Danmarks Jægerforbund har tilsendt reaktion på Henning Kørvels synspunkter vedrørende lønniveau i jægerforbundet
Replik Brug jagttegnspenge til kontrol af udsætning
Af Niels Søndergaard, chef for interessevaretagelse og uddannelse, Danmarks Jægerforbund, 18. september 2024
Netnatur har offenliggjort en artikel med synspunkter af Henning Kørvel:
https://netnatur.dk/brug-jagttegnspenge-til-kontrol-af-udsaetning/
Det kalder på en reaktion, idet artiklen formidler en række misforståelser.
Danmarks Jægerforbund er finansieret af flere kilde, hvor medlemskontingenterne udgør langt den største del. Derudover bidrager annoncekroner med indtægter, ligesom forbundet modtager midler til en række øremærkede projekter. Projekterne kan være finansieret af Miljøstyrelsen eller private fonde, men fælles for alle er, at midlerne er øremærket til de enkelte projekter.
Danmarks Jægerforbund driver en økonomisk sund og ansvarlig forretning, hvor det revisionspåtegnede regnskab godkendes på det årlige repræsentantskabsmøde og efterfølgende offentliggøres på forbundets hjemmeside. Her kan alle orientere sig i, hvordan forbundet forvalter alle økonomiske midler. Regnskabet revideres af Deloitte.
I H. Kørvels synspunkt fremgår der, at: Danmarks Jægerforbund får tilskud af jagttegnsmidlerne til bl.a. at oplyse om jagt i Danmark, men fordi forbundet i forvejen antagelig ville oplyse om jagtlige forhold, og altså ikke give anvisninger på strikning og madlavning, er det absurd at forgylde jægerforbundet med 7,5 millioner kroner for en opgave, som man alligevel løser uanset tilskud.
Som det fremgår af vores regnskab, er det korrekt, at DJ modtager midler fra jagttegnsmidler til flere forskellige opgaver, men det er forkert, at midlerne går til opgaver, vi alligevel ville udføre. De midler, DJ modtager, anvendes til konkrete projekter, indsatser og opgaver:
Formidling til den brede jægerskare
DJ vandt tilbage i 2020 et EU-udbud om formidling af jagt og vildtforvaltning for en 4-årig periode med mulighed for 2×1 års forlængelse. I forhold til den indgåede kontrakt stiller Miljøstyrelsen en række krav til, hvad der formidles og hvordan det sker. Blandt andet skal indholdet være af journalistisk højt niveau, være tilgængelig for alle jægere, være neutralt formuleret og må ikke kunne betragtes som markedsføring.
DJ søger også en gang om året midler fra Miljøstyrelsen formidlingspulje, der støtter landsdækkende foreningers oplysningsarbejde om jagt og vildtforvaltning. For at opnå støtte skal man kunne dokumentere, at foreningen er landsdækkende og har haft mindst 1.000 betalende medlemmer i gennemsnit de seneste tre år.
Afholdelse af skydeprøver
DJ modtager midler til at afholde riffel- og haglskydeprøver for Miljøstyrelsen. I aftalen er det specificeret, at DJ får dækket de direkte omkostninger, der er til at afholde disse prøver. DJ fik opgaven, efter den havde været i udbud.
Bekæmpelse af invasive arter
DJ modtager midler til at understøtte den frivillige indsats med bekæmpelse af invasive arter. Det vil sige, at DJ får dækket de direkte omkostninger, der er forbundet med at løse den opgave for samfundet.
Forskningsprojekter
DJ modtager midler til helt eller delvis at dække omkostninger til forskellige undersøgelser og forskningsprojekter. Her kan der ses et udvalg af de gennemførte projekter:
https://mst.dk/media/3xfp51pm/2021-projektpulje_tilsagnsliste.pdf
https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2024/5-5-millioner-af-jagttegnsmidler-til-vildtforskning/
https://udgivelser.jaegerforbundet.dk/2017/foldere-og-tryksager/hoestdrab-af-raadyr-analyse-af-hoestdrabsproblemets-omfang-i-danmark-samt-test-af-dronebaaret-losurin-som-afvaergemiddel/?page=2
https://www.jaegerforbundet.dk/media/20748/201105-reproduktionsunders%C3%B8gelser-i-forbindelse-med-manglende-tilv%C3%A6kst-for-r%C3%A5dyrbestanden-p%C3%A5-fyn.pdf
https://www.jaegerforbundet.dk/media/20747/201105-ford%C3%B8jelssystemets-anatomi-og-bakteriologi-hos-europ%C3%A6iske-r%C3%A5dyr.pdf
I H. Kørvels synspunkt fremgår der også: Jægerforbundets personaleomkostninger udgør ifølge tilgængelige oplysninger i årsrapport omkring 36 millioner kroner. Gennemsnitslønnen i jægerforbundet er jfr. beregning set på “Hjortevildtforvaltning i Danmark” beregnet til 650.000 kroner om året, men det er næppe rengøringspersonalet og pedellen, der får en betaling i den størrelsesorden.
Ved at foretage en omfordeling, og jægerforbundet således mister 7,5 millioner kroner i tilskud, får alle jagtudøvere – herunder de cirka 125.000 ikke-medlemmer, der går på jagt – valuta for pengene ved, at nogle af deres jagttegnskroner konkret bruges til kontrol med udsætning af gråænder, der gerne må blive en varig ordning til gavn for alle danske jagtudøvere og dansk jagt i det hele taget.
Hertil er der kun at sige, at vi er ikke bekendt med den kilde, der henvises til, men faktuelt dækker personaleomkostningerne i DJ´s årsrapport over følgende poster: Løn til ansatte, feriepenge, sociale omkostninger, lønsumsafgift, B-indkomst til frivillige mv., bidrag til kompetencefond samt arbejdsskadeforsikring.
Isoleret set kan der derfor ikke konkluderes noget om lønniveauet i DJ. I Danmarks Jægerforbund godkender hovedbestyrelsen den gældende lønpolitik, hvori der blandt andet fremgår, at DJ er ikke lønførende, men lønniveauet skal være rimeligt i forhold til jobprofil, resultater, indsats, kompetencer og sammenlignelige stillinger.
Derfor gennemfører vi jævnligt benchmark af lønniveauer med andre tilsvarende interesseorganisationer, stat og kommune for at sikre, at lønniveauet i DJ er ansvarligt.
Afslutningsvist en kommentar til antal jagttegnsløsere i forhold til antal medlemmer i Danmarks Jægerforbund.
Der er ca. 225.000 jagttegnsberettigede i Danmark. Heraf indløste 172.433 jægere, ifølge MST, jagttegn i 2023/24. Af disse jægere var der ifølge vildtudbyttestatistikken fra DCE 45,8 procent (udregnet til 78.975 jægere) som nedlagde vildt. DJ har 75.397 medlemmer pr. 1.10.2023.
