“Vandfuglejagten er ved at forsvinde på forkerte grundlag” Det skriver Jack Hansen, der ser på fugleoptællinger og indberetninger og på hvor sikre de egentlig er
Fugleoptællinger og indberetninger – hvor sikre er de?
Tekst og foto: Jack Hansen, øvrigt er kildeangivet, 02.06.2023
Fredning af Taffeland, Havlit og Fløjlsand blev en realitet.
Overordnet for alle vore jagtbare dykænder.
Forkerte indrapporteringer.
Der foregår ikke forbedringer af biotoper og habitater.
Jægernes indflydelse på andefuglebestandene.
Jagtudbytte i forhold til rekruttering.
Konklusion.
– alt som jeg læser og opfatter dette og efter min mening
Edderfugl i Kattegat 05.02.2021.
Fugleoptællinger danner grundlag for at vurdere bestandsudvikling.
Generelt er jagttider på alle dykænder i overhængende fare, som følge af for store satte mål for biodiversitet, i forhold til at vi ikke har opfyldt tidligere satte miljømål – og som følge af et tilsyneladende forkert og mangelfuldt grundlag bag fredninger – herunder især fugleoptællinger.
Et dansk universitet burde se nøjere på, om de sete fredninger og kommende internationale ønsker, om fredning af fugle lever op til god, biologisk og analysemæssig rigtig standard. – Dette mener jeg ikke at de gør.
Alt dette hér handler ikke kun om at bevare jagten, men om at bevare de helt åbenlyse fordele som jagten giver på de samfundsmæssige områder: det sociale, det kulturelle, det miljømæssige og ikke mindst det økonomiske – alt i tråd med selveste Fugledirektivet.
Der er ingen som helst tvivl om, at der allerede er lagt op til og udmeldt om flere kommende fredninger af andefugle (Bjergand, Troldand og Sortand m.fl.) – således at en jagtform med lang tradition, der er helt naturlig i et land med mange kyster og farvande, er under fuldstændig afvikling – hvorefter strand- og havjægerne må gå på land og forøge jagttrykket dér.
Grundlæggende er det fugleoptællinger som danner basis for fredning af fugle – og det må da siges, at dette (trods fejl og mangler – som kan rettes) er den bedste metode vi har.
Fredning af Taffeland, Havlit og Fløjlsand blev en realitet
Dette byggede på fugleoptællinger.
Jeg vil hér i dette læserbrev påvise: at optællinger af fugle generelt er usikkert, og derudover er præget uhensigtsmæssigt af forskellige og ændrede optællingsmetoder gennem tiderne (overgang til transekt optællinger). – Uensartede optællinger giver antal der ikke kan sammenlignes med hinanden, hvilket vil sige at man derfor heller ikke kan udlede sandsynligt rigtige bestandsudviklinger, hvilket fredninger jo ellers skulle bygge på.
Dette giver bestemt en generel berettiget tvivl om rigtigheden af optællinger af overvintrende dykænder (Flyway-bestande) og deraf følgende estimering af bestandsstørrelser, og om hvorvidt disse optællinger og estimater reelt kan danne grundlag for at estimere bestandsstørrelser korrekt. – Og intet sted får vi udredt (men dog forsigtigt antydet af DCE) hvilke konsekvenser dette giver på udgangspunktet og beregningsgrundlaget der fredes fugle på.
Således er sammenligninger mellem fugleoptællinger af især Flyway- bestande gennem årene og årtierne usikre og ikke retvisende – givende usikkert og misvisende grundlag for bestandsestimeringer og herved usikker basis for fredninger, af f.eks. Taffelanden, se også: Netnatur.dk/vil-fredning-af-taffeland-føre-til-afvikling-af-traekjagt-paa-andre-aender/ og Netnatur.dk/dce-har-ikke-anbefalet-fredning-af-havlit-floejlsand-og-taffeland/ og Netnatur.dk/taffelanden-fortidens-laekkermaas/.
Dersom også andre landes fugleoptællinger er behæftet med usikkerheder, vil de reelle udviklinger i de samlede Flyway-bestande blive lige så usikre at vurdere for Wetlands International (som koordinerer landenes optællinger). – Og melder alle lande i Europa i det hele taget optalte Taffelænder m.fl. til Wetlands International/IWC, og hvert år?
Der må indledningsvist siges at være meget stor sandsynlighed for:
- At de forskellige lande anvender forskellige metoder/modeller for beregning af nationale bestandsstørrelser, og på basis af forskellige, ændrede og derfor usammenlignelige optællingsmetoder.
- At ikke alle lande indberetter deres optællinger hvert år.
- At landene afgiver forkerte belastningsgrader af fuglebestande fra jagtens bestandsudtag.
- At ikke alle lande indberetter jagtudbytter på EU- niveau til Europa Kommissionen, under Fugledirektivet.
- At hovedandelen af landenes indrapporteringer til det internationale af jagtudbytter, har signifikante fejl og mangler i mindst ét år ud af en 6- årig cyklus.
- At der i visse lande drives omfattende jagt på visse dykænder mens andre lande, med minimale og for bestandene ubetydelige jagtudbytter, skal frede de samme fuglearter – måske som følge af nævnte.
- At landene ikke overholder indgåede aftaler om at forbedre fuglenes ynglepladser, fourageringspladser og rastepladsen – hvilket fører direkte til principfredninger.
- Sete fredninger stemmer ikke overens med vore universiteters vurdering af bestandene og jagtens bæredygtighed.
- Internationale principfredninger på usikre grundlag overrouler Dansk videnskab og lovgivning.
