Efter en vigende tendens gennem de seneste år er råvildtbestanden på Gunderslevholm Gods på Sydsjælland i 2011 nået ned på omkring halvdelen af normalen, hvilket har fået alarmlamperne til at blinke. Årsagen menes at være indavl og flere års uhensigtsmæssig afskydning.
Fakta:
Udsving på indtil 10 procent i det nationale vildtudbyttetal er almindeligt forekommende, og det giver som enkeltstående fænomen sjældent anledning til panderynker, fordi billedet ofte retter sig i den følgende jagtsæson.
Der er derfor heller ikke grund til bekymring, fordi råvildtudbyttet tog et dyk fra det højeste niveau nogen sinde i 2009-2010 på 135.600 til 124.200 i 2010-2011. Men det er dog immervæk en nedgang i udbyttet på mere end 10.000, hvilket både kan skyldes de to foregående års strenge vintre med den deraf følgende konsekvens, at råer har sat færre lam. Men andre årsager menes også at være inde i billedet. I Vendsyssel menes det således, at brakarealers og levende hegns forsvinden til fordel for store ensidige arealer med vinterhvede, tilsat et hårdt jagttryk, lokalt har sat råvildtbestanden under pres. En tendens, kommunevise udbyttetal ikke modsiger.
Før det seneste dyk i det nationale jagtudbytte af råvildt havde vi været vidner til en konstant stigende tendens. I sæsonen, før udbyttet nåede det foreløbige højdepunkt, 133.600, var udbyttet i 2008-2009 nået op på 128.200.
Det er i dag ikke til at vide, hvor råvildtudbyttet for 2011-2012 lander. Men hvis tallet forsat viger, så vil det – alt andet lige – være anledning til at stoppe op, evaluere på det hidtidige forløb og overveje, hvad der skal til for at ændre udviklingen.
Gennem flere år har Mogens Hartmann, der fungerer som skytte for to konsortier på det sydsjællandske Gunderslevholm Gods, hvor han selv bor i reviret i et af den imposante herregårds huse, kunnet se, at det gik tilbage for godsets råvildtbestand.
– Nu er kæden dog hoppet helt af, idet der nu er meget lidt tilbage af den råvildtbestand, der tidligere fandtes på Gunderslevholm Gods, siger Mogens Hartmann, som har boet på stedet i cirka 14 år, og også kendes som formand for Råvildtforeningen.
– De få stykker råvildt, man ser på såvel godsets jorder som andres ejendomme både nord og øst for Gunderslevholm Gods, mod nordøst endda helt op til Ringsted, er til gengæld store, sunde dyr. Alt “skravlet” er simpelthen dødt, men når man ikke finder døde dyr i reviret, så skyldes det, at et sygt, svagt dyr altid vil gemme sig i tæt buskads og kvasbunker, hvor det dør og ikke bliver fundet, fordi man sjældent kommer disse steder, siger Mogens Hartmann og understreger, at efter den strenge vinter i 2010-2011 gik alle de råer, han spottede på Gunderslevholm Gods i sommeren i år kun med hver ét lam. Et forhold, der også medvirker til nedgangen i bestanden, som han skønner, er halveret.
De bedste dyr selekteret ud ved jagt
– Kollapset er sket inden for de seneste tre måneder. Indtil det modsatte er bevist, så tror jeg, at min teori er rigtig, og årsagen til, at dyrene er svage og har lave kropsvægte, er indavl. Før kunne jeg på aftentur rundt i reviret tælle 14-15 stykker råvildt. Nu ser jeg kun et-to stykker. Desuden plejede majsstriberne på denne tid af året at være godt gnavet ned af råvildt, men det er ikke tilfældet i år, og når jeg har haft sat vildtkameraer op, så får jeg også bekræftet, at det ser skidt ud for bestanden, idet det viser sig, at kun et-to stykker råvildt har været på stedet for at esse, men de dyr kameraet har taget billeder af, har til gengæld været store og sunde, siger Mogens Hartmann, der ikke er utilbøjelig til at mene, at årsagen til det billede, der nu toner frem på Gunderslevholm Gods og åbenbart også på omliggende arealer, er resultatet af mange års forkert beskydning af råvildtbestanden, hvor vægten har ligget på de bedste dyr, og de svageste – “skravlet” er blevet tilbage til at føre bestanden videre.
Mogens Hartmann mener i det hele taget, at et problem som det, der nu ses på Gunderslevholm Gods, kun opstår på steder, hvor der drives intensiv jagt, men derimod er ukendt i statsskovene, hvor jagten dels ikke er lejet ud, og jagttrykket dels er lavt.
– På Gunderslevholm Gods som helhed, hvor jagten er lejet ud til otte konsortier, plejer der totalt set at blive skudt omkring 120 stykker råvildt pr. år, men i år vil der ikke blive skudt mere end cirka 50. Hvor konsortierne ved drivjagt i remiser på markerne tidligere gerne så to tre-fire stykker råvildt i hver remise, ses nu intet. Det er ret uhyggeligt. I og med, at det i år er et godt olden-år, så kunne man fristes til at tro, at dette kunne være lidt af forklaringen på, at der kun ses få stykker råvildt på markerne, og dyrene i stedet for opholder sig i skoven. Men her er de imidlertid heller ikke, fastslår Mogens Hartmann, der erindrer, at han i de første år han boede på Gunderslevholm Gods, kunne se spring med 35-40 stykker råvildt i vinterhveden på “Skovriderlodden”, orienteret mod Skelby. I dag spotter han på stedet blot et par stykker.
Møde for jagtkonsortier på vej
Mogens Hartmann har tænkt sig at indkalde repræsentanter for samtlige otte jagtkonsortier på Gunderslevholm Gods til et møde i nær fremtid for at få et samlet overblik over situationen og en bred drøftelse af årsager og input til, hvad man kan/skal stille op for at få vendt billedet.
Selv agter han ved mødet – udover den aktuelle situation – at fokusere på den indsamling af vævsprøver fra råvildt, nedlagt på Gunderslevholm Gods, som har løbet i et par år, og som er indledt for at få konstateret, om der er hold i teorien, at indavl i råvildtbestanden på stedet er skyld i, at dyrene er svage, og dette nu har ført til det konstaterede bestandskollaps.
– Jeg har indsamlet vævsprøver fra cirka 50 stykker nedlagt råvildt, men det er i øjeblikket svært at komme op på de 100 prøver, som der skal til, for at undersøgelsen bliver repræsentativ. Efter mødet for jagtkonsortierne havde jeg tænkt mig at kontakte det regionale medlem af Jægerforbundets hovedbestyrelse for at tilbyde Jægerforbundet at overtage vævsprøverne for at få dem analyseret af en veterinær. Alt andet lige må det være i Jægerforbundets interesse at få så meget viden ud til dets medlemmer om råvildt som muligt. Jo mere viden, desto mere fornuftigt vil råvildtbestandene kunne forvaltes. Og for mig at se må det høre til Jægerforbundets opgaver at anbefale medlemmerne, hvordan bestanden forvaltes bedst, og hvad der skal til for at ændre det billede, vi ser her. Efter min opfattelse må det være bedre, at det er jægerne selv, der tager sig af opgaven og anviser løsningsmodeller end andre grønne organisationer, mener Mogens Hartmann.
