Hvis en ulv angriber en jagthund, kan jægeren afgiver et skræmmeskud, og hvis angrebet fortsætter kan ulven skydes. Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) forklarer de nye regler
Minister om ulv og jagthund: Først skræmmeskud – derefter kan ulv måske skydes
Hvis en ulv angriber en jagthund, kan jægeren afgiver et skræmmeskud, og hvis angrebet fortsætter kan ulven skydes. Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) forklarer samtidig, hvordan myndighederne efterfølgende vil undersøge, om reglerne for nedlæggelsen er blevet overholdt.
Af Redaktionen
Hvad må en jæger gøre, hvis en ulv angriber jagthunden – og hvordan vil myndighederne efterfølgende kontrollere, om reglerne er overholdt? Reglerne er tidligere blevet forklaret her på siden, men her kan du læse, hvad minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) svarer på spørgsmål om samme i et interview med RADIO IIII.
Af Redaktionen
Hvis en ulv angriber en jagthund, kan jægeren i dag stå med en beslutning, der skal træffes på få sekunder.
Skal der skydes? Hvornår må der skydes mod ulven? Og hvordan kan jægeren bagefter dokumentere, at reglerne blev fulgt?
Det er nogle af de spørgsmål, RADIO IIII stiller minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) i forbindelse med de nye regler for regulering af ulv.
De nye bestemmelser trådte i kraft 1. september 2026 og betyder blandt andet, at en ulv under bestemte betingelser kan skydes uden en forudgående reguleringstilladelse, hvis ulven angriber husdyr.
Netnatur har tidligere gennemgået de overordnede ændringer i artiklen Bedre mulighed for regulering af ulv.
Hvad må man gøre, hvis ulven angriber en jagthund?
RADIO IIII spørger ministeren til den konkrete situation, hvor en ulv angriber et husdyr – eksempelvis en jagthund – og ejeren overvejer at skyde ulven.
Christian Rabjerg Madsen svarer:
– Hvis man skal afværge et angreb på husdyr, for eksempel en jagthund, så kan man skyde ulven, hvis man inden da har skudt et skræmmeskud.
Det er ikke tilstrækkeligt, at ulven befinder sig i nærheden af hunden. Der skal være tale om et angreb, og dette skal først forsøges standset ved at afgive et skræmmeskud.
Hvis ulven lader sig skræmme væk, er der ikke længere grundlag for at skyde den efter denne bestemmelse. Fortsætter angrebet, kan ulven reguleres.
Reglerne giver mulighed for regulering hele året og hele døgnet. Ved regulering af en ulv under et angreb på husdyr gælder desuden særlige skudafstande. Med riffel må der skydes på højst 30 meter, mens den maksimale afstand ved brug af haglvåben er 10 meter.
Men hvordan kontrollerer man, at skræmmeskuddet faktisk blev afgivet?
Netop dette bliver et centralt spørgsmål i RADIO IIII’s interview. For hvis en jæger står alene med sin hund, afgiver et skræmmeskud og få sekunder senere skyder ulven, kan der efterfølgende opstå tvivl om, hvad der egentlig skete.
Christian Rabjerg Madsen gør det klart, at myndighederne vil interessere sig meget for sådanne sager.
Dermed flyttes en væsentlig del af kontrollen til tiden efter hændelsen. Jægeren behøver ikke i den akutte situation at vente på en myndighedsafgørelse, hvis betingelserne for regulering er opfyldt. Til gengæld kan beslutningen efterfølgende blive undersøgt.
LÆS om de seneste ulveangreb på mennesker i Europa med dødelig udfald
Hvad skal man gøre med den ulv, man har skudt?
Også her er ministerens besked klar:
– Hvis man skyder en ulv, skal man lade den ligge, og så er det styrelsen, der kommer ud og fjerner den.
Den nedlagte ulv skal altså ikke flyttes af skytten.
Efter regulering – eller et forsøg på regulering – skal Naturstyrelsen kontaktes hurtigst muligt og senest to timer efter skudafgivelsen.
Ligger ulven død på stedet, skal den blive liggende. Dermed bevares også muligheden for, at myndighederne kan undersøge skudstedet og de spor, der findes omkring dyret.
En reguleret ulv tilfalder staten.
LÆS mere: Bedre mulighed for regulering af ulv
Hvad vil myndighederne undersøge?
I interviewet kommer Christian Rabjerg Madsen nærmere ind på, hvordan en efterfølgende kontrol kan foregå. Han oplyser at det forløb skal man dokumentere.
Hvis der opstår tvivl om nedlæggelsen, er myndighederne altså ikke alene henvist til jægerens egen forklaring. Inddragelse af schweisshund, kan sammen med undersøgelse af våbnet samt opfølgende spørgsmål være med til at afklare forløbet.
RADIO IIII stiller herefter det måske mest oplagte spørgsmål. Hvis reglerne kræver, at der først bliver afgivet et skræmmeskud, hvordan kan myndighederne bagefter vide, at det faktisk var det første skud?
Christian Rabjerg Madsen fortæller her at han er tryg ved, at vi har myndigheder, der afklare forløbet.
Ministeren siger dermed ikke, at myndighederne nødvendigvis kan bevise rækkefølgen af skuddene i enhver situation. Men hans forventning er, at en kombination af undersøgelser på stedet, spor, våben og forklaringer kan bringe myndighederne tættere på det faktiske hændelsesforløb.
Den naturlige skyhed overfor mennesker gør, at ulvene i reglen trækker sig, når jægerne nærmer sig. Læs mere om naturlig skyhed.
Kort fortalt om de nye regler om ulv og jagthund
De nye regler betyder dermed, at en jæger kan handle øjeblikkeligt, hvis en ulv reelt angriber jagthunden.
Først skal angrebet forsøges standset med et skræmmeskud. Fortsætter det, kan ulven skydes, hvis de øvrige regler er opfyldt. Men den frihed til at handle i en akut situation følges af en efterfølgende kontrol.
Naturstyrelsen skal hurtigt orienteres. Den døde ulv skal blive liggende, og hvis der opstår spørgsmål om nedlæggelsen, kan myndighederne gå tæt på både skudstedet, våbnet, sporene og skyttens forklaring.
Det er en væsentlig ændring i forhold til den situation, hvor en ulv først må skydes efter en konkret myndighedstilladelse.
Beslutningen kan nu i visse situationer træffes ude i terrænet. Men den kan bagefter blive gransket.