– disse urimeligheder belyses nærmere i dette læserbrev og i 4 andre læserbreve som dette overlapper med, hvilket skyldes, at presset på jagtudøvelse er generelt meget stort og består i både fredninger af fugle, af internationale anbefalinger til beskyttelse af habitater og af nationalt pres fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og ønsker fra Danmarks Naturfredning (DN). – Disse læserbreve er: Netnatur.dk/Hvorfor blev Taffelanden fredet? – Netnatur.dk/Kampen om naturkrisen –Netnatur.dk/jagten-kan-ikke-undvaeres og Netnatur.dk/det-rene-pip.
Overordnet for alle vore jagtbare dykænder:
Vi skød i 2011/12 alt 35.300 dykænder (ekskl. Edderfugle) indenfor 9 arter af jagtbare dykænder. Heraf 635 Taffelænder.
I 2019/20 blev skudt 20.592 dykænder (ekskl. Edderfugle) indenfor 7 arter af jagtbare dykænder. Heraf 697 Taffelænder.
Fratrækkes de i 2019/20 fredede Stor og Toppet skallesluger (i alt 2.400) i de 35.300 dykænder 2011/12, blev der reelt skudt 12.308 færre dykænder i 2019/20 end i 2011/12 – altså 37,4 % færre skudte dykænder indenfor 8 år.
Dette skyldes givetvis ikke at antal dykænder er faldet 37 % på 8 år, men derimod et faldende antal strand og havjægere, som også bruger mindre tid på jagten end før i tiden, og dertil kommer de mange etablerede reservater og beskyttelsesområder og de hidtil fredede havfugle.
Troldænder i Øresund 03.07.2020. – Troldanden er måske ét af de næste mål for fredning.
Strand og havjagten er altså blevet (og vil blive yderligere) reduceret på to fronter – 2 fronter som begge faktisk freder fugle:
- Etablering og udvidelse af reservater og beskyttede områder – dette er sket med reference til dels usikre optællinger af fugle, dels til internationale krav til natur/miljø.
- Via fredning af efterhånden mange arter strand og havfugle – dette er sket under henvisning til principper i både internationale krav til natur, miljø, fugledirektivet mv., samt med reference til usikre fugleoptællinger og bestandsestimater, og hvor blot en udtalelse som ”Moderat tilbagegang” åbenbart kan udløse fredning. – Hér går jeg så ud fra, at ”Moderat tilbagegang” er mindre tilbagegang end ”Tilbagegang” (- men sådan er det ikke, da ”Moderat tilbagegang” kommer efter ”Tilbagegang”, og altså anses alvorligere – hvilket jeg finder underligt).
Der tales meget om Flyway- bestande. Med den samlede Flyway-bestand i Europa menes hér: den samlede bestand af trækkende fugle (f.eks. vore dykænder), som findes i hele dét område de trækker til og fra, dvs. overvintrer i og yngler i – i de forskellige lande i Europa. – F.eks. Taffelanden er en kortdistance trækfugl, som er almindelig i Danmark som trækfugl og vintergæst, men fåtallig som ynglefugl.
Vedrørende vurderinger af bestandsudvikling hos vore dykandearter, er det for os hovedsageligt den samlede NØ/NV- Europabestand, men også den samlede Europabestand der må vurderes på. – Og dette skal ses i sammenhæng med, at f.eks. Taffelænder i Europa hovedsageligt bliver indenfor Vestpalearktis.
Set mere på verdensplan er flere af Europas andefuglebestande, og f.eks. Ruslands og de Asiatiske andefuglebestande bestande, jo mere eller mindre adskilte bestande – hvor f.eks. en forøgelse af de Europæiske bestande ikke vil hjælpe de russiske og asiatiske bestande ret meget, andet end i de fælles randzoner.
Forkerte indrapporteringer:
Ikke alene fugleoptællinger og bestandsestimeringer herudfra er usikre, men også landenes indrapporteringer af belastningsgrader fra jagt på de enkelte fuglearter er mangelfulde og massivt forkerte – og hermed misvisende og givende forkert grundlag for bedømmelse af jagtlig belastning og vurderinger af behov for fredninger.
Dette viser sig i en rapport fra FACE, at de forskellige lande indmelder jagtens belastningsgrader for fuglene vidt forskelligt, f.eks. ved at der er lande der melder fugle meget belastede af jagt, uden at disse fugle i henhold til fastsatte kriterier er truede og endda stigende i antal (f.eks. gæs). – Se: Netnatur.dk/jagten-kan-ikke-undvaeres.
Grågæs i Nivå Bugt 16.11.2020. – Grågæs er én af de fuglearter, som af flere lande er blevet indberettet meget belastet af jagt, på trods af at bestandene er stigende. – Der er altså lande der indrapporterer jagt som en højt rangerende belastning for fuglearter, som i antal stiger og har god EU- status og udviklingstendenser. – Det formålstjenlige i, og meningen med at indberette jagtlige belastninger er jo at vurdere om jagten bør reduceres.
Derudover må noteres, at i henhold til en anden rapport fra FACE, bliver kun 71 % af jagtudbytter for fugle indrapporteret på EU- niveau til Europa Kommissionen, under Fugledirektivet. – Samme sted ses, at 78 % af indrapporteringerne havde signifikante fejl og mangler i mindst ét år ud af en 6- årig cyklus.
Det fremgår også i ovenstående rapport, at ud af de 28 medlemslande i Europa er der ikke indrapporteret fra 3 lande, 12 lande har ikke tilstrækkeligt gode indberetninger og 13 lande havde tilfredsstillende indberetninger. – Altså mangler og/eller fejl i ca. 54 % af alle indrapporteringerne, hvilket må gøre det særdeles usikkert at vurdere bestandsstørrelser og bestandsudvikling – og derfor give særdeles usikre grundlag for fredninger af fugle.
