Er jægerne årsag til råvildtsygen? Det mere end antyder Jægerforbundet, men der er ikke brug for syndebukke – og slet ikke i det offentlige rum
Leder af Michael Sand, Netnatur.dk
”Skyder vi for meget til væggen og for lidt til fryseren”? Det spørgsmål var indgangsvinklen til et møde, som Danmarks Jægerforbund afholdte på Fyn i begyndelsen af maj.
Den fynske bestand af råvildt har endnu ikke formået at rejse sig efter kollapset i begyndelsen af 00’erne. Men hvad årsagen er til den fynske syge, står stadig uklart? Mange har en mening, men man fægter stadigt i blinde, når der skal findes en skudsikker årsag.
Derfor er det også påfaldende, at Danmarks Jægerforbund peger på jægerne, når der skal findes en plausibel forklaring.
”Ansvaret for forvaltningen af vores danske hjortevildt påhviler i høj udstrækning jægerne.”
Det kan man bl.a. læse i web-artikelen ”Hvad skyldes råvildtsygen?”, skrevet af forbundets jagtchef d. 25. maj 2016, hvor Niels Søndergaard desuden skriver følgende: “Helt overordnet handler det om at skyde flere af de rigtige dyr og at undgå fodring”
Jægerne er sorteper
Men er det så simpelt? Næppe! Det var også udlægningen af mødet på Fyn, som man ligeledes kan læse et referat af på forbundets hjemmeside. Her tegnede de fremmødte et langt mere broget billede af årsagen til den fynske syge.
Under mødet berørte chefkonsulent og dyrlæge Mariann Chriél fra DTU Veterinærinstituttet også gylle, som mistænkes for at have indflydelse på råvildtsygen. Hun afviste ifølge DJ-referatet gylle-teorien og slog fast ” at det da vil være nemt at skyde skylden på landbruget”
Det har Mariann Chriél ret i. Skylden skal ikke skydes på nogen, før vi ved hvad, der er årsag til de syge rådyr. Både landbruget, skovbruget og jægerne er uskyldige indtil modsatte er bevist.
Men desværre tyder meget på, at det er nemt og også legitimt at skyde skylden på jægerne.
Undersøgelse afvist
Når Jægerforbundet ser ud til at placere hovedansvaret på jægerne, skal det ses i lyset af en kontroversiel debat i Vildforvaltningsrådet i 2013.
Her afviste Danmarks Jægerforbund at blive klogere på råvildtsygen, da forbundet ikke ønskede at undersøge om udledning af svinegylle fra smågrisebesætninger kunne være en medvirkende årsag til sygen.
Som den eneste af de såkaldte grønne i Vildtforvaltningsrådet så forbundet bort fra tvivlen, da man skulle stemme om at iværksætte en undersøgelse, der skulle klarlægge, hvad der skete, når hegnet råvildt indtog føde fra marker med et højt indhold af tungmetaller i jord og plantevækst. Undersøgelsen blev estimeret til at koste få hundrede tusinde kroner.
Læs også: DJ går solo
Forbundet blev tungen på vægtskålen som medførte, at der opstod et flertal for, at afvise undersøgelsen. Dermed ved vi endnu ikke om den store koncentration af kobber fra udspredt smågrisegylle påvirker råvildtet.
Tvivlen kan ikke snakkes ned
Vildtforvaltningsrådets afstemning var da også så opsigtsvækkende, at daværende minister på området Ida Auken nægtede at følge indstillingen fra rådet. Hun sendte den tilbage til vurdering i Naturstyrelsen.
Her ligger den åbenbart stadig og da Netnatur i efteråret 2016 rettede henvendelse til Ida Auken, som nu repræsenterer Det Radikale Venstre i Folketinget, kunne hun ikke erindre, hvad der videre skete med sagen.
Men kobbersagen vil ikke dø og dukker stadig op, når der snakken falder på råvildtet, som flere steder er i kraftig tilbagegang.
Hvergang mødes teorien dog med modstand fra jægere og andre naturbrugere, der henviser til områder med stor udledning af gylle og meget stor bestand af sunde rådyr ligesom det modsatte trækkes frem. Altså områder med syge dyr uden udledning af nævneværdig svinegylle i området.
Iagttagelserne peger i mange forskellige retninger og den røde tråd er der vist ikke nogen der kan få øje på.
Ingen syndebukke
Derfor er det også kun at gentage: Vi ved endnu ikke, hvordan udledning af kobber og andre tungmetaller i naturen påvirker råvildtet.
Ej heller ved vi om Søndergaard har ret, når han hævder, at fodring eller stor afskydning af de forkerte dyr er den direkte årsag til råvildtsygen. Også her kan der fremhæves eksempler på sunde dyr i områder, hvor der fodres og omvendt: Syge dyr i områder, hvor der er en afbalanceret afskydning og hvor der ikke fodres.
Derfor er der også al mulig grund til gå på kattepoter, indtil vi er blevet klogere. Vi har ikke brug for syndebukke, før vi ved, hvor hunden ligger begravet. Både jægere samt skov- og landbrug er uskyldige, indtil det modsatte er bevist.
Derfor er det også væsentligt, at Jægerforbundet skruer ned for retorikken.
Debatten om jagt og vildt bør som altid baseres på fakta og kontrollerbar viden. Derfor er det også helt afgørende, at jægernes største interesseorganisation holder sig til, hvad vi ved og ikke ved. I modsat fald kan man bidrage til at spreder det frygtelite budskab, at det er jægerne og deres gøren og laden, som er den væsentlige årsag til, at syge rådyr dør i hobetal.
Læs mere om tungmetaller i naturen
