Også råvildtet kan i lighed med svampe skabe de såkaldte hekseringe, der får græsset til at gå ud i cirkler …
Af Redaktionen
En af sensommerens mest opsigtsvækkende skuespil er råbukkens jagt efter den parringsvillige rå.
I modsætning til f.eks. kronvildtet og dåvildtet – der brunster i efteråret – indleder råvildtet nemlig deres parringsspil i sidste halvdel af juli.
I årets måske varmeste uger jager bukken rundt med råen, der bliver mere og mere modtagelig for tilnærmelserne, jo tættere hun kommer på ægløsning.
Råen er kun modtagelige for befrugtning i et døgns tid, og derfor er timing afgørende. Parringer for sjov kan nedsætte chancerne for befrugtning og derfor handler det om at bukkens interesse ikke brænder ud inden råen er modtagelig for egentlig befrugtning.
Derfor kan råen virke temmelig ubeslutsom, i de sidste timer før selve ægløsningen. På den ene side er det tydeligt, at den gerne vil lade bukken beslå hende. På den anden side er der noget, der fortæller hende, at det er bedre at vente lidt.
Bukkens jagt efter råen kan – afbrudt af korte pauser – fortsætte i timer. Rund og rundt går det og ofte sker det indenfor et ganske lille område. Men det kan blive ved lige ved og næsten i meget lang tid. Først når tidspunktet er helt rigtig, får bukken lov til at høste frugterne af sin ihærdighed.
Og det er under bukkens jagt efter råen, at græsset kan trædes ned og efterlader de såkaldte hekseringe af udgået græs.
Et udtryk der i øvrigt også anvendes om f.eks. dødt græs i plæner. Men her skal forklaringen på de ringformede døde partier søges i svampe, der ernærer sig af græs og undervejs spreder sig som ringe i plænen.