Den er en spøjs fætter, den er sky, og så er den succesfuld. Den hemmelighedsfulde rørdrum har mangedoblet sin danske bestand i løbet af de seneste fire-fem årtier
I dag er rørdrummen vidt udbredt i Danmark, og bestanden er vurderet til at tælle et sted mellem 450 og 653 ynglepar.
– Rørdrummen er en af de fuglearter, der er gået allermest frem siden 1970’erne, da Dansk Ornitologisk Forening i Atlas I første gang kortlagde udbredelsen af de danske ynglefugle, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og projektleder i Atlas III, hvis resultater blev præsenteret i 2020.
Fra de nationale fugleundersøgelser Atlas I over Atlas II til Atlas III er rørdrummens danske bestand vokset fra 10-20 par over 150-200 par til 450-653 ynglepar.
Vejlerne er sammen med Maribosøerne på Lolland fortsat artens kerneområder, men den har bredt sig til stort set alle egnede lokaliteter med rørskov langs Den jyske Vestkyst, i Vadehavsregionen, på Sydfyn, Langeland, Sydvestsjælland og i Hovedstadsområdet.
Milde vintre og mere regn
– Klimaændringerne med generelt mildere vintre og langt mellem isvintrene har utvivlsomt været gunstige for rørdrummen, men også genskabelse af nye vådområder og søer har bidraget til fremgangen. Rørdrummen har øget sin overlevelse og fået mere livsrum i det danske landskab. Ikke kun som følge af naturgenopretninger i eksempelvis Skjern Å-dalen, Lille Vildmose og Filsø, men også fordi mange lavbundsområder er groet til og har udviklet sig til rørsump, fordi græsningen med husdyr mange steder er hørt op, siger Thomas Vikstrøm.
Det spiller også positivt ind, at der med målrettet forvaltning er sket en forbedring i flere af rørdrummens vigtigste yngleområder.
– I det videnskabelige naturreservat Vejlerne har man hævet vandstanden blandt andet for at tilgodese en sumpfugl som rørdrummen. Det har givet bestanden i området optimale levevilkår, så arten formentlig med afsæt i Vejlerne har kunnet brede sig til flere lokaliteter”, siger Thomas Vikstrøm
Brøl fra rørdrummens sumpe
Netop i disse uger kan man i områder med søer og fjorde omkranset af tagrør høre rørdrummens pauken, som dens sang kaldes. Det er ved hjælp af rørdrumhannernes dybe brøl, der på stille aftener og nætter kan høres på flere kilometers afstand, at ornitologer i de tre atlas-undersøgelser har kortlagt den skjulte arts udbredelse.
Brølene opstår, når fuglens udåndingsluft i stød får dens svælg til at fungere som et stortrommeskind. På den måde fortæller rørdrumhannen, at et territorium er besat.
Rørdrummen er en hejre i familie med for eksempel fiskehejren.
Vejlernes våde vildmark med Skandinaviens største sammenhængende skove af tagrør er og bliver rørdrummens absolut vigtigste danske område.
De vestjyske fjorde, Skjern Å-dalen, Tipperne, Tøndermarsken med Vidåen, Lille Vildmose, Sydlangeland, Maribosøerne og en række moser og søer med tagrør på Sjælland er andre kernelokaliteter.
Ja, bare et brøl fra centrum af København kan man opleve spøgelset i rørskoven ved Hejresøen på Vestamager og undertiden i Utterslev Mose.
I mange lande i Europa er rørdrummen gået tilbage i antal på grund af dræninger og opdyrkning af vådområder.
FAKTA OM ATLAS III
I Atlas III var Danmark del op i 2.255 kvadrater på hver 5 gange 5 kilometer.
Fuglelivet i hvert kvadrat blev nøje undersøgt, og tallene med de mange registreringer blev plottet ind i en database.
1.468 frivillige fugletællere bidrog i løbet af fire ynglesæsoner med ny viden om Danmarks fugle.
Atlas III fandt sted i årene 2014-2017.
I 2020 udkom bogen ”Fugleatlas, de danske ynglefugles udbredelse” med resultaterne af Atlasundersøgelsen.
Den første atlasundersøgelse af den danske fuglefauna, Atlas I, fandt sted i 1970’erne.
Fra 1993-1996 sendte DOF Atlas II på vingerne.
