I 1999 blev den første spanske opsats på over 200 CIC-point opmålt … siden da er det gået rigtig stærkt og det ser ud til at spanske råbukke nærmest vokser ind i himlen
Spanske råbukke vokser ind i himlen
I Spanien, hvor råvildtbestanden skønnes til 500.000-600.000 i den nordlige og centrale dele af landet, fortsætter bestanden med at gå frem, hvor den danske bestand er tæt på halvering siden 2009-2010. Indtil 2016 var der i Spanien opmålt 2.878 opsatser til guldmedalje, og i 1980 blev den første opsats målt til over 150 CIC-point, og i 1982 over 160 CIC-point. I 1990 blev en bukkeopsats opmålt til 170 CIC-point, og i 1993 til 180 CIC-point. I 1999 blev den første opsats opmålt til over 200 CIC-point, og den største er på 252,93 CIC-point og ny verdensrekord. I Spanien er markbukke ikke overraskende større end bjerg-råbukke, fordi bukke, der lever på marker, kan æde korn, som er mere næringsrigt end græs og urter. Hvor længe vil fremgangen vare, er spørgsmålet, der debatteres i Spanien, hvor Soria, Guadalajara og Burgos er landets ”hot spots”, men svaret blæser i vinden.
Tekst: Henning Kørvel
Spanien har i lighed med Danmark oplevet en enorm vækst i bestanden af råvildt, men hvor den danske fremgangsbølge vendte sig til nedgang i 2009-2010, og bestanden nu næsten er halveret, venter man – med tilbageholdt åndedræt – stadig på en ventet tilbagegang i Spanien. Imens bliver trofæerne stadig større.
Som et eksempel herpå nævner magasinet ”Trofeo” (maj 2025), at i 1975 målte den spanske rekord råbuk 118,17 CIC-point, mens rekorden i 2016 måler over det dobbelte, nemlig over 250,00 CIC-point eller helt præcis 252,93 CIC-point.
Eksemplerne baserer sig på databasen fra National Board for the Approval of Big Game Trophies, der blev oprettet i 1960-erne, og som er den mest komplette i Europa med ca. 75.000 optegnelser. I forhold til Corzos (råbukke) har man gennemgået 8.145 profiler, godkendt af både Landsstyrelsen og de regionale kommissioner.
Indtil 1975 blev de godkendelsesskalaer, fastsat af Det internationale Råd for Vildt og Vildtbevarelse (CIC) ikke anvendt i Spanien. I stedet for brugte landet sine egne opmålingsregler.
Den spanske formel opstod ved den første nationale konkurrence om venatoriske trofæer og jagtudstilling i Madrid i 1950. For nogle af arterne var de spanske opmålingsregler meget lig CIC’s, men for arter som råbukke, dåhjorte og vildsvin var formlen helt anderledes. Resultaterne af de trofæer, der blev opmålt i denne femårsperiode, var derfor ikke gavnlige for Spanien.
To andre formler før den endelige
Nogle bukkeopsatser begyndte fra 1975 at blive homologiseret (opmålt) efter den nuværende CIC-formel, og yderligere blev nogle trofæer, der var homologiseret efter den tidligere formel vurderet igen efter den nuværende formel.
Fra 1975 til 1981 anvendtes i Spanien denne formel til opmåling af råbukke:
- Bronze: 80 – 89,99 CIC-point.
- Sølv: 90 – 99,99 CIC-point.
- Guld: Fra 100 CIC-point.
I løbet af kort tid indså bestyrelsen, at disse skalaer ikke var i overensstemmelse med virkeligheden, og fra 1981 blev de ændret, og så således ud:
- Bronze: 95 – 104,99 CIC-point.
- Sølv: 105 – 119,99 CIC-point.
- Guld: Fra 120 CIC-point.
Fordi trofækvaliteten fortsat steg, mente bestyrelsen i 2005, at der var behov for at justere forlen, så den kom på linje med CIC’s formel.
”Vi var i stand til at verificere, at der på listen over råbuktrofæer, der blev godkendt i Spanien fra 1995-2004, var et klart misforhold, fordi der blev homogoliseret flere guldmedaljetrofæer end bronzemedaljer”, siger Felix Lorenzo Martin.
Desuden udgjorde den skala, der blev anvendt i Spanien, en undtagelse i forhold til resten af de lande, hvor CIC-formlen anvendes som godkendelsesgrundlag. Denne undtagelse var dengang netop begrundet i kriterierne om balance imellem de forskellige kategorier. Det blev således fastslået, at når det minimum, der er fastsat af CIC, ikke blev anvendt, skulle der i det mindste fastsættes følgende kriterier:
- Guldmedaljer skal repræsentere mellem 15-20% af de samlede antal homologerede trofæer.
- Sølvmedaljer skal repræsentere mellem 30-40% af det samlede antal homologerede trofæer.
- Bronzemedaljer bør repræsentere imellem 50-60% af det samlede antal homologerede trofæer.
”Ud over alt dette var vi i stand til at verificere, at på listen over trofæer. Der blev offentliggjort af CIC, var mindst 20 af Spaniens råbukopsatser bland de 50 bedste i verden, hvilket retfærdiggjorde ligestillingen med resten af de europæiske lande.
Fra januar 2006 blev formlen derfor igen justeret, så den matcher de øvrige europæiske lande:
- Bronze: 105-114,99 CIC-point.
- Sølv: 115-129,99 CIC-point
- Guld: Fra 130 CIC-point.
”Hvad er der sket i Spanien, der har gjort råbukke til den vildtart, der har oplevet den største i både antallet af jagede eksemplarer og kvaliteten af deres trofæer, og hvorfor er denne stigning i trofæernes kvalitet hovedsagelig sket i de sidste 20 år”?
