Den medieombruste historie om rådyret, der stivnede midt i rapsmarken, er nu undersøgt af Veterinærinstituttet (DTU) som her giver svar på de mange spørgsmål, der har været rejst i forlængelse af den opsigtsvækkende historie om rådyret, der pludselig gik i stå …
Af Redaktionen
Historien om rådyret, som den 30. oktober 2014 stivnede i rapsmarken, udløste en sand mediestorm. Mere end 30.000 læste den første version, som blev offentliggjort på Netnatur.dk og sitets Facebook-version nåede ud til over 75.000 personer. Netnaturs historie fandt vej til både danske og udenlandske nyhedsmedier.
LÆS HISTORIEN HER: Rådyr stivnet i rapsmark
Mange har desuden spekuleret i, hvorfor rådyret mon stivnede midt i rapsmarken. Hvorfor flygtede det ikke, da to jægere nærmede sig dyret, som de på afstand kunne se opføre sig unormalt.
Dyret var tilsyneladende i god foderstand og viste ingen tegn på fysisk overlast. Desuden lod det sig klø bag øret.
Jægerne valgte at aflive dyret og indsende det til undersøgelse hos Veterinærinstituttet (DTU), da det var åbenlyst, at dyrets atypiske adfærd burde undersøges og forklares.
Resultatet af undersøgelsen er nu afsluttet og Elisabeth Holm fra DTU fortæller til Netnatur.dk, at forklaringen til den atypiske opførsel sandsynligvis skyldes bakterier i hjernen.
– Bakterien Serratia liquefaciens findes i omgivelserne, og kan også optræde hos normale dyr. Men det er langt fra altid, det giver anledning til sygdom.
– Når bakterien optræder i hjernen, hvad den ikke bør, tillægger vi det betydning for dyrets atypiske opførsel, forklarer Elisabeth Holm, der antager, at en generel svækkelse af dyret kan have givet bakterie-infektionen særlige gunstige vilkår.
– Det eneste, som taler imod denne antagelse, er, at vores undersøgelse ikke viser tegn på, at det over en længere periode har været bakterieangreb i hjernen. Normalt vil tilstedeværelsen af bakterier i hjernen efterlade spor, der kan ses under obduktionen. Men da vi ikke undersøger hele hjernen, kun en mindre del, kan der i teorien gemme sig skadede områder, som vi ikke opdagede, da vi foretog de mikroskopis snit til undersøgelse.
DTU har altså ikke grund til at tillægge indtagelse af føde betydning for dyrets adfærd, selv om der har været spekuleret i indtagelse af landbrugsafgrøder som den mulige årsagsforklaring.
– I tarmindholdet var der ikke noget unormalt at bemærke. Det bestod af plantedele, som måske virkede lidt tyndt. Men maven var bortset fra bughindebetændelse fin og slet ikke i en tilstand, som man f.eks. ser hos råvildt, som har forædt sig i korn. Det kan nemlig gå helt galt, forklarer den undersøgelsesansvarlige.
Hvordan dyret har optaget bakterien, kan der kun gisnes om. Elisabeth Holm vil ikke udelukke, at infektionen er kommet ind via en mælkekirtel, der var betændt. Herfra har bakterierne via blodbanerne bredt sig til hjernen.
Dyret vejede 20,8 kg og den generelle sundhedstilstand peger på, at hjernebetændelsen for alvor ramte dyret, umiddelbart før det stivnede midt i rapsmarken.
