på at beskytte naturen og fuglene? – Dét er der vist ingen der rigtigt kan svare på, da der jo er rigtig mange tiltag i gang – og hvor mange og hvor meget kan eller skal ofres på biodiversitetens og fuglenes alter, under samtidig vanskelig påvirkning af klima/naturkrisen? – Bedre og mere effektivt og logisk havde det været, at følge vores mål for at reducere negativ påvirkning af vore kyst- og havvande fra ødelæggende tilledning af skadelige stoffer, kommende fra land.

Ramsarområder:

Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig tilknytning til fugle. Disse vådområder er identificeret og udpeget til at være af international betydning, især vedrørende levesteder for vandfugle.

Ramsarområder – 27 beskyttede vådområder især for Europas trækfugle, 7.400 km2, hvoraf 80 % i vandområder. – Ramsarområder er også EF- fuglebeskyttelsesområder.

Ramsarkonventionen kaldes også ”Konventionen om vådområder” og trådte i kraft i 1975, og er en mellemstatslig miljøkontrakt, der drejer sig om bevarelse af vådområder og bæredygtig udnyttelse af disses ressourcer.

Vådområder er blandt de mest biodiverse og produktive af alle miljøer – og er hjemsted for 40 % af verdens biodiversitet og giver vital forbindelse mellem land og hav.

I 2016 var 169 lande omfattet af Ramsarkonventionen med flere end 2.260 områder med et samlet areal på omkring 2.150.000 km2.

I Danmark har vi 27 Ramsarområder, der alle er EF-fuglebeskyttelsesområder, med et samlet areal på ca. 7.400 km2, hvoraf ca. 80 % er vandområder, resten landarealer, og de 11 grønlandske områder for ca. 15.500 km2. Danmark (ekskl. Grønland) er et af de lande, der i forhold til sin størrelse har de fleste og største områder på den internationale liste. Det skyldes, at Danmark har en central placering på trækruterne for vældigt mange vandfugle i det vestpalæarktiske område.

Daneborg i Nordøst Grønland, juli 2008. – Også i Grønland har vi Ramsarområder.

Mine kommentarer hertil:

* Således ses, at Danmark i forhold til sin størrelse er et af de lande med de største Ramsarområder.

Eksempler på Ramsarområder er Maribosøerne, Hirsholmene og Nissum Fjord samt Hochstetter Forland i Nationalparken i Nord- og Østgrønland.

Bonn konventionen:

Bonn konventionen: (Convention on the Conservation of Migratory Species of Wild Animals (CMS). CMS – også kaldet Bonn-konventionen er en mellemstatslig traktat som har til hensigt at bevare de vildtlevende dyrearter der til lands, på vandet eller i luften, regelmæssigt krydser landegrænser. Bonn-konventionen blev vedtaget i 1979, trådte i kraft i 1983 og er i dag tiltrådt af over 85 lande. Danmark ratificerede konventionen i 1982.

Bonn-konventionen opstiller rammer for samarbejdet mellem medlemsstater om beskyttelse af specifikke arter i de pågældende arters udbredelsesområder. Konventionen opfordrer således til implementering af strenge beskyttelsesforhold for udrydningstruede dyr, og indgåelse af samarbejdsaftaler mellem stater for en bredere vifte af dyrearter til sikring af deres gunstige bevaringsstatus.

Bonn-konventionen har tilknyttet to lister over trækkende og vandrende dyr til sig.

Danmark hører til den lille håndfuld af lande, som har indgået flest regionale og artsspecifikke samarbejdsaftaler, nemlig 4 – hvoraf den ene er: Aftale om beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske migrerende vandfugle – eller African-Eurasian Waterbird Agreement (AEWA).

Parrende Fiskeørne 16.04.2020 i Nordsjælland. – De parrede sig 2 gange indenfor vel 20 minutter.

Bern-konventionen:

Bern-konventionen er konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder af 19. september 1979. I Danmark trådte konventionen i kraft den 1. januar 1983. – Formålet med konventionen er at bevare vilde planter og dyr samt deres levesteder med særlig fokus på truede og følsomme arter – samt migrerende arter. De kontraherende stater har forpligtet sig til at arbejde for disse mål.

Der er 45 europæiske og afrikanske stater, der er parter i konventionen, som også er tiltrådt af den Europæiske Union. Dertil kommer et antal stater, der har observatørstatus.

Den ”Stående Komité” mødes en gang årligt med repræsentanter for de kontraherende parter og parter med observatørstatus. Komitéen overvåger, at bestemmelserne i konventionen og dens bilag anvendes korrekt, og der kan vedtages anbefalinger til hvordan implementeringen af konventionen kan forbedres. Endvidere deltager et antal ikke-statslige organisationer (NGO) i arbejdet med konventionen på baggrund af en særlig aftale om partnerskab. Disse organisationer er ofte de første til at reagere i forbindelse med beskyttelse eller overvågning.

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN):

IUCN, stiftet kort efter Anden Verdenskrig, er den globale myndighed med hensyn til naturens tilstand og de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte den, med sine mere end 1.400 medlemsorganisationer og input fra omkring 15.000 eksperter. 160 lande er involveret, ud af 195 selvstændige nationer i verden.