”Adgangen til føde i rigelig mængde er uden tvivl en væsentlig faktor for store råbuktrofæer, og sondringen imellem bjergråvildt og markråvildt er allerede almindelig kendt, og kendt er det også, at sidstnævnte kategori er klart bedre end førstnævnte”.
”Årsagen til, at bukke hos markråvildt udvikler større opsatser end bjergråvildt, er, at korn er en rigere kost end bjergråvildtets græs og urter. Selv om bjergråvildt kan nyde godt af gode græsgange, så er fødekvaliteten højere i korn, som markråvildt i høj grad æder”.
Markbukke størst
”Variationen har også indflydelse, og en almindelig råbuk hos markråvildt kan i foråret nyde godt af spirende kornafgrøder, senere solsikke, og næsten altid har markråvildt herudover adgang til en række græsarter, som bjergråvildt ikke har adgang til i samme grad”.
”En god galicisk ven fortalte mig, at han ikke forstod, hvorfor trofæerne i hans revir ikke kunne komme op i vægt, når der altid var græs og vand nok i reviret. Bukkene burde derfor efter hans mening bære større og tungere opsatser”.
En hyrde, der deltog i samtalen, svarede:
”Ligesom gederne kan råvildt godt lide at ændre deres kost fra tid til anden, og her æder de kun græs med meget vand. Hvad ville der mon ske med dig, hvis du spiste mørbradbøf hele dit liv, uanset hvor god og lækker, den er”?
”Udover føden spiller andre forhold ind. Der findes områder i Spanien, hvor der jages storslåede trofæer år efter år, mens råbukke i andre områder aldrig kommer over et vist niveau. Selvfølgelig spiller andre faktorer som terrænernes bæreevne, stress, konkurrence med andre vildtarter og krybskytteri også en rolle”.
50% af de medaljer, der er givet til råbukopsatser i Spanien, er skudt i provinserne Soria, Guadalajara og Burgos. Soria har en fordel på 2% i forhold til de to andre ”medaljeprovinser”.
Langt bagefter ligger Toledo, Ciudad Real og Cadiz, hver især med størrelsesordenen 6% af det samlede antal medaljer, når man tager i betragtning, at råvildtbestanden i Cadiz er underlagt en differentieret homologering, fordi det andalusiske rådyr (Capreolus capreolus garganta, Menuer 1983).
Indtil 2016 er der givet medaljer til 8.145 spanske råbukopsatser. Af disse et 2.878 guldmedaljer, 2.753 sølvmedaljer og 2.503 bronzemedaljer.
Med 620 guldmedaljer fører Soria, efterfulgt af Burgos med 471 og Guadalajara med 467 medaljer.
Soria har desuden flest sølvmedaljer, nemlig 501, efterfulgt af Guadalajara med 462 og Burgos med 381 sølvmedaljer.
Burgos fører derimod med flest bronzemedaljer, nemlig 376, efterfulgt af Guadalajara med 352 og Soria med 328.
Flere guld and sølv- og bronzemedaljer
Hvad medaljerne angår, kan det ses, at hver gang der er en opdatering af homologeringsskalaerne, er der logisk set et fald, især i guldmedaljer, selv om antallet genvindes igen. De spektakulære resultater i 2010 og 2011 er slående, fordi 429 og 482 trofæer blev homologiseret i medaljekategori, og af disse var 165 og 182 guldmedaljer.
Det er også påfaldende, at der stort set hvert år uddeles flere guldmedaljer end sølv- og bronzemedaljer, når det logiske ville være, at det var omvendt, sådan som det er tilfældet med resten af de spanske vildtarter.
I 1980 blev den første råbuk i Spanien opmålt til over 150 CIC-point og i 1982 over 160 CIC-point.
170 pointssummen blev nået i 1992 og i 1993 180 pointssummen. Løbet fortsætter, og i 1999 tog Spanien springet over 200 CIC-point, og i juni 2016 er indtil videre 16 bukke opmålt til mere end 200 CIC-point, ja, den største er endda på 252,93 CIC-point, der ikke blot gør den til Spaniens hidtil største råbuk, men også er ny verdensrekord, som slår verdensrekorden fra Wittsköfle Gods fra 1982 af pinden. Den svenske råbuk, skudt i 1982 af godsejer Carl Georg Stjärnswärd, scorer 246,9 CIC-point.
”Hvorfor fortsætter råbukke med at præstere flere guldmedaljer end sølv og bronze, når det modsatte sker med andre arter? Er der noget i vores homologeringsskemaer, der ikke er korrekt? Der er mange spørgsmål, der opstår, når vi graver i dette spørgsmål.
Virkeligheden er, at der er mange aspekter af råvildtjagt og forvaltning, der forbliver et mysterium, og spørgsmålet om udviklingen af råbukkes opsatser i vores land, er også et mysterium, fastslår Felix Lorenzo Martin.
Billedtekst:
Denne opstilling illustrerer på fortrinlig måde udviklingen hos spanske råbukke. I 1999 fik en buk 207,85 CIC-point, men i 2016 blev den slået af en opsats med 252,40 CIC-point, der ikke blot er Spaniens hidtil største råbuk, men også ny verdensrekord efter den svenske buk fra Wittsköfle Gods, der blev skudt i 1982, og kåret som verdens største i 1983 i Plovdiv i Bulgarien.
Spansk jæger med råbuk skudt i ”hotspottet” Guadalajara. Den er opmålt til 162,40 CIC-point. (Foto: Rafael Gutierrez Domingez).
Spanske råbukke i den nordlige og centrale del af landet bærer ikke blot stærke opsatser, men de er ofte vægtmæssigt sværvægtere. En opbrækket vægt for en stor buk i Soria og Guadalajarapå over 30 kg er således ikke usædvanlig.