Efterfølgende ses illustration af landenes kvalitet af indrapporteringer af jagtudbytter – og der relateres til fredningen af Taffelanden.
Kilde: www.faceeu på link. – De 28 medlemslande i Europa og kvaliteten af deres indrapporteringer af jagtudbytter.
Til dette skal så fremhæves, at vi så ikke ved af hvilken kvalitet indberetningerne er fra de langt større f.eks. Taffeland- områder i den øvrige verden – og disse tvivler jeg meget på, og er dette undersøgt, og af hvem?
Ovenstående kan sammenholdes med udbredelsen af f.eks. Taffelanden i hele verden:
Kilde skal oplyses til: Af SanoAK: Alexander Kürthy – Made with Natural Earth. Free vector and raster map data @ naturalearthdata.com. Range map from BirdLife International 2017. Aythya ferina (amended version of 2016 assessment). The IUCN Red List of Threatened Species 2017: e.T22680358A110610804. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2017-1.RLTS.T22680358A110610804.en. Downloaded on 26 December 2018 as visual indicator of distribution, CC BY-SA 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=75338074
Til usikkerhederne omkring indrapporteringernes vægt i forhold til bedømmelse af verdensbestanden skal vi medregne, at kendte tal fra Asien og Rusland er forældede data vedr. f.eks. Taffelanden – og hér skal man jo huske, at belægget for at frede Taffelanden var at undgå risikoen for at Taffelanden (erklæret ”Sårbar”) skulle uddø på længere sigt i vild tilstand på verdensplan.
Som det fremgår, er kvaliteten af indrapporteringerne fra de 28 Europæiske lande bestemt ikke optimale, 3 Europæiske lande indrapportere ikke – og der foreligger forældede data fra meget store områder i Rusland og i Asien, når det gælder f.eks. Taffelanden.
I netop denne forbindelse kan én ting fastslås: At indsamling af udbyttedata i rigtig og ensartet kvalitet, spiller en helt afgørende og central rolle for forståelse af vildtbestande, og for at kunne bestandsforvalte hensigtsmæssigt, og herved bevare vildtbestande – og dette ser ikke ud til at finde sted iht. disse nævnte skriftligt formulerede nødvendigheder.
Fredninger af vore dykænder i Danmark vil ikke engang kunne registreres på dykændernes populationer, eller vil kunne måles på naturkrisen overhovedet. – Jagten på især vandfugle (i hvert fald i Danmark), er en mikroskopisk del af, lad os kalde det naturkrisen – men denne løses ikke på nogen måde ved at frede ikke kritisk truede fugle, eller ved at etablere flere beskyttede områder, som ikke samtidigt forbedres og vedligeholdes i henhold til indgåede internationale aftaler.
Herved mener jeg, at de foretagne fredninger og de kommende fredninger af fugle og områder er helt uvirksomme og unyttige – i forhold til at naturkrisen fortsætter, så længe vores skadelige udledninger til kyster og have fortsætter, og så længe man ikke arbejder aktivt på i alle lande at etablere velfungerende ynglepladser og forbedre fuglenes fourageringsforhold – ganske enkelt og utilsløret.
Vi har nemlig i Danmark, og formentlig også i mange andre lande, ikke engang formået at overholdehidtil fastsatte mål for mindre mængder skadelig udledning til kyster og have (Link) – så hvad er ideen egentlig bag at anbefale flere fredede vådområder? – Der vil jo blot ske den samme skadelige udledning til disse, hvilket ikke tilvejebringer mere biodiversitet, eller tiltrængte bedre forhold for kyst- og havfuglene!
Birdlife mener det nemlig fastlagt: ”at landbruget er den førende trussel i verden mod fuglearter, der påvirker mindst 73 procent af de truede arter” (Link).
DOF ønsker udvidelse af Natura 2000 områder i størst mulig udstrækning – men må selvfølgeligt indordne sig under gældende kriterie for etablering af sådanne områder: (Link). ”At tilstedeværelsen af mange fugle og havpattedyr i et område ikke i sig selv betyder, at området kandiderer til at blive udpeget som Natura 2000- område. – For at udpege et område til Natura 2000 område og dermed til at blive en del af netværket, skal der bl.a. være en vedvarende og væsentlig bestand af direktivbeskyttede arter tilstede” – Og DOF melder jo om faldende bestande – så hvor er behovet for flere Natura 2000 områder? Og kan nogen ikke mene, at der ved faldende bestande (der er forårsaget af helt andre ting) ret beset burde være behov for færre Natura 2000 områder?
Når det f.eks. i FN´s Verdensmål nummer 15.5 siges: ”Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter” – så viser udviklingen at dette ikke er lykkedes, og dette må der jo være nogle årsager til og forklaringer på:
Disse årsager og forklaringer kan vel kun være (som det mest vægtige), at det i landbrugslandene er erkendt, at effektivt landbrug betinger brug af gødning og sprøjtning – og dertil skal lægges effekten af klimakrisen, som i dette tilfælde kan være at mere regn øger tilledning af næringsstoffer og sprøjtegifte til kyster, og mindre blæst dårligere ”opløser” den negative effekt af ildtsvind i vandene. – Dertil kan tilføjes vandenes opfangning af kulstof (Link) og negative effekter fra fiskeri, bundtrawling, havbrug, råstofindvinding, klapning af opgravet materiale, offshore industri og andre anlæg på søterritoriet, skibsfart, rekreative aktiviteter, marint affald og indførsel af fremmede arter.
Jeg opfatter også hele udviklingen i jagtens reducering vedrørende især andefugle, som udtryk for en nærmest panikagtig handling, på baggrund af vores efterhånden ”mere bevidste” opfattelse af klimakrise, naturpåvirkning og biodiversitet.
Men mon ikke at der i den virkelige verden foreligger en underliggende lavmeldt erkendelse af, at det er vanskeligt og særdeles omkostningstungt at f.eks. formindske naturkrisen (i det mulige omfang), ved at tilse mindre mængder udledning af næringsstoffer og færre skadelige stoffer, herunder pesticider, udledt fra marker til kyster, og dæmme op for den øvrige del af naturkrisen fra klimaændring.
Vi vælger i stedet at fremvise overfor det internationale, at vi gør noget, altså freder fugle – men dette hjælper utvivlsomt intet, så længe vi har udledning af skadelige stoffer til kysterne og videre ud i de åbne vande, og ikke aktivt forbedrer fuglenes forhold i henhold til utvetydige indgåede internationale aftaler, når kun 46 % af medlemslandene i Europa indrapporterer jagtudbytter hensigtsmæssigt, når der er tvivl om den øvrige verdens indberetninger, når landene melder forkerte belastningsgrader fra jagtudøvelse, når ulovlig jagt foregår i visse lande og når visse lande har en helt forkert kønsmæssig afskydning (hunner og ungfugle) hos visse andearter – f.eks. Taffelanden.
Vores internationale samarbejde går ud på, at landene forpligter sig (dog ikke alt juridisk bindende) til at arbejde for at inkorporere de i aftalerne vedtagne anbefalede mål i landenes lovgivning og direktiver – og dette sker da sandelig også i Danmark i form af, at der er oprettet et Vildtforvaltningsråd og at DCE redegør for bestandsudvikling, og vurderer om bæredygtig jagt er til stede for alle jagtbare fugle – hvorefter miljøministeriet og regeringen lovgiver ud fra dette, med samtidig hensyntagen til- og konsekvensvurdering vedrørende de nationale mål og dansk lovsamling, i forhold til de internationale ønsker for mål og anbefalinger.
Men kan man nu være sikker på at en sådan lovgivning/lovændring vedrørende fuglefredninger mv., som altså nu tilsyneladende kun sker på baggrund af noget vildtteknisk rådgivning, bliver optimalt rigtig – dersom universiteter ikke inddrages i forholdene omkring konsekvenserne for jagten, og konsekvenserne for samfundet angående både det sociale, det kulturelle og det økonomiske? – En reducering af jagten eller stop for visse jagtformer vil utvivlsomt påvirke disse områder – og burde disse ting ikke afklares på sikkert og videnskabeligt grundlag forinden lovgivningsændring?
Havlit han – én af de mest talrige dykænder tællende ca. 7 mil. blev på fantastisk vis fredet med henvisning til at verdensbestanden er i fare for at uddø.
Jeg vil altså anfægte det rigtige i, at alene udenlandske principper skal afgøre at talrige fugle som Taffelanden, Havlitten og Fløjlsanden fredes på grundlag som kun synes indlysende for det internationale principniveau, og uden at have gennemgået det rigtige forløb (f.eks. etablerede forudgående handlingsplaner), uden de rigtige stadier, på baggrund af usikre optællinger og uden et Europæisk ensartet homogent forarbejdet grundlag, og med manglende/fejlagtige indberetninger og forældede og manglende data.
Vi skal i Danmark være opmærksomme på, at de fleste af vores samarbejder med det internationale, stort set alene indeholder anbefalinger til mål der skal sigtes hen imod, men at det er vores nationale lovgivning der gælder hér i landet – en national lovgivning som skal tage hensyn til det sociale, det kulturelle, det økonomiske og det miljømæssige. – Alle lovændringer og direktivændringer skal vel tage højde i, og inddrage disse områder – uanset hvad der ændres.
– Alt dette er ting vi skal være meget opmærksomme på og handle på – for at undgå at især vandfuglejagten helt forsvinder uden at dette synes nødvendigt, hvilket den er meget tæt på at gøre. Dette kan meget vel også give en uheldig afsmitning på den øvrige jagt i Danmark og medføre store konsekvenser for samfundet. – Nogen burde bestemt granske dybere i disse forhold.
Der foregår ikke forbedringer af biotoper og habitater:
Et vigtigt og centralt forhold (en aftale) gør sig gældende:
Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Dette sker på baggrund af de såkaldte Natura 2000-planer, der er en samlet plan for, hvordan fremgangen i vores vigtigste natur i Natura 2000-områderne sikres.
Dette sker ikke som tilsigtet og aftalt – understøttet af, at alle siger at årsager til bestandsfald primært skyldes manglende ynglepladser, fourageringssteder og rastepladser.
Selveste Wetlands International udmelder nemlig i Link, at mange allerede etablerede beskyttelsesområder ikke bibringer større biodiversitet og bedre forhold for f.eks. fuglene – udtrykt ved ordene: ”Denne undersøgelse viser, at mens mange beskyttede områder fungerer godt, har mange andre ikke en positiv effekt og at dette (planer om formelt at beskytte 30 % af jordens overflade inden 2030) alene ikke vil garantere bevarelsen af biodiversiteten”.
Ovenstående baseret på: ”Undersøgelser af vandfugles (herunder globalt truede arter) nytteværdi af 1.500 beskyttede områder (i 68 lande) på mere end 27.000 vandfuglesteder med optællingsoplysninger”.
Jægernes indflydelse på andefuglebestandene:
Jagtens indflydelse på dykænder i mange lande er meget begrænset. Dette ses af rapport fra FACE, hvor der redegøres for undersøgelser af, i hvilket omfang jægerne belaster fugle.
I gennemsnit er jagtens belastning 2,59 % for alle jagtbare fugle, idet denne % dog indeholder påviste fejl ved landenes indberetninger af, hvor belastede fuglebestande er af jagten. – Se mere om dette på: Netnatur.dk/jagten-kan-ikke-undvaeres.
Og hér skal man lægge mærke til (- i forhold til de 2,59 % i FACE´s diagram), at det danske jagtudbytte (2019) hos f.eks. Taffelanden blot udgjorde ca. 0,34 % af Flyway- bestanden (697×100/200.000), og at bestanden af Taffelænder jo er større end summen af Flyway-bestandene i Europa, da den Europæiske ynglebestand vurderes til 198.000-285.000 (svarende til 396.000 og 570.000 fugle).
Troldand han 14.04.2007.
Udover dette rent jagtlige findes der videnskabelige udtalelser om jagt i rapporter, som siger:
* At tidligere nedsættelse af jagttider ikke har påvist målelig effekt.
* At jagtens indflydelse er meget lidt undersøgt, men at de undersøgelser der har været foretaget viser, at jagt ikke er påvist at kunne reducere vildtbestande.
– Og at jagten skulle være betydende negativt påvirkende, skal i øvrigt heller ikke kunne lade sig gøre med ynglebestandenes produktion af afkom sammenlignet med de mindre jagtudbytter – altså i forholdet tilgang og afgang:
Jagtudbytte i forhold til rekruttering:
Hér ses på Taffelanden, som eksempel.
Der tales ofte om Flyway- bestande, som er bestande af trækkende fugle, som findes i hele dét område de trækker til og fra, dvs. overvintrer i og yngler i, i forskellige lande i Europa.
Når en fugl ønskes fredet, er det oftest primært for at undgå jagtens udtag af fuglen – men var den sete fredning af f.eks. Taffelanden virkelig nødvendig?:
Har vi en Flyway-bestand af f.eks. Taffelænder i NØ/NV- Europa på f.eks. ca. 150.000, er dette vel ca. 75.000 par og hvis blot 65 % af disse er ynglepar har vi altså i Europa ca. 49.000 ynglepar der hver lægger 8-10 æg et eller andet sted i NØ/NV- Europa. – Hvis hvert par får blot 5,4 unger på vingerne bliver dette en (brutto) rekruttering til Europabestanden på ca. 264.000 fugle. Fraregnes groft en beregningsmæssig dødelighed (omsætning) på ca. 45/59 % i hele voksenbestanden bliver den reelle årlige rekruttering (bestandsoverskud) min. ca. 120.000 fugle (264.000 – (150.000–45 % + 264.000–59 % /2)). – Heri er endda ikke medregnet de stationære fugle.
Dette kan ses i forhold til at der i Danmark blev skudt 497 Taffelænder i 2017. – Uden at kende bestandsudtaget i NØ/NV- Europas øvrige lande, ser det ud til (- i ovenstående meget forsigtige beregning), at der må være en langt større reel (netto) rekruttering til Taffelandebestanden (bestandsoverskud), end jagtudbyttet i NØ/NV Europa.
– Dette vil jo sige at der foregår bæredygtig jagt på Taffelanden i NØ/NV Europa, og at det må være andre belastninger end jagt, som gør at f.eks. Taffelanden påstås at have bestandsfald – med mindre at der i andre lande i NØ/NV Europa skydes uhyre voldsomt i Taffelandebestanden (- hvilket Danmark jo ikke bør miste sin lille Taffelandejagt på).
DOF siger vedr. hele Europa: ”at der er en ynglebestand hos Taffelænder på ca. 198.000-285.000 ynglepar (link)”, hvorfor hele Europas rekruttering af Taffelænder er langt større, og Europas Flyway- bestande blander sig jo med hinanden. – Dvs. et reelt bestandsoverskud i Europa på groft min. ca. 319.000–450.000 fugle, hvilket der vel næppe skydes i hele Europa?
– Alt dette tyder på bæredygtig jagt, og det er ikke dét der giver de påståede bestandsnedgange, ligesom den danske jagt må anses at have en særdeles lille indflydelse på DK- bestanden samt have en aldeles umærkelig indflydelse på Europabestanden, bekræftet også af flere andre videnskabeligt funderede udtalelser, som specificeres på: Netnatur.dk/Hvorfor blev Taffelanden fredet?.
– hvis der da i det hele taget (angående påståede bestandsnedgange) ikke blot er tale om fejlfortolkning af bestandsudvikling ud fra naturligt svingende bestande, eller ikke reel mulig eller nøjagtig nok fugleoptælling eller skiftende optællingsmetoder eller antalsforvridende udveksling af fugle mellem forskellige Flyway- bestande, eller landenes manglende og fejlbehæftede indberetninger – og afledt deraf: ikke reel mulighed for sandsynlig bestandsestimering og udredning af bestandsudvikling – hvilket nemlig er meget muligt, eller nok snarere meget sandsynligt.
I relation til NØ/NV- Europas Flyway- bestand på ca. 150.000 nævnt ovenfor, anslår ”Wildfowl & Wetlands Trust i 2017, at bestanden af Taffeland er ca. 250.000 i NØ/NV- Europa”, og dette vil vel sige, at der er 100.000 flere Taffelænder i NØ/NV- Europa, end Flyway- bestanden? – Er dette så standfuglene i England, Nederlandene og Frankrig m.fl.?
I alt dette ser jeg helt bort fra jægernes forstyrrelse af fugle (som DOF også angriber jægerne for), idet dette slet ikke er dokumenteret men kun påstået, ledsaget af (i mine øjne) elendige, provokerende og bevidst slagfærdigt udformede argumenter – og tilmed er dette ufint, fordi et væld af andre stadigt voksende forstyrrelser af fugle er til stede hele året, dag og nat. – Se også: https://netnatur.dk/det-rene-pip.
