Den svenske og meget sårbare bestand af dværggæs risikerer livet – selv i yngletiden, såfremt de små gæs krydser grænsen til Norge
Gåsekrig over grænsen
Af Redaktionen
– En noget betændt grænsekonflikt udspiller sig mellem Norge og Sverige og det handler hverken om fodbold, håndbold, skiløb eller andre klassiske anledninger til nordisk rivalisering.
Det skriver DR.dk, der har valgt at se nærmere på årsagen til den flere år gamle gåse-konflikt mellem Sverige og Norge …
Konflikten drejer sig om dværggåsen. I norge kaldt dverggås og i Sverige fjällgås …
Sverige har i årevis brugt mange ressourcer på at redde den truede gåseart. Men hvis en svensk dværggås krydser grænsen til Norge, risikerer den at blive skudt – selv i yngletiden.
Årsagen er, at nordmændene også har en sårbar bestand af dværggæs – og til forskel fra svenskerne, anser de deres gæs for at være den oprindelige, “rene” bestand. Den svenske version menes at bære gener fra andre gåsearter, fordi man i Sverige har anvendt opdræt og udsætning som led i deres redningsprojekt.
Derudover trækker de norske gæs til Grækenland om vinteren, mens de svenske flyver til Holland. Det vækker bekymring i Norge, hvor man ønsker at bevare de oprindelige trækruter. (se mere nederst i dette opslag)
Læs også: Netnatur.dk/GAASEJAGT
Da en svensk dværggås i maj forvildede sig over grænsen til Norge, blev der straks udstedt reguleringstilladelse …
Myndighernede i Norge vurderer, at det hastede med at få fuglen skudt inden den dannede par med de en genetisk ren dvrærggås fra Norge.
Miljødirektoratet bekræfter over for DR Nyheder, at man anser de svenske dværggæs som en alvorlig sag …
I følge seniorrådgiver i Vildsektionen anses de svenske dværggæs for at være en stor trussel for egenskaberne i den fennoskandiske bestand, som er den sidste oprindelige rest af en stor bestand, der tidligere fandtes i det nordlige Norge, Sverige og Finland,
Gåsestrid har stået på i årtier
Ifølge Jesper Madsen, professor ved Aarhus Universitet og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning, går striden tilbage til slutningen af 1970’erne, hvor Sverige besluttede at genopbygge en bestand, som var nærmest uddød.
Tidligere trak gæssene gennem Ungarn og videre til Grækenland og længere østpå, hvor de blev beskudt. Derfor ville man ændre trækruten, så de i stedet fløj til Tyskland og Holland, hvor de var fredet
Det oplyser den danske gåseforsker overfor DR.d, som oplyser, at man brugte bramgæs som fosterforældre. Dermed fik de svenske fugle en ny kultur og nye trækruter.
I følge Madsen er bestanden dog ikke for alvor reetableret.
– De yngler ikke i nævneværdig grad, og bliver decimeret af ræve og havørne, så man må hele tiden udsætte nye fugle i området.
Kort om dværggås
Dværggåsen er den mindste af de grå gæs, som omfatter grågås, sædgås og blisgås. Den har en karakteristisk hvid blis, som går helt op på issen, og en gul øjenring – dog svær at se på afstand. Den har et lille, tykt næb og mørke bugpletter. I Danmark ses arten sjældent og ofte sammen med andre gæs.
Vingefang: 115–135 cm
Længde: 56–66 cm
Vægt: 1.400–2.000 g
Kuld: 4–6 æg
Rugetid: 25–28 dage
Den gule øjenring er unik for dværggåsen, som ