Man skal træde varsomt, når emnet er ulv. Dette må Netnaturs redaktør endnu engang sande, da sitet pludselig havnede i en ophidset Facebook-debat om hybrider, som undervejs tog flere uventede drejninger
Kommentar af Michael Sand, Netnatur.dk
Det har været en begivenhedsrig begyndelse på en ny uge.
Søndag d. 10. februar bragte vi en henvisning til et indslag på TV2 MidtVest, som havde opnået adgang til en ny rapport om ulvehybrider i den europæiske bestand af ulve.
TV stationen påpegede i overensstemmelse med passager i rapporten, at der var op til 25% hundeblod i den europæiske bestand.
Dagen efter fik vi også adgang til omtalte rapport, der var bestilt af Miljøministeriet og udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet.
Vi bragte ministerits fire rejste spørgsmål og vedhæftede desuden et link til rapporten, hvor DCE svarede på spørgsmålene. Dermed kunne vores læsere holde sig orienteret. Desuden var der i vores opdatering et kort resume af en generel defination på en ulvehybrid. Denne var hentet fra Wikipedia.
Tirsdag den 12. februar valgte vi at bringe en kort opdatering om hvordan EU ser på ulvehybrider. Denne artikel var hentet direkte og ordret fra Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk. I vores “version” var der ikke rettet et komma.
Bramfri kritik
Alligevel følte en freelancejournalist, der i lighed med undertegnede bl.a. står bag bøger og flere artikler om jagthunde sig kaldet til at fyre en bredside af mod undertegnede. Hun gav den bestemt ikke for lidt på Netnaturs Facebookside.
I indlægget føg det rundt med ukvemsord af mine – efter debattørens mening – manglende forståelse for de journalistiske principper.
Desværre viste det sig, at den rødglødende kollega eller konkurrent næppe havde læst opslaget på Netnatur.dk, som hun så bramfrit kommenterede. I allerførste linje står der nemlig “Af Miljøstyrelsen”.
Artiklen var hentet direkte fra MST.dk, som altså er Miljøstyrelsens egen hjemmeside.
Dette havde jeg i øvrigt påpeget flere gange i samme debattråd, men det havde den kritiske debattør, som ellers havde fuldstændig styr på de journalistiske grundprincipper, desværre også overset.
Med åben pande
En freelancejournalist fra en konkurrerende kanal lugtede blod og slog også om sig med journalistiske principper og belærende retorik. Desværre glemte denne at meddele vores læsere om, hvor han selv kom fra.
På Netnatur.dk er vi ikke sarte, men jeg mener, det hører med til forståelsen for ens budskaber, at man bekender kulør og giver sig til kende. Især da det efterfølgende har vist sig, at flere af vores læsere hævder, de ikke kan læse de belærende doktriner, da vedkomne ser ud til at have blokeret dem. Det er ikke god debatstil at blokkere dem man ikke er enige med.
Vil man kæmpe, må man kæmpe med åben pande og give vores læsere muligheder for at svare tilbage. Det er et forhold som Netnaturs Facebook-redaktion vil være særlig opmærksom på fremover.
Varemærkede opslag
Men hvad handlede den ophidsede debat sig egentlig om.
Ja efter min bedste overbevisning om en misforståelse. Primært fordi alt for mange kun havde læst overskriften.
Det er – som det står i allerførste linje (kildehenvisningen) – en artikel skrevet af Miljøstyrelsen. Den er ikke skrevet af Netnatur.dk
Dermed er det aktuelle opslag på linje med en meget lang række artikler, som også er skrevet af samme offentlige myndighed. Og som også er varemærket på tilsvarende vis.
Og i lighed med stort set alle andet indhold, som vi modtager og bringer som pressemeddelelse, læserbreve, faglige artikler eller informationer fra offentlige myndigheder m.m., blev også denne opdatering forsynet med vores egen overskrift og vores egen underoverskrift. Og både den valgte rubrik og underrubrik mener jeg absolut er dækkende for indholdet selv om det er her, at det hævdes, at der fejles på journalistiske principper.
Vi skrev i overskriften:
Ulve blandet med hunde skal i følge EU´s Habitatdirektiv aflives.
Og i vores underrubrik skrev vi:
Hvor ulve er beskyttet i forhold til EU’s habitatdirektiv, skal hybrider aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider
Fire linjer nede i artiklen, der altså er hentet ordret fra MST.dk, skrives der følgende:
“Hvor ulve er beskyttet i forhold til EU’s habitatdirektiv, så er hybrider ikke beskyttede, og hybrider skal aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider.”
Dermed er rubrik og underrubrik efter min klare overbevisning absolut dækkende for indholdet af den i øvrigt meget korte artikel på MST.dk
Frygtet debat
Når artiklen alligevel satte sindene i kog, hænger det givetvis sammen med, at flere ser debatten om hybrider i den europæiske natur, som et slet skjult forsøg på at udrydde den europæiske ulvebestand. Jeg er ikke blind overfor, at debatten også anvendes som løftestang for den agenda.
