Bedre mulighed for at skyde problemulve og ønsket om en svensk model, hvor man ser på hvor mange ulve, der er plads til i Danmark, er punkter i ny handlingsplan for ulve
Minister vil fastsætte ulvebestands størrelse
Definitionen af en problemulv udvides. Fremover vil ulve, der færdes i byområder og skaber utryghed også være omfattet.
Det siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) under et pressemødet hvor han præsenterede regeringens nye handlingsplan for regulering af ulve.
I planen er der ikke inddraget forslag fra Dyrenes Beskyttelse, der mener problemulve skal skræmmes væk med brug af paintballkugler indeholdende maling.
For fremtiden udvides definitionen af problemulve, så der er bedre muligheder for at regulere ulve, der trods afværgeforanstaltninger skaber utryghed i byområder.
Ligeledes åbnes der for regulering, hvis ulve angriber husdyr bag ulvesikrede hegn.
Ved angreb på husdyr bag et ulvesikret hegn kan der fremover gives tilladelse til regulering inden for en vis zone fra angrebet.
Tilladelsen vil dog være tidsbegrænset. Dermed vil man sikre, at reguleringen rettes mod en konkret såkaldt problemulv
Det fremgår det af pressemeddelelsen.
Får man lov til at regulere ulven, betyder det i praksis, at man må skyde det pågældende dyr.
Jeppe Bruus understreger også, at den nye handlingsplan vil skabe tryghed …
Ministeren siger desuden ved pressemødet, at der kan kigges til den svenske model, hvor man politisk fastsætter, hvor stor ulvebestanden må være.
Når den danske ulvebestand overstiger det fastsatte antal, sætter man en kvote for, hvor mange af ulvene, der må reguleres.
Det kræver en ændring i EU’s habitatsdirektiv, hvor ulven for nuværende kategoriseres som “strengt beskyttet”.
Regeringen vil have ændret niveauet til “beskyttet”. Dermed vil den kunne indføre kvotejagt ligesom i Sverige …
Beslutningen kræver dog opbakning fra EU-Parlamentet, som sigter mod at vedtage sin holdning til spørgsmålet i maj 2025.
KORT OM PROBLEMULVE
En problemulv er en ulv, der skaber konkrete problemer for mennesker, typisk ved at angribe husdyr som får, geder eller kvæg. I nogle tilfælde kan en ulv også blive kaldt en problemulv, hvis den viser mangel på “naturlig frygt” for mennesker, færdes tæt på beboelse etc.
Betegnelsen bruges især i forvaltning af ulve i Europa, hvor man forsøger at balancere mellem at beskytte ulve som en truet art og samtidig sikre, at de ikke skaber uacceptable gener for landmænd eller befolkningen. Hvis en ulv bliver klassificeret som en problemulv, kan myndighederne i nogle tilfælde beslutte at indfange den eller skyde den.
Det er denne mulighed som Danmark nu i stigende grad vil gribe til …
Det er dog nemmere sagt end gjort at nedlægge en problemulv – selv om regeringens nye handlingsplan i hånden.
Her er en kort liste over, hvordan man typisk håndterer en problemulv i praksis:
Overvågning og dokumentation
Man indsamler beviser for ulvens adfærd, fx DNA-spor fra dræbte husdyr, fotos eller videooptagelser. Det er vigtigt for at vurdere, om den konkrete ulv reelt er et problem.
Forebyggende tiltag
Man forsøger først at forebygge nye angreb, fx med elektriske, ulvesikre hegn, vogterhunde eller andre skræmmesystemer.
Vurdering fra myndigheder
Myndighederne vurderer ulvens adfærd op mod gældende lovgivning og internationale konventioner.
Dispensation til aflivning
Hvis ulven menes at udgøre en reel trussel, kan der gives dispensation til at regulere (aflive) den – hvilket dog kun sker i særlige tilfælde, da ulven er fredet i de fleste europæiske lande, inkl. Danmark.
Information og inddragelse af lokalbefolkningen
Myndigheder forsøger ofte at inddrage og informere beboere og landmænd for at mindske frygt og øge forståelsen for situationen.