DOF ønsker øjensynligt reelt stop for al jagt, nok med undtagelse af regulering af rovdyr (kun med pels) der tager jordrugende fugle. – At stigende bestande af rovfugle tager rigtig mange fugle er helt OK med DOF, på trods af at fuglebestande da falder, uanset om det er en ræv, en rovfugl, eller en vindmølle der tager en fugl – men helt specielt for jægerne gælder iflg. DOF: ”For arter i tilbagegang gælder, at enhver skudt fugl medfører hurtigere tilbagegang end, hvis arten ikke var jagtbar”.
Havørn med blishøne ved Holløse Bredning 15.07.2022. Havørne tager mange blishøns.
Men angående jagten fremgår det mange steder, at dét at stoppe eller reducere jagt altså ikke er løsningen, alt iht. til videnskabelige undersøgelser og udtalelser – men også iht. til sund fornuft og medtænkning af vores stadigvæk for store skadelige udledninger til kyst og havarealer, samt manglende forbedringer af yngle- og fourageringspladser – som er de virkelige ”bagmænd” bag påståede bestandsfald, og dertil kommer vandenes opfangning af kulstof (Link) og øvrig effekt af klimakrisen.
Det fremgår tydeligt hvilke konsekvenser som reducering af- eller stop for jagten vil medføre for samfundet, på: Netnatur.dk/det-rene-pip og på Netnatur.dk/jagten-kan-ikke-undvaeres.
Hvad er midvintertællinger?
Da fredninger og jagttider på træk- dykænderne baserer sig meget på midvintertællinger, må man nok lige se hvad dette er, for at forstå hele problematikken i fugleoptællinger.
Vore bestande af dykænder optælles ved midvinter.
Fra Link: I Danmark er der tidligere udført landsdækkende midvintertællinger i perioderne 1968-1973, 1987-1992 og i 2000. Under NOVANA-programmet er der foretaget landsdækkende optællinger af vandfugle i 2004, 2008 og 2013.
De danske tællinger (Novana optællingerne) og DOF optællingerne samt optællinger fra udlandet indgår i vurderingen af de internationale Flyway-bestande i Europa, hvilket koordineres af Wetlands International. – På baggrund af optællingsresultaterne i databaserne bliver størrelsen af de enkelte vandfuglebestande anslået, og udviklingstendenser bliver beregnet. De officielle estimater for vandfuglebestandenes størrelser bliver offentliggjort efter Ramsarkonventionens treårlige partsmøder.
Fra link: ”Den ældste af de internationale tællinger er midvintertællingen af vandfugle, som er blevet gennemført i stort set alle europæiske lande siden 1967. Midvintertællinger af vandfugle er årlige og skiftevis landsdækkende eller reducerede optællinger, således at landsdækkende optællinger i princippet gennemføres hvert tredje år og reducerede tællinger gennemføres de resterende år. – Der blev gennemført en landsdækkende optælling af overvintrende vandfugle i 2016”.
”Landsdækkende optællinger dækker alle danske vandområder af betydning for alle arter af vandfugle, herunder samtlige fuglebeskyttelsesområder, hvor vandfugle indgår i områdernes udpegningsgrundlag”.
”Den landsdækkende midvintertælling sikrer, at der i NOVANA registreres maksimumforekomster af lommer, knopsvane, sangsvane, sædgås, gråand, troldand, taffeland, hvinand, skalleslugere, edderfugl, sortand, fløjlsland, havlit, blishøne og alkefugle”.
Hvinænder parrer sig den 16.02.2019 i Esrum Sø.
”I år, hvor der i henhold til NOVANA-programmet ikke skal gennemføres en landsdækkende optælling, gennemføres en reduceret midvintertælling af overvintrende vandfugle i Danmark, hvor alle vandfugle optælles på 49 lokaliteter, benævnt indeksområder, dækkes årligt, således også i årene med landsdækkende optællinger. Ved den reducerede midvintertælling dækkes 41 lokaliteter fra landjorden og otte yderligere områder dækkes fra fly. Overvågningsprogrammet med indeksområderne startede i 1987 og repræsenterer med resultaterne fra 2016 en 30-årig tidsserie”.
Ved den landsdækkende midvinteroptælling i 2013 blev optalt 7.697 Taffelænder – størstedelen (98 %) af de registrerede fugle blev observeret ved landoptællinger. Taffeland varierer i antal med vinterens hårdhed, og der bliver registreret flest fugle i milde vintre. Antallet af overvintrende taffelænder var lavere end under de seneste tællinger, hvilket kunne skyldes den kolde vinter i 2012/13.
I 2013 dækkede den landsdækkende optælling det meste af de indre danske farvande dog ikke en del af sydlige Kattegat, farvandet syd for Lolland og Falster samt kysten fra Møn til Saltholm og Isefjord. Vadehavet blev heller ikke dækket, men denne tælling er erstattet af et gennemsnit fra tre tællinger foretaget ved midvinter i perioden siden den sidste landsdækkende midvintertælling i 2008 og vinteren 2014. (Link).
Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre danske farvande, de fleste større og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen fra Skagen i nord til den dansk/tyske grænse i syd blev ikke dækket. (Link).
(Link side 129): Vores landsdækkende midvinteroptællinger af f.eks. antal Taffelænder har været: 1969-73 i snit: 5.925, 1987-89 i snit: 3.201, 1992: 15.670, 2000: 10.071, 2004: 11.772, 2008: 17.248, 2013: 7.697, 2016: 3.659 – og DCE gætter på ca. 10.000 fugle i 2017 og 2018 – altså ca. samme antal som i 2000.
Se også Link – vedr. flytællinger og Link – vedr. optælling af rastende vandfugle.
Se nærmere om Transekt- optællinger på Link.