Men det er ikke derfor, at vi her på redaktionen har fulgt debatten om hybrider tæt lige siden den første gang kom redaktionen til kendskab tilbage i 2015.
Dengang i øvrigt med tilsvarende voldsomme reaktioner fra debattører i ulvediskussionen, der fandt det meget kritisabelt at citere den debat om samme emne, som udspiller sig i flere andre lande omkring os med bestand af ulv.
Men uanset hvor man står henne i debatten om ulve i dansk natur, er det vigtigt, at alle aspekter kan debatteres. Og debatten om hybridisering af den europæiske ulvebestand er interessant. Lige så interessant som det er at diskuterer sika-gener i den britiske kronvildtbestand eller grise-DNA i ægte vildsvin.
Fra tabu til åben debat
De oprindelige gener i enhver dyrebestand er væsentlige at værne om. Især når det er mennesket, der er årsag til forureningen. Kan man forestille sig noget mere ødelæggende end at spolere arveanlæggene hos de vilde dyr og planter, som vi deler denne planet med?
De vilde dyr omkring os er udviklet og forfinet gennem tusinde af år og hver især fremstår som et enestående og helt unik mesterværk – skabt gennem tilpasning og overlevelse af de bedst egnede. Derfor vil det være utilgiveligt, hvis vi vender det blinde øje til denne udvikling fordi vi ikke tør tage debatten.
Vi er på vej, og i modsætning til for ganske kort tid siden, er hybridisering i den europæiske ulvedebat, nu blevet en del af den politiske agenda.
I dag står det nemlig klart, at der er hundeblod i den europæiske ulvebestand. Men i følge den nye rapport fra DCE går denne påvirkning mange år tilbage. Hvis jeg læser rapporten korrekt, er det en del af ulvens tilblivelses-historie. I hvert fald som vi kender den europæiske og dermed danske ulvebestand i dag.
Graden af hybrider
Bedtyder det så, at alle ulve er en slags hybrider og dermed skal aflives i forhold til EU’s habitatdirektiv ?
Ja, det jeg nødig tolke på. Vi har kun gengivet den tolkning, som kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Her står som tidligere omtalt følgende:
“Hvor ulve er beskyttet i forhold til EU’s habitatdirektiv, så er hybrider ikke beskyttede, og hybrider skal aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider.”
Står vi dermed overfor en reducering i dele af den europæiske ulvebestand ? Eller er det først og fremmest nye hybrider, som der tænkes på. Altså på de tilfælde, hvor en ulv parrer sig med en hund og får levedygtigt afkom. Det kan vi herfra ikke svare på.
Men det sker i sjældne tilfælde, at hunde og ulve blander sig fri natur og i DCE rapport omtales fem situationer, hvor man har kendskab til, at ulve har født hvalpe, hvor en hund har været far til afkommet.
Som vi skrev allerede inden man kom til artiklen, der satte sindene i kog, skal hybrider aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider.
Derfor er der næppe grund til at frygte ulovlig klapjagt på de europæiske ulve. Kun hvis det kan bevises gennem DNA undesøgelser, at der er tale om hybrider, kan de nedlægges.
Men hvordan EU og Danmark vil håndtere ulve og hybrider, kan kun tiden vise. Men debatten om hybridisering virker ikke længere nær så tabubelagt. Den er blevet en del af den naturpolitiske dagsorden, hvor alle med interesse for emnet kan forholde sig til de rejste problematikker. F.eks ved at læse den aktuelle rapport, som Miljøministeriet har bestilt i en læsevenlig udgave.
Og borset fra afsnittet om de metodiske overvejelser, svarer DCE faktisk ganske læseværdigt på de fire rejste spørgsmål, hvilket gør rapportens indhold anvendelig i den lange debat om hybrider, hvor det sidste ord næppe er skrevet endnu.
KLIK og læs flere artikler kategoriseret som HYBRID
Den dårlige arbejdsdag
Som en sidste og afsluttende bemærkning til den lange debat om ulve, hunde og hybrider på Netnaturs Facebookside, bør det nævnes, at jeg IKKE – som skrevet – har søgt job hos hverken den ene eller anden redaktion. Ja faktisk har jeg ikke – hverken mundtligt eller skriftligt – lagt billet ind på nogen som helst form for redaktørjob eller anden form for job i dette årtusinde.
Jeg har allerede et job – en slags hybridjob – som skribent, fotograf og redaktør af Netnatur.dk og selv om man må tage det sure med det søde, som i denne sag, har jeg – efter 18 år i trøjen – stadig min første dårlige arbejdsdag til gode.