IUCN’s rødliste over truede arter er verdens mest omfattende opgørelse over den globale bevaringsstatus for klodens biologiske arter. IUCN er hovedautoriteten i alle emner, der vedrører bevaringsstatusser.

Se også: IUCN´s publikationer.

AEWA- aftalen:

AEWA (African-Eurasian Waterbird Agreement), også kaldt Vandfugleaftalen, startede i 1972 – og er en Aftale om bevarelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle.

Se også: AEWA´s tekniske publikationer og AEWA´s Nationale rapporter og AEWA´s Handlingsplaner.

Kunming-Montreal-aftalen:

Kunming-Montreal-aftalen 2022 er en aftale vedtaget af 196 lande under FN’s konvention om biologisk mangfoldighed, der forpligter verden til at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030. En inddragelsen af indre farvande og kystnære økosystemer i målene for genopretning og bevarelse af 30 % af planeten inden 2030.

IWC:

IWC (International Waterbird Census) der et overvågningsprogram, der opererer i 143 lande for at indsamle oplysninger om antallet af vandfugle på vådområder. Der er 5 separate regionale ordninger i IWC, der repræsenterer verdens største flyveveje, hvoraf den Danmark hører til: Afrika-Eurasien (AEWA).

Under IWC tælles fugle i: Alle typer af naturlige og menneskeskabte vådområder, herunder: floder, søer, reservoirer, damme, ferskvandssumpe, mangrover, vadehavet, koralrev, rismarker og spildevandsfarme, der er omfattet af Ramsar-konventionen.

Optællingerne koordineres af Wetlands International.

Se vedr.: IWC international vandfugletælling. – Hér bemærker jeg at der skrives: ”at tallene i denne rapport er totaler optalt pr. land, som altid er mindre end de faktiske årlige nationale totaler og stadig kan være ufuldstændige. Tallene må ikke også tolkes som repræsentative for vandfugletendenserne i et land, da dækningen kan variere i forskellige år, eller nogle data måske ikke er blevet indsendt til nationale koordinatorer for de senere år”.

* Man kan så måske spørge om, hvad man så bruger disse optællinger til, da de vel næppe er egnede til modelleringer af totalbestande og påvisning af bestandsudvikling. – Og det er bl.a. (men ikke kun) dette som gør, at jeg anfægter de grundlag som fugle, f.eks. Taffelanden, blev fredet på, se: Netnatur.dk/jagten-kan-ikke-undvaeres og ”Hvorfor blev Taffelanden fredet?” (på vej) på: Netnatur.dk/tag/jack-hansen.

Wetlands International:

Wetlands International er en global non-profit organisation dedikeret til bevarelse og restaurering af vådområder. De er vandfugletællingskoordinatorer og de koordinerer et af de største og længst kørende overvågningsprogrammer i verden, International Waterbird Census (IWC).

Wetlands International har: Vandfuglepopulationsportalen.

Se også: Wetlands publikationer og www.wetlands.org/publications/1304.

Birdlife International:

BirdLife International Europe & Central Asia er en international organisation som arbejder for at bevare fugle og biodiversitet ved at fokusere på arter, steder og levesteder, økologisk bæredygtighed og engagement af mennesker.

BirdLife blev etableret i 1922, som i dag er officiel rødlistemyndighed for truede fugle. Et verdensomspændende netværk af partnerorganisationer, som tæller bl.a. DOF- Dansk Ornitologisk Forening. – Birdlife har også en Rødliste.

Det Trilaterale Vadehavssamarbejde:

Verdensarven: Vadehavet er et enestående naturområde af stor international betydning. Det strækker sig som et ca. 500 km langt bånd fra Blåvandshuk i Danmark gennem Tyskland til Den Helder i Holland. – Vadehavet er et af verdens 10 vigtigste levesteder for vandfugle og en uundværlig rasteplads for fugle på træk.

Vadehavet 09.07.2013. – 10-12 millioner trækfugle fouragerer og raster hér forår og efterår. – Vadehavet udgør med sine ca. 8.000 km2 den længste ubrudte strækning af sand og mudder flader i verden, heraf er de 850 km2 danske.

Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Tyskland, Holland og Danmark har siden 1978 samarbejdet om at beskytte Vadehavet. Landene samarbejder blandt andet om natur- og miljøovervågning. De tre lande har underskrevet en Vadehavsplan og en Fælleserklæring, som udstikker retningslinjer for forvaltningen af Vadehavet. Vadehavsplanen er indarbejdet i den danske forvaltning af Vadehavet. Samarbejdet drejer sig primært om natur- og miljøovervågning, administration og planlægning, men landene inddrager også kulturhistoriske og befolkningsmæssige forhold og tager sig af kystsikkerheden.

Formålet er at beskytte Vadehavsområdet mod forurening og nedslidning, samtidig med at der skal være plads til landbrug, fiskeri, turisme og andre erhverv. Den fælles forvaltningsplan forpligter landene til at arbejde for at mindske forureningen af Vadehavet udefra, f.eks. fra de store europæiske floder.

