Information om de danske søer og vandløb

Søer, vandløb og vådområder er vigtige naturtyper i landskabet. De bliver i høj grad påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. vandindvinding, spildevand og udretning af hensyn til afvanding

Af Naturstyrelsen

Vandløb

Vandløbene danner forbindelse mellem landjorden og havet, og ud over at være levested for en lang række planter og dyr fungerer vandløbene som spredningskorridorer i landskabet. Dermed indtager vandløbene en nøglerolle i forhold til andre naturtyper.

Danmark har ca. 69.000 km vandløb. Hovedparten, omkring 75 procent, er mindre vandløb, bække og grøfter med en bundbredde på mindre end 2,5 meter.

Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i henhold til anden lovgivning. 28.000 km vandløb er tillige omfattet af naturbeskyttelsesloven, der beskytter mod ændringer af tilstanden bortset fra sædvanlige vedligeholdelsesarbejder.

Lovens regler om vandløb gælder for både åbne vandløb, rørlagte vandløb og dræn.

Vandløbsloven indeholder ikke en definition af, hvad der er et åbent vandløb. Loven forudsætter en terrænformation, der efter almindelig opfattelse kan kaldes “et vandløb”. Som minimum må man kræve en klart afgrænset terrænfordybning, som stadigt eller nogenlunde regelmæssigt er vandførende.

De skyllefurer, som opstår efter voldsomme regnskyl eller kraftigt tøbrud, opfylder ikke dette krav, og det samme gælder skelgrøfter, vejgrøfter, lavninger o.lign., som ikke regelmæssigt er vandførende. Der henvises til “Den kommenterede vandløbslov, Tolstrup og Barfod, Vandløbs- og vandforsyningsloven, Juristforbundets Forlag 1975″.

At vandløbet skal være stadigt eller nogenlunde regelmæssigt vandførende indebærer dels, at vand føres fra et sted til et andet, og således ikke er stillestående, dels at der er tale om vandføring i den største del af året. Det forhold, at et vandløb udtørrer i en tør periode, normalt en sommerperiode, bevirker ikke, at der ikke vil være tale om et vandløb, men det er en forudsætning, at vandløbet er tydeligt vandførende i hovedparten af året.

Der kan ikke fastsættes et bestemt antal dage, hvor der skal være vandføring pr. år, for at der er tale om et vandløb, da nedbørsforholdene kan variere meget fra år til år.

Kommunerne er vandløbsmyndighed. Ifølge bekendtgørelsen om klassifikation og registrering af vandløb skal vandløbsmyndigheden foretage en registrering af de bestemmelser, der gælder for det enkelte vandløb. Oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Vandløbenes tilstand

Hovedparten af vandløbene er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. vandindvinding, udledning af spildevand, udretning af hensyn til afvanding , rørlægning og spærringer. Disse påvirkninger betyder, at mange af vandløbene ikke har en optimal miljøtilstand.

For at sikre vandløbens evne til at lede vand væk gennemføres der i næsten alle vandløb en vedligeholdelse, der primært omfatter grødeskæring med henblik på at tilgodese afvandingen af arealerne langs vandløbene.

I de seneste år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og ved vandløbsrestaurering. Det betyder at vandløb, der tidligere blev rettet ud, atter kan udvikle sig mere naturligt, og nogle bliver lagt tilbage i det gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger er blevet åbnet , alt sammen for at forbedre levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.

Vandløbenes miljømålsætninger

Vandløbenes miljøkvalitet er fastsat efter miljømålslovens bestemmelser. Den specifikke målsætning for vandløbene fremgår af vandplanerne. Cirka 22.000 km af de danske vandløb er specifikt målsatte. Hovedparten af disse vandløb har miljømålet “god økologisk tilstand”.

Læs mere om vandplaner

Søerne

Der findes ca. 120.000 søer i Danmark større end 100 m². Det svarer til 1,4% af landets areal. Langt de fleste er småsøer, og kun ca. 2.700 (eller godt 2%) er større end 10.000 m² (1 hektar). Herudover eksisterer der ca. 75.000 damme og vandhuller under 100 m².

Søerne i Danmark ligger spredt over hele landet, men de fleste ligger i det bakkede landskab i Nordsjælland samt Midt- og Østjylland.

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er selv de største danske søer af en beskeden størrelse. De fleste danske søer er lavvandede, som Arresø der har en største dybde på 5,9 meter. Men der findes også søer med dybder over 30 meter, som Furesø nord for København, Hald Sø ved Viborg og Ravn Sø ved Ry. Furesø er med sine 35 meter den dybeste.

De fem største søer i Danmark

1. Arresø i Nordsjælland: 39,9 km^₂
2. Esrom Sø i Nordsjælland: 17,2 km²
3. Stadil Fjord i Vestjylland: 17,1 km²
4. Mossø i Midtjylland: 16,9 km²
5. Tissø i Vestsjælland: 12,5 km²

Forskellige typer søer

De fleste søer er rige på kalk, men især på sandjord i Vestjylland findes der også kalkfattige søer.

I skove og i gamle tørvegrave kan søvandet være brunligt på grund af humusstoffer.

Langs den jyske vestkyst findes en del store og lavvandede saltholdige søer (f.eks. Stadil Fjord), men ellers er hovedparten af søerne ferske.

De fysiske og kemiske forskelle mellem søtyperne har stor betydning for sammensætningen af søerne plante- og dyreliv.