De jagtetiske regler anbefaler, at man som “udgangspunkt” ikke skyder på vildt på mere end 100 meters afstand, men hvordan skal man egentlig tolke “udgangspunktet”?
De jagtetiske regler: Skyd som udgangspunkt ikke over 100 meter
Af Redaktionen
I de jagtetiske regler fremgaar det, at man som udgangspunkt ikke bør skyde på vildt på afstand over 100 meter. Men hvad er det for et udgangspunkt, der henvises til? Er det jægerens gennemsnitlige færdigheder? Er det terræn, skydestilling og tid til skud? Eller er det et udtryk for en forsigtighedsbetragtning, der skal favne alle – også dem, der skyder sjældent? 100 meter er langt for nogle. Ikke for andre.
Virkeligheden i dag ser anderledes ud end dengang, mange af de jagtetiske retningslinjer blev formuleret.
Især er jagt med riffel blevet en helt anden disciplin end tidligere.
Nutidens jægere er ofte udstyret med afstandsmålere, og optik er blevet markant bedre. Ammunition og rifler leverer en ensartethed, som tidligere krævede specialudstyr.
For mange er riffeljagt desuden blevet en disciplin, hvor skydebanetræning, gentagelser og bevidst arbejde med skud under forskellige forhold fylder langt mere end tidligere.
Derfor er det relevant at se på, hvad De jagtetiske regler for 2026 rent faktisk skriver om jagt og skudafstande med riffel i dag. Og faktisk er reglerne ret præcise – i hvert fald som udgangspunkt.
Reglerne anbefaler det, at man ikke skyder på mere end 100 meter afstand – som udgangspunkt. Men hvad er det, dette udgangspunkt?
100 meter er den afstand, de fleste rifler skydes ind på. Nogle vælger bevidst at skyde ind på længere afstande for at opnå et mere fladt kuglebane – men det er i sig selv ikke et jagtetisk spørgsmål. Det er et teknisk valg.
Men 100 meter er kun et tal … 100 meter i en tobetbenet skydestok en dag med vind kan af og til opleves som et langt skud. Især hvis der samtidig er lidt stress omkring skuddet. Måske er chancen ved at passere.
200 meter fra et solidt skydetårn, med godt anlæg og god tid til at afgive sit skud kan være noget andet – og måske endda mere sikkert end det “korte” skud fra skydestokken. Og imellem de to yderpunkter findes et hav af situationer, som ikke lader sig reducere til et tal, hvis man forholder sig til det etiske i skudafgivelsen.
netnatur.dk/RIFFELJAGT
Når anbefalingen formuleres “som udgangspunkt” , åbnes der i sig selv for fortolkning. For hvis udgangspunktet altid var absolut, ville der være tale om en regel – ikke en anbefaling.
Her melder langdistanceskydning sig uundgåeligt i debatten. Disciplinen beherskes af jægere, der træner systematisk netop på lange skudhold. For dem vil 100 meter sjældent opleves som en teknisk grænse.
Debatten om det maksimale skudhold er ikke nem, hvis man gerne vil gøre sig herre over rigtigt og forkert … For hvordan skal vi som riffeljægere egentlig tolke de jagtetiske regler på dette område?
Vil en jæger, der holder sit skud indenfor 100 meter “altid” være på den sikre side af den etiske fortolkning? Og vil en jæger, der evt. anskyder på 200 meters afstand udsætte sig selv for udskamning?
Når man vælger at skyde på lange skudhold, vælger man et mindre etisk råderum. For jo længere afstanden er, desto sværere bliver det – også over for én selv – at forklare, hvorfor skuddet måske ikke sad, som det skulle.
Måske er 100 meter ikke tænkt som en teknisk grænse – men som en påmindelse om, at der naturligvis er en grænse, uanset hvor meget man træner på skydebanen. For naturligvis er der stor forskel på, om man skyder på skydebane eller under jagt.
Som “udgangspunkt” kan 70 meter derfor være et for langt skud en kold dag med regn og slud og usikkert underlag – og modsat kan 150 meter være et sikkert skud under andre forhold …
Derfor kan man næppe frifinde (moralsk) den jæger, der skyder på under 100 meter, for dårlig jagtetisk opførsel. Lige så lidt som man kan fordømme den jæger, der under optimale forhold alligevel kommer galt af sted med sit skud på f.eks. 150 meter.
De jagtetiske regler forsøger at virke som et pejlemærke i debatten. Og når alt kommer til alt er de vel mest udtænkt som noget, den enkelte jæger bør forholde sig til. Det har næppe været hensigten at anvende reglerne som facitliste for god eller dårlig jagtlig optræden.
Det er den indre debat, der er den væsentlige og det er vel den man skal lytte til inden man bevæger sig ud på dybt vand og afgiver et skud, som man senere fortryder …
Hvem har udarbejdet de jagtetiske regler og reglen”
Skyd som udgangspunkt ikke over 100 meter
De jagtetiske regler er ikke renstøbt et lovprodukt , men et sæt retningslinjer og anbefalinger, som er tilrettelagt i samarbejde mellem flere aktører, herunder Vildtforvaltningsrådet Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen
Det oplyses, at reglerne er udarbejdet i tæt samarbejde mellem netop disse tre parter, med det formål at give jægere et fælles etisk kompas ud over jagtlovens krav.
Hvad med 2026-revisionen
Selve revisionen af de jagtetiske regler for 2026 har ifølge dagsordener været præsenteret som et udkast for rådet af formanden (Jan Eriksen) i samarbejde med sekretariatet (SGAV) og Naturstyrelsen – hvilket viser, at det er en proces, hvor flere interessenter og faglige input indgår, ikke kun én enkelt forening.
- Vildtforvaltningsrådet er en bred sammensat myndigheds- og interessegruppe , udpeget af miljøministeren , der rådgiver om jagt- og vildtspørgsmål.
- De jagtetiske regler er lavet i samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltningsrådet og Naturstyrelsen – altså både jagt-, forvaltnings- og myndighedsperspektiver.
Hvem sidder i Vildtforvaltningsrådet
Rådet er et rådgivende organ nedsat af miljøministeren og består af repræsentanter fra store danske natur- og jagtorganisationer. Formand og medlemmer vælger efter indstilling fra disse organisationer, og rådgiverministeren om jagt- og vildtforvaltningsspørgsmål.
De nuværende medlemmer omfatter bl.a.:
- Formand: Jan Eriksen
- Landbrug & Fødevarer (repræsenteret af fx Anders Kjær og Helle Reedtz-Thott)
- Danmarks Jægerforbund (repræsenteret af formand Claus Lind Christensen)
- Danmarks Naturfredningsforening (repræsenteret af Louise Holst Hemmingsen Villumsen)
- Dansk Ornitologisk Forening (repræsenteret af Egon Østergaard)
- Dansk Skovforening (repræsenteret af Peter A. Busck)
- Dyrenes Beskyttelse (repræsenteret af Julie Bergsted)
- Friluftsrådet (repræsenteret af Flemming O. Torp)
