En mild januar giver rekordmange traner i det danske vinterlandskab gode muligheder for at søge føde og forberede sig på den ny ynglesæson. I stedet for som tidligere at flyve til Frankrig eller Spanien bliver et stigende antal traner i Nordvesteuropa
Af Jan Skriver, dof.dk
Da det blev lyst, spankulerede et tranepar tæt sammen og tilkendegav, at de var klar til familieliv i 2023.
I disse dage kan man mange steder i det grønne danske vinterlandskab høre traner, der trompeterer højlydt, enten der er tale om etablerede ynglepar eller småflokke af traner, som flyver til og fra deres fælles overnatningspladser.
Også større flokke er registreret, blandt andet i Hønning Mose sydøst for Ribe, hvor der for få dage siden blev talt 161 traner.
De senere år har tranen ændret vintervaner. Logikken er følgende: Hvorfor begive sig ud på en lang og farefuld rejse mod Spanien, når der er rigeligt at æde på stubmarker og oversvømmede arealer med kartofler, spildkorn og majs i Danmark?
Svaret er, at det er der ingen grund til, så derfor bliver flere danske traner på hjemmefronten og udnytter føderessourcerne i den milde danske vinter.
Danske traner dropper i stigende grad trækket mod Frankrig og Spanien, der i årtier har været artens traditionelle vinterkvarterer.
Mange flokke af traner holder denne vinter til på en lang række lokaliteter i Jylland, men der er også vintertraner på Fyn, Sjælland og Bornholm.
I 2007 oplevede Danmark de første kendte overvintrende traner, da en lille flok holdt stand i området omkring Gårdbogård Sø mellem Frederikshavn og Skagen. Siden da er antallet i milde vintre vokset, og et større og større antal lokaliteter byder nu på januartraner, som på milde dage trompeterer og varsler forår forude.
Tranen går i grågåsens fodspor
– I takt med klimaændringer i retning af et lunere vejr vil vi komme til at opleve flere og flere overvintrende traner, bare der er ligeså mildt som denne vinter. Også i Tyskland er der set et stigende antal vintertraner de senere år. Men får vi hårde vintre med sne og frost, må tranerne genoptage deres træk mod syd, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark.
– At der bliver set flere og flere vintertraner i Nordvesteuropa hænger også sammen med den kendsgerning, at bestanden er vokset markant de senere år. I Danmark yngler der nu omkring 750-900 par, siger biologen.
Erfaringer fra de senere år viser, at der skal en periode med hård frost eller udbredt sne til, før fuglene forlader deres jyske terræner. Hvis det vejrmæssige signal til afgang udebliver, ja, så bliver tranerne tæt på ynglepladserne.
Historien om tranen kan udvikle sig i stil med historien om grågåsen, der holder vinter længere og længere mod nord i stedet for at flyve til Spanien. Tænker man bare 30-40 år tilbage i tiden, var det meget sjældent at se grågæs om vinteren i Danmark. I dag er der titusinder af grågæs i Danmark om vinteren.
FAKTA OM TRANEN:
Overalt i Europa er tranen i fremgang, og Danmark er så at sige omringet af voksende bestande i vores nabolande.
I Tyskland har man i mange år målrettet beskyttet bestanden af traner, der i 2017 med tysk akkuratesse blev opgjort til 10.238 ynglepar.
Sverige havde i 2010 rundt regnet 30.000 ynglepar, men landsbestanden hinsidan er ikke opgjort siden.
I 2010 blev det skønnet, at der om sommeren var 100.000 traner i Sverige inklusive de oversomrende, ikke-ynglende fugle.
Frankrig fik sit første par ynglende traner i 100 år i år 2000.
Også Holland og England er blevet tranelande.
I 2018 ynglede 56 par traner i England i en introduceret bestand.
Verdens samlede bestand af traner skønnes at være på rundt regnet 400.000 fugle.
Godt halvdelen af tranerne benytter sig af den vesteuropæiske trækrute til vinterkvarterer i Frankrig og Spanien.
Traner, der yngler i Finland og østpå i Rusland, holder vinter i Nordafrika og Etiopien
Omkring 1850 blev tranen udryddet som ynglefugl i Danmark. Cirka 100 år senere vendte den så tilbage, og har nu for alvor bidt sig fast som en dansk fugl.
Uden for yngletiden lever tranerne langt hen ad vejen af levninger fra landbruget i form af spildkorn, kartofler og majs.
I yngletiden og delvist i resten af året består føden af smådyr, padder, småfisk og bær, som tranerne finder på klitheder, i moser og på sumpede enge.