Mine kommentarer hertil:
* Så vidt jeg kan læse af dette, er det sidste resultat af landsdækkende midvinteroptælling fra 2016, og at de landsdækkende midvinteroptællinger er fastlagt til at blive foretaget hvert 3. år, og de seneste har været gennemført i 1992, 2000, 2004, 2008, 2013 og 2016. – Dog foretages hvert år reducerede midvintertællinger på 49 lokaliteter (indeksområder), hvoraf de 41 fra landjorden og 8 yderligere områder fra fly.
* Hvis rigtigt forstået, er der ikke helt foretaget landsdækkende midvinteroptællinger hvert 3. år – og i 2013 og 2016 var midvinteroptællingerne ikke landsdækkende. Dette må vel sige, at i de år hvor landsdækkende optællinger ikke er foregået eller ikke helt har været landsdækkende, er disse formentlig erstattet af reducerede midvinteroptællinger på 41 steder fra landjorden og yderligere 8 områder fra fly, hvilket må give en del usikkerhed omkring reelle bestandsudviklinger i de 3-5 mellemliggende år hvor landsdækkende optællinger ikke sker.
* Til ovenstående må jeg sige, at vi i Danmark udfører et stort, flot stykke optællingsarbejde, som under alle omstændigheder giver en masse informationer, og at der naturligvis kan være forhold, som udsætter eller afbryder landsdækkende optællinger.
* Men rent optællingsmæssigt kan ikke være opnået valide antal fugle, hvor det ene år kan sammenlignes med det andet, og heller ikke hvor den ene landsdækkende optælling kan sammenlignes med den anden. De reducerede midvinteroptællinger fra landjorden 41 steder og 8 fra luften kan vel heller ikke danne gode grundlag for estimeringer af midvinterbestande i alle farvande – og hermed heller ikke danne sikkert grundlag for fredning af Taffeland, Fløjlsand og Havlit, især dersom dette beskrevne også er foregået i Europas øvrige lande.
* Sker tilsvarende, beskrevet ovenfor, i de andre europæiske lande – må vurderingen af udviklingen i den europæiske Flyway-bestand af dykænderne gennem år og perioder, være temmelig usikker i forhold til at frede fugle eller regulere jagttider.
* Man skal også være opmærksom på DCE´s: ”Bestanden af taffeland bliver traditionelt opdelt i tre forskellige flyways (Wetlands International), men et nyt studie af genmeldinger af ringmærkede fugle tyder på, at der sker stor udveksling i mellem de foreslåede delbestande, hvorfor det ville være mere naturligt at betragte hele bestanden som en flyway (Folliot m.fl. 2018)”. – Er vore årlige optællinger i NØ/NV Europa egentlig sammenlignelige? – Kan en del fugle i vores Flyway-bestand befinde sig i en anden Flyway- bestand i visse år grundet stor udveksling mellem disse samt på grund af vinterens hårdhed eller ændrede fødegrundlag?
* Altså et usikkert grundlag at udrede på, og at frede f.eks. Taffelanden på.
* I det hele taget må optælling af dykænder være meget usikker i sig selv, fordi mindst mellem 20 og 25 % af dykænderne kan være neddykket i optællingsøjeblikket, afhængig af dykandeart og tidspunkt på dagen og endda også afhængigt af optællingspositionens fødegrundlag. – Hertil må man dog sige, at dét at optælle jo er den eneste mulige måde at registrere på, og at optælling er tusinder gange bedre end ikke at optælle. – Men dette forhold er dog alligevel endnu en usikkerhed vedrørende optællinger og bestandsestimeringer, og dette bidrager til at give et ganske usikkert grundlag for fredning.
* Kan man i øvrigt være sikker på at de fleste fugle der skal optælles altid befinder sig på de 41 faste, udpegede steder, da man ved at fuglene flytter hen til hvor føden befinder sig, når de skal fouragere (ligesom Bjerganden følger Vandremuslingerne), og ligesom de herbivore (overvejende planteædere) Pibeænder m.fl. gør det. – Hvordan koordineres vedrørende skiftende bedste steder at optælle? – Og hvor sikre er optællinger fra land egentlig – hvad med ænderne ude på havet i de år, hvor der ikke optælles fra fly? – Og hvem ved, om ikke der dén dag der optælles f.eks. Taffelænder tilkommer flere Taffelænder til fourageringsstederne hen under natten, da Taffelanden spiser mest om natten.
* Hidtidige optællinger af f.eks. taffeland har vel været foretaget ved midvinter, hvor DMU anbefalede optælling i januar. – Er optællinger ændret til januar, og i givet fald hvornår skete dette og skete dette i alle lande, da dette jo kan ændre på vurderingen af bestandsudvikling gennem tider, og også dette kan naturligvis ændre på sammenligninger og bestandsestimeringer?
Fakta er fra DCE: (Link, side 41). At ”Vurdering af langtidstrend for havdykænder besværliggøres af, at optællingsmetoderne har ændret sig over tid. Tidligere blev det totale antal fugle optalt i arternes primære forekomstområde, men man er senere gået over til en metode, hvor man ud fra optællinger fra fly foretaget langs parallelle transekter estimerer de totale antal. Denne metodeforskel gør tallene svære at sammenligne”.
* Dette vil antageligt sige, at man vil kunne optælle flere fugle pr. arealenhed i arternes primære forekomstområde (punktoptællinger), end man kan optælle i arternes primære + ikke primære forekomstområder (hvilket sker ved transekt- målinger fra fly) – og dette gør bestandsvurdering og bestandsudvikling usikker og med mulighed for fejlbehæftelser vedr. estimering af bestandsudvikling. – Som grundlag for fredning eller ændring af jagttider, er dette næppe entydigt nok, og det er uheldigt, at dette formentlig meget betydende forhold tilsyneladende ikke har vejet tungere i Vildtforvaltningsrådet.
