Aalborg Kommune er en af Danmarks rigeste på rågereder. På baggrund af naboklager bliver der hvert år i maj og juni nedlagt op imod 1.500 rågeunger i de kommunale parker og skove. Tag med Aalborgs skytte på rågeregulering
Af Jan Skriver, dof.dk
Efter en skyet morgen bryder solen igennem midt på formiddagen, og så er der udsigt til råger på sigtekornet.
Vi er ude at regulere råger i selskab med Klaus Godiksen, der er skytte i Park & Natur i Aalborg Kommune.
– Solskin og varme får altid de næsten flyvefærdige rågeunger til at kravle ud på grenene ved siden af reden. Da kan vi skyde dem, så de dratter ned, siger Klaus Godiksen.
Aalborg Kommune er formentlig den kommune i Danmark, der huser flest ynglende råger på sine arealer, og hvor der er flest klager over naboskabet med de blåsorte kragefugle, så maj og juni hører til skyttens travle tid.
– Vi har vel et sted mellem 2.500 og 3.000 par råger i kommunens parker og skovområder. Danmarks formentlig største sammenhængende rågekoloni på cirka 1.200 par findes nær byens centrum fra Kildeparken ved Banegården gennem Skovdalen, Mølleparken over Aalborg Zoo og Bejsebakken mod sydvest. Det er primært her, vi har konflikterne, fortæller Klaus Godiksen.
Han lægger nakken godt tilbage og tager sigte på en sort plet cirka 20 meter oppe i den lysegrønne bøg.
Sekunder senere lander en rågeunge i skovbunden, og hunden henter den straks.
– Vi regulerer hvert år cirka 1.500 rågeunger i perioden fra 1. maj til 15. juni. Og det sker ikke for sjov, men fordi vi får mange klager fra beboere, som føler sig voldsomt plaget af fuglene, der larmer særligt meget tidligt om morgenen. Hvis man hver morgen bliver vækket klokken 5 af larmende råger, får man et ganske nøgternt forhold til regulering. Da bliver de ellers både smukke og nyttige fugle til plageånder, siger Klaus Godiksen.
– Man skal tænke på, at en stor del af Aalborgs bynære rågekoloni findes klos op ad landsdelens store sygehus. Der er også en skole og flere institutioner, der er generet af rågekolonierne, enten på grund af larmen, eller fordi fuglene klatter. Det er så let for folk, der bor langt fra et dagligt naboskab med tusinder af råger, at forsvare fuglene og være forargede over, at vi regulerer. Men det er helt nødvendigt at tage toppen af fuglenes ynglesucces, hvis vi skal undgå et stigende antal konflikter mellem kragefugle og mennesker i Aalborgs midtby, siger Klaus Godiksen.
Fredede råger skydes med særlig tilladelse
Også i andre større byer som for eksempel Viborg, Holstebro, Tønder, Kolding og Svendborg bliver der i maj og juni reguleret et antal råger. Det sker i henhold til Vildtskadebekendtgørelsen, der bliver administreret af Naturstyrelsen. Det er styrelsens cirka 20 vildtkonsulenter, der giver dispensation til at skyde de unge råger, der ellers er fredede spurvefugle i henhold til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet.
– Med et sted mellem 40.000 og 50.000 par ynglende råger i Danmark, er arten ikke truet, og de senere år er der kommet flere og flere klager over råger fra landmænd, der dyrker majs. Det er ganske vist, at rågen gør stor nytte ved at æde en lang række skadedyr, men flokke af råger kan æde såsæden på nysåede marker og spolere hele høsten. Også det aspekt spiller med, når der bliver skudt i rågekolonierne, siger Aalborg Kommunes skytte, der fortæller, at alle de regulerede råger i kommunen bliver brugt.
De nedlagte råger spises
De nedlagte råger ender enten som et led i skolernes undervisning, den kommunale naturvejledning eller som kulinariske indslag med borgerne som spisende gæster.
For få dage siden deltog cirka 200 mennesker i et kommunalt rågearrangement, hvor der blev tilberedt og fortæret 530 unge råger, der var nedlagt i Aalborg Kommunes parkområder kort tid forinden.