Fødevarestyrelsen har set nærmere på dyretransporter og konstater i ny rapport, at dyr formodentlig har været udsat for unødig gene og ulempe, jf. dyreværnslovens bestemmelser
Af Fødevarestyrelsen
I Redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter konkluderes det, at sanktioneringen af konstaterede overtrædelser i forbindelse med returlogbogskontrollen 2012- 2018 ikke har været tilfredsstillende.
Den gældende vejledning for området, hvor det fremgår, at overtrædelser skal sanktioneres, er ikke fuldt efterlevet.
Det konkluderes også, at de udfordringer og problemer, der har været omkring driften af området ikke er blevet håndteret hensigtsmæssigt i alle sammenhænge.

I redegørelsen konstateres det, at kontrol, sanktionering og administration af transportområdet i øvrigt generelt er drevet i overensstemmelse med gældende vejledninger og instrukser, således at transportforordningens hensyn til den frie bevægelighed, dyresundheden og dyrevelfærden er tilgodeset på en tilfredsstillende måde.
Redegørelsen konstaterer også, at en meget stor andel af den manglende sanktionering vedrører forhold i ganske få virksomheder. Det, der i andre sammenhænge ofte betegnes som “brodne kar”
Den utilstrækkelige sanktionering i forbindelse med opfølgning på returlogbøger har således haft den effekt, at nogle transportvirksomheder har opnået en uberettiget konkurrencefordel. De velfærdsmæssige konsekvenser for dyrene er vanskelige at bedømme, men det må konstateres, at den manglende sanktionering af returlogbøger kan have medvirket til, at visse virksomheder har spekuleret i at overtræde reglerne, især reglerne om transporttid.
Dermed må det formodes, at et antal dyr har været udsat for unødig gene og ulempe, jf. dyreværnslovens bestemmelser.
Redegørelsen konstaterer også, at vilkårene for at drive Eksport Kontrol Centeret (EKC) i Veterinærenhed Syd har været pressede af effektiviseringskrav, et stigende antal transporter og et højt konfliktniveau i forhold til branchen, hvor der er rejst søgsmål om væsentlige dele af kontrollens indhold og funktionsmåde.
Redegørelsen konkluderer derfor, at de væsentligste årsager til den manglende sanktionering i forbindelse med kontrol af returlogbøger er:
• Bristede forudsætninger i forbindelse med etablering af eksportportalen, herunder diverse tekniske problemer og en uforudset stor stigning i antallet af eksporter •
Et stort ressourceforbrug knyttet til en række retssager rejst af transportørerne mod Fødevarestyrelsen •
Stort ressourceforbrug på ikke budgetterede opgaver, fx serviceeftersyn under Veterinærforlig 2 • Manglende information opad og derfor utilstrækkelig styring og manglende handling • Sen eller utilstrækkelig opfølgning på erkendte udfordringer
Fødevarestyrelsens ledelse må også på basis af redegørelsen konkludere, at der er behov for at styrke sammenhængen imellem de enkelte kontrolelementer i kæden fra en transport bliver anmeldt til efterbehandlingen af returlogbogen gennemføres.
Redegørelsen leder derfor til anbefalinger om, at:
• Kontrolområdet sikres de nødvendige ressourcer til at gennemføre en betryggende og korrekt returlogbogskontrol
• Vejledningen på området opdateres og udvides med en styrings- og driftsmodel til at sikre korrekt sanktionering •
Fødevarestyrelsen udarbejder et oplæg til en ny fuldt integreret kontrolmodel for transportområdet, henset det stigende antal af transporter, omfanget af overtrædelser hos “de brodne kar” og behovet for et forbedret kontrolgrundlag for returlogbøger •
Det ledelsesmæssige ansvar for opfølgning påtales indenfor personaleretslige rammer, hvor det er relevant