Ud fra ovenstående kan vinteroptællinger i Danmark ikke være et udtryk for det reelle bestandsudsving i verden, i Europa eller i Danmark, men derimod et udtryk for at vinterhårdheden i de forskellige lande, som vi deler ænderne med, er meget forskellige fra år til år. – Fuglene vælger overvintringssteder hvert år ud fra klimaet (vinterens hårdhed) og det pågældende års fødegrundlag, og dette betyder jo at vinteroptællinger i f.eks. Danmark intet siger om f.eks. den Europæiske bestandsudvikling – og det er dén vi må betragte på, når vi skal vurdere omkring eventuelle fredninger, men alt under dén væsentlige forudsætning, at der registreres (optælles) og vurderes bestandsstørrelser (estimering/modellering) helt ensartet, på samme tider og ud fra samme optællingsmåder (f.eks. transekt- optællinger) i alle landene.
Der må i ovenstående forbindelse også bemærkes ordene fra IWC international vandfugletælling: ”at tallene i denne rapport er totaler optalt pr. land, som altid er mindre end de faktiske årlige nationale totaler og stadig kan være ufuldstændige. Tallene må ikke også tolkes som repræsentative for vandfugletendenserne i et land, da dækningen kan variere i forskellige år, eller nogle data måske ikke er blevet indsendt til nationale koordinatorer for de senere år”.
* Hér ses IWC´s erkendelse af, at grundlag for bestandsestimeringer, bestandsudvikling og fredninger meget vel og endda sandsynligt kan være mangelfuldt eller forkert.
Stor skallesluger 24.02.2010 i Sct. Jørgens sø.
Jeg er selv i tvivl om hvorvidt det i det hele taget er betænkeligt, at en interesseorganisation som DOF optæller fugle til brug for fredning af fugle, samtidigt med at DOF sidder i Vildtforvaltningsrådet – når eller hvis man nu ved at DOF er imod stort set al jagt på fugle? – De reducerede midvinteroptællinger som DOF forestår i årene imellem flyoptællingerne tæller jo også med i grundlag for fredninger og ansættelse af jagttider! – Jeg tror nu ikke at dette er et problem, men andre kan måske synes dette.
Konklusion:
Ud fra ovenstående, kan man vel kun sige at:
- Fugleoptællinger bør gøres mere ensartede i alle lande og kvalitetssikres.
- Der bør ændres i nuværende inddeling af optalte Flyway- bestande, til modvirkning af misvisende bestandsestimeringer grundet stærkt fluktuerende Flyway- bestande i Europas forskellige lande, overlapning i landenes Flyway- bestande og kendt indbyrdes udskiftning i disse.
- Alle lande bør indberette fugleoptællinger.
- Fugleoptællinger bør gøres mere periodevis sammenlignelige, og være meget mere illustrerede og transparente.
- Alle nationale bestandsestimeringer bør foretages ud fra samme beregningsmetoder/modelleringer, og være identiske med de internationale.
- Alle landes indberetninger af jagtens belastningsgrader af dykænder bør være ens og ikke fejlbehæftede og misvisende.
- Alle lande bør indberette jagtudbytter til det internationale.
- Kvaliteten af landenes indberettede jagtudbytter til det internationale bør forbedres væsentligt.
- Forældede, ikke opdaterede eller manglende grundlag bør ikke indgå i bedømmelser af status hos og udvikling i fuglebestande.
- Bestræbelser på at stoppe overdreven jagt, ulovlig jagt og uhensigtsmæssig jagtlig selektering kønsmæssig i visse lande bør intensiveres.
- Der bør indføres bedre overvågning af, opgørelse af og stærkere opfølgning på, at alle lande overholder indgåede aftaler om forbedring af fuglenes yngleforhold, fourageringsforhold og rastepladser. – Dette burde være tilgængelig information for mere klar forståelse af behov for og anbefalinger af fredninger.
- Jagt anerkendes i Fugledirektivet, men DOF gør det tilsyneladende ikke – fordi opfyldelse af alle DOF´s ønsker og sigtelinjer vil afslutte al jagt i Danmark.
- Ønsker til flere beskyttede naturområder og udvidelse af Natura 2000- områder er urimelige – så længe vi har eksisterende beskyttede områder som ikke virker efter hensigten, som følge af manglende overholdelse af aftaler om forbedring og vedligehold af fuglenes yngleforhold, fourageringsforhold og rastepladser.
- Videnskaben (universiteterne) i de enkelte lande bør have meget mere vægt i bedømmelse af de enkelte landes fastlæggelse af bestandsudvikling og fredninger.
- Forud for fredning af en fugl, bør der foreligge særlig overvågning, øget og udvidet rapportering og handlingsplaner for fuglen – (når der ikke entydigt dokumenteres voldsomme, gentagne og akutte bestandsfald).
- Forud for fredning af jagtbare fuglearter, bør indføres nedsættelse af jagtperioder og/eller fredning af hunner, og fredning bør kun ske såfremt nævnte tiltag entydigt ikke viser sig tilstrækkelige – (når der ikke entydigt dokumenteres voldsomme, gentagne og akutte bestandsfald).
- Principfredninger udhuler og afvander tilliden til at fredninger foregår på det rigtige grundlag, og at de er nødvendige.
* I forhold til mange af de ovenstående positioner, er de fleste landes jagtudtag af dykænder højst sandsynligt af påviselig marginal betydning – i forhold til et stort antal andre væsentlige forhold som påvirker bestandene påviseligt kraftigt.
* Sete fredninger af vore dykænder bygger på et meget usikkert grundlag – og disse, samt kommende fredninger burde erstattes af afhjælpning af de årsager til påståede bestandsfald, som både videnskaben og alle fugleorganisationerne selv fremhæver – og som det er aftalt landene imellem.