Arealkravet er dumpet for tredje gang og regeringen har sendt forslaget tilbage til Vildtforvaltningsrådet med ønske om et frivilligt alternativ til fremtidens jagt- og vildtforvaltning
I det politiske system har langt de fleste jægere ikke en stemme. Det konstaterer læserbrevsskribent, som har gennemført undersøgelse, der afslører, at jægerne har en meget klar holdning til jagt og arealkrav
I høringssvar har Peter Mulvad Sørensen påpeget tre væsentlige årsager til, at lovforslag om arealkrav og etablering at hjortevildtforvaltningsområder m.v. bør trækkes tilbage
Licenser, kvoter og arealkrav er uspiselig for de danske jægere. Det påpeger Kristian Raunkjær i leder fra 2003, som nu anvendes i debat om fremtidens jagt- og vildtforvaltning
Jæger vil indsamle underskrifter, der skal bevare den danske jagtmodel og bruges til at stoppe overgang til arealkrav i forbindelse med jagt på hjortevildt
Jagtretten er en helt grundlæggende ret, der kulturelt set går hundredvis af år tilbage. Det påpeger Bæredygtigt Landbrug (BL), som anser regeringens ønske om at indføre arealkrav som ulovlig ekspropriation
” Er enevældet på vej tilbage?” spørger måske ny formand i Danmarks Jægerforbund, som retter skarp kritk mod ønske om at bryde med danske jagttraditioner og indføre arealkrav
Miljøminister Lea Wermelin og støttepartierne vil indføre arealkrav for jagt på kronhjorte. Det mener hun vil sikre en mere bæredygtig jagt og mere balanceret alders- og kønsfordeling
