Jagttid: 16.09.-31.10. – øst for Storebælt
Jagttid: 16.09.-15.10. – vest for Storebælt
En række øer har dog anderledes jagttider – se lokale jagttider.
Agerhønen er modsat fasanen naturligt forekommende i Danmark.
Agerhønen er en kompakt og relativ lille hønsefugl med et lille rundt hoved og kort hale. Vingerne er korte og afrundede, og vingefanget er 45-48 cm. Voksne fugle har en længde på 28-32 cm.
Hoved og strube er orangebrunt, og brystet er gråt med et rødbrunt mønster. Han og hun ligner hinanden, men hannerne har en stor mørkebrun og hesteskoformet bugplet, mens hunnernes bugplet er mindre eller helt mangler.
Levevis
Hannerne etablerer territorier i det tidlige forår, og kalder på hunnerne for at danne par. Reden etableres ofte i en lille fordybning i græs- og urtevegetation, og fores med græs og blade.
I starten af maj lægger hunnen 10-20 æg. Det store antal æg betyder, at agerhøns har et højt reproduktionspotentiale, og bestanden kan derved reetablere sig efter hårde vintre med høj dødelighed. Hunnen ruger alene i 23 til 25 dage.
Fra ungerne kommer ud af æggene, til de er flyvefærdige, går der kun 14-16 dage. Ungerne fodres af begge forældre, og er selvstændige efter 3 måneder. De holder sammen med forældrefuglene hele vinteren, og forlader først familieflokken om foråret, hvor hannerne besætter hver sit territorium.
Hvis begge forældrefugle overlever vinteren, fortsætter de med at danne par i det følgende forår.
Som voksen lever agerhønen hovedsagelig af nyspirrede planter og frø. Kyllingerne lever de første 10-14 dage kun af insekter, men skifter efterhånden over til plantekost. Om vinteren finder agerhønen især føde på marker med vintersæd og græs.
Agerhønen er standfugl, hvilket vil sige at den bliver i landet hele året. Den er tæt knyttet til det dyrkede kulturland og åbent græsland, hvor den lever og yngler. Den forekommer også i andre lysåbne naturtyper som f.eks. heder og klitter.
Agerhønen betragtes som almindelig i Danmark, men der har siden midten af det 20. århundrede været tilbagegang i den danske og europæiske bestand som følge af intensivering i landbruget, hvilket har formindsket fødegrundlaget for agerhønsene.
Det er lovligt at udsætte agerhøns i Danmark, hvorfor bestanden i nogle områder er større, og den er ved menneskelig hjælp introduceret til flere fjerntliggende danske øer.
LÆS OGSÅ: Agerhønen – agerlandets flotte beboer
Kilde: Miljøstyrelsen
