Sverige og Norge regnes ofte som verdens mekka, når det gælder jagt med stående hunde, men ny dom ryster hundeklubberne, som frygter fremtiden for store dele af den traditionelle jagt med stående hund
Sverige frygter fremtiden for jagt med stående hund
Af Redaktionen
Fjeldjagtens fremtid står på spil efter Girjas-dommen
Der er stor bekymring blandt svenske jægere og fuglehundsklubber over, at adgangen til jagt med stående hund på fjeldet kan blive begrænset som følge af såkaldt Girjas-dommen. Dommen har givet samebyer rettigheder over fjeldområder, hvilket mange frygter vil blive begyndelsen til enden for den traditionelle frie småvildtjagt.
Problemet ligger i, at staten i dommen blev vurderet til at handle forkert ved at ikke at anerkende alle jægeres adgang til fjeldområderne.
Dermed risikerer almindelige jægere at miste adgang til områder, som de hidtil har haft ret til at jage i. For jægerne handler det dybest set om retten til at kunne fortsætte deres jagt i statens fjeldområder uden begrænsninger.
Olov Åhman, formand for Fuglehundsklubben Nedre Norrbotten fortæller til Svensk Jakt, at medlemmerne er urolige og frustrerede. Klubben har tidligere sendt høringssvar til renmarksudredningen og opfordret medlemmerne til at gøre det samme, men udredningen blev nedlagt. Mange oplever, at Jægerforbundet er tavse i spørgsmålet.
læs mere på netnatur.dk/SVERIGE
– Vi kan ikke stå først på barrikaderne alene. For at få gennemslagskraft skal en større organisation drive sagen, siger Olov Åhman. Han fremhæver samtidig, at samarbejdet med samebyerne er afgørende, fordi det sikrer adgang til områder til jagtprøver, men frygten for tabte jagtmuligheder er reel.
Maud Rahm, formand for Svenska Vorstehklubben,(ruhåret) mener, at Girjas-dommen er en fejltagelse, fordi den begrænser adgangen til fjeldene for alle andre end en bestemt gruppe. Klubben arbejder lokalt og sagligt med overvågning af situationen, men konkrete initiativer mangler for nu.
Konflikten om fjeldjagt handler dermed ikke kun om jagt som fritidsaktivitet, men om hvem der i praksis har ret til at bruge statens fjeldområder. Mange jægere frygter, at den frie adgang til fjeldjagt kan være truet, hvis dommen ikke ændres eller håndteres af staten på en måde, som sikrer alle jægere adgang.
KORT om jagt på rype, tjur og urfugl med hund i Sverige
I Sverige er jagt på småvildt som rype, tjur og urfugl i mindre grad hjerpe en populær aktivitet, ofte med brug af stående fuglehunde. Jagtformen kombinerer hundens søg og evne til at finde vildt med jægerens evne til at læse terrænet og udnytte chancen, når de fasanstore hønsefugle rejses af enten den stående eller stødende hund (spaniels). Bemærk dog at tjur er flere gange tungere end en fasan.
Rypejagten foregår primært i fjeldområder, hvor fuglene bevæger sig i åbent, kuperet terræn. Tjur og urfugl findes typisk i skovområder, hvor jagten kræver større tålmodighed og kendskab til fuglenes vaner.
Jagt med hund kræver både træning og erfaring – hunden skal kunne arbejde tæt sammen med jægeren, og jægeren skal kunne tolke hundens signaler. Ud over at øge chancen for succesfuldt skud giver denne jagtform også en intens naturoplevelse, hvor samarbejdet mellem menneske og hund står centralt.
Det er især rypejagt på i åbent terræn, der kan blive påvirket af afgørelsen, da jagt på tjur og urfugl mest jages i skov, hvor jagten sjældent konflikter med samernes ren-drift.