Havørn og rørhøg i uenighed ved Vidå Sluse 10.07.2013.

NOVANA, Aarhus universitet:

I NOVANA-regi foretages en lang række af optællinger af fugle. – Der foretages årlige midvintertællinger af vandfugle, som har til formål at beskrive antal og fordeling af en række arter vandfugle, som har deres maksimum forekomst i Danmark ved midvinter. Tællingerne er årlige, og hvert tredje år (planlagt, men ikke helt overholdt) foretages tillige en landsdækkende optælling, som dækker det meste af de indre danske farvande og de fleste store søer. De årlige tællinger danner baggrund for indeksberegninger af en række arter vandfugle, hvor de landsdækkende også beskriver det totale antal overvintrende fugle for en lang række arter. – Se også: Novana i Miljøstyrelsen.

Hvert sjette år gennemføres en landsdækkende optælling af fældende vandfugle. Tællingen finder sted i sensommeren, hvor de danske farvande huser store forekomster af bl.a. fældende knopsvaner og flere arter af hav- dykænder.

Udover de store landsdækkende tællinger gennemføres også en række mere artsspecifikke optællinger, som især er rettet mod arter, hvis topforekomster ligger udenfor midvinter- eller fældeperioden. Disse har lige som ovenstående til formål at dække arternes forekomst i de perioder, hvor de forekommer i de højeste antal. Dækningen fokuserer primært på fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne er udpeget, men for en række arter af gæs og ænder er dækningsgraden næsten landsdækkende.

Börringevråk I Sydsverige, 31.07.2016.

De internationale samarbejder vedrørende jagt:

Under min gennemgang af aktiviteten i alle de internationale organisationer og netværk osv. som der findes vedrørende fuglebeskyttelse og naturbeskyttelse, synes jeg ikke at de internationale jagtorganisationer og netværk i Europa er så tydelige og fremtrædende – heller ikke i deres beskyttelse af jagten. – Dette når man tænker på hvor mange millioner jægere der repræsenteres i de internationale jagtorganisationer.

Nordisk Jægersamvirke.

Nordisk Jægersamvirke (NJS) blev grundlagt i 1947 og repræsenter i dag cirka 850.000 – 1.000.000 jægere i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Island. – Arbejdet i Nordisk Jægersamvirke fokuserer særligt på EU-relaterede spørgsmål, da en indsats her er vigtig for at bevare og udbygge de jagtlige muligheder, vi har i Europa. Derfor har Nordisk Jægersamvirke også en fastansat lobbyist i Bruxelles. Se også: (Link).

Dansk Jægerforbund må siges at være en vigtig organisation for jægerne i Danmark, men er også vigtig samfundsmæssigt vedrørende naturformidling og overvågning af naturen. – Ligesom med alle andre organisationer er det bydende nødvendigt at medlemstallet er så stort som muligt, for at blive hørt – og for at fastholde følgende: Jagten.

Jagten er under pres, ikke med årsager i etikken eller anerkendelsen, men som følge af de mange internationale krav og anbefalinger til naturfredninger og beskyttelser, med baggrund i naturkrisen.

FACE – European Federation for Hunting and Conservation.

FACE blev grundlagt i 1977 og repræsenterede Europas 7 millioner jægeres interesser som en international nonprofit- og ikke-statslig organisation (INGO). Dette gør FACE til det største demokratiske repræsentative organ for jægere i verden og sandsynligvis én af de største europæiske civilsamfundsorganisationer.

FACE består af nationale jægersammenslutninger – heriblandt Danmarks Jægerforbund – fra 37 europæiske lande. FACE har også 7 associerede medlemmer og har sit sekretariat i Bruxelles.

FACE opretholder princippet om bæredygtig anvendelse og har været medlem af Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen (IUCN) siden 1987. FACE samarbejder med sine partnere om en række jagtrelaterede spørgsmål, lige fra internationale bevaringsaftaler til lokale implementeringsspørgsmål, og har til formål at opretholde jagten i hele Europa.

Jagt ved kyster, fjorde mv. og på havet i Danmark.

Det er vigtigt at sætte sig ind i hvor man må jage på fisketerritoriet, hvor man særligt skal være opmærksom på at i reservater kan jagten være reguleret. På adressen nedenfor vises kort over områder hvor der må jages i vore farvande, og der findes beskrivelser af de enkelte områder.

Se kilde: https://mst.dk/friluftsliv/jagt/jagttider-og-fredninger/fiskeriterritoriet-og-reservater/.

Nyttige links til konventioner, naturbeskyttelse mv.

VFR – Vildtforvaltningsrådet.

Se jagtens anerkendelse i Den Europæiske Union.

Handlingsplan for FN´s verdensmål

Bonn konventionen.

Bern-konventionen.

Ramsar-konventionen MST (Konventionen om vådområder).

Ramsarområder og EF- fuglebeskyttelsesområder NST.

Se kort over beskyttede arealer mv.: Arealinformation.miljoeporten.dk.

Natura 2000 områder – MST.

IUCN – Den internationale naturbeskyttelsesorganisation.