Hvert år etablerer Naturstyrelsen cirka 200 hektar ny statsskov. Rejsningen af bynære skove der samtidigt beskytter grundvandet har høj prioritet …
Af svana.dk
De nye statsskove anlægges for midler afsat på Finansloven i henhold til Naturbeskyttelsesloven, samt medfinansiering fra især vandværker og kommuner, der ønsker skov. Medfinansieringen skal udgøre minimum 50 procent af arealprisen, før end Naturstyrelsen kan iværksætte et projekt.
Eksempler på nye statsskove er Vestskoven ved Albertslund, Greve Skov ved Greve, True Skov ved Århus, Drastrup Skov ved Aalborg og Elmelund skov ved Odense. Find evt. yderligere materiale om disse projekter på styrelsens hjemmeside.
Vestskoven var det første skovrejsningsprojekt, der lagde vægt på at etablere en bynær skov med fokus på de friluftsmæssige interesser. Vestskoven blev besluttet etableret i 1967, og selvom størstedelen af de ca. 1.450 ha er erhvervet, så køber Naturstyrelsen stadig enkelte private ejendomme indenfor området.
Skovene er det mest benyttede fritidstilbud i Danmark med over 70 mio. skovbesøg om året. I statsskove må publikum færdes overalt hele året. Friluftsliv har en positiv indvirkning på sundheden.
Det er Naturstyrelsen, som etablerer mest offentlig skov i Danmark, men også andre myndigheder, som f.eks. Forsvarsministeriet, kommuner og vandværker, anlægger ind i mellem nye offentlige skove
Nye statsskove vokser frem i Danmark
De nye statsskove etableres oftest ved, at styrelsen køber private landbrugsarealer. Størstedelen af arealerne tilplantes med skov, men 20-40 procent af de nye statsskove naturgenoprettes som enge, søer og vandløb.
Evt. kan Naturstyrelsen overtage kommunale landbrugs-arealer eller arealer købt af vandværket. Køb af private arealer sker kun gennem frivillig handel. Ekspropriering er ikke tilladt.
Inden projektet er kommet så vidt, at der kan ske arealkøb, er dog typisk gennemført en proces med kommunen og evt. vandværk (og mulige andre parter), hvor man via en skriftlig aftale fastlægger projektets omfang både fysisk og økonomisk. Aftalen skal typisk godkendes af flere udvalg i kommunen, og der afholdes offentlig møde(r) om projektet samt sker en særlig lodsejer orientering. Når aftalen er underskrevet af parterne sker typisk de første arealkøb.
Når et areal er købt udarbejdes en plan for indretningen af arealet med træer, åbne arealer, stier og lignende. Planen udarbejdes i samarbejde med et brugerråd, hvor typisk indgår kommunen, friluftsorganisationer, det lokale museum, beboerforening og lodsejerrepræsentanter.
Da der som regel er mange private lodsejere inden for et projektområde, tager statslige skovrejsningsprojekter oftest flere år at gennemføre. Typisk vil der fra projektets start gå mellem 10-30 år, før det er fuldendt.
Grundvand, klimatilpasning, CO2-binding og natur
Under løvskov dannes cirka lige så meget grundvand som under landbrugsjord, og det er væsentlig renere. Det kan virke ulogisk, at grundvandsmængden er nogenlunde ens, idet trækronerne har en ”paraply-effekt” og træerne har dybere rodsystem end f.eks. hvede. Men i Danmark dannes grundvandet næsten udelukkende i vinterhalvåret, og om vinteren er løvtræerne uden blade og rødderne inaktive, mens de fleste marker derimod er intensivt drænet, så overskudsnedbør i vidt omfang udledes til grøfter og vandløb og ikke bliver til grundvand.
Skovenes manglende dræning betyder også, at skovene kan tilbageholde nedbør ved skybrud og dermed medvirke til at begrænse oversvømmelser nedstrøms.
Ved skovrejsning bindes CO2. Der bindes i gennemsnit ca. 10 tons CO2 årligt pr. ha i de første ca. 100 år af en skovs liv. En gennemsnitlig dansker udleder sjovt nok tilsvarende, nemlig ca. 10 tons CO2 årligt.
Ved skovrejsning skabes bedre forhold for den vilde flora og fauna i forhold til fortsat landbrugsdrift. Danmark ville fra naturens hånd være stort set skovdækket, hvis der ikke var mennesker, og helt op til vikingetiden var størstedelen af Danmark skovbevokset. Herefter forsvandt skovene dog hurtigt pga. overudnyttelse og rydning til landbrug og brændsel.
Omkring 1800 var skovene næsten væk, men via indførelse af fredskovspligt, brug af fossile brændsler fremfor træ og import af træ (Danmark har gennem de seneste mange årtier importeret ca. 75 procent af det træ der forbruges), er Danmarks skovareal blevet forøget til ca. 14 procent de sidste 200 år.
De nye skovrejste skove har en lav biodiversitet sammenlignet med urørt skov. Det tager f.eks. mange årtier, før anemoner indfinder sig i en bøgeskov, der plantes på landbrugsjord. Høj biodiversitet i en skov er i vidt omfang knyttet til gamle, store og til dels døde træer.
Gamle træer tager tid at frembringe, og skovrejsning kan på kort sigt derfor kun indirekte medvirke til at sikre arealer med høj skovbiodiversitet, f.eks. ved at de nye skove kan erstatte produktion af tømmer fra gamle skove, som i stedet kan overlades til ”biodiversitets-drift”.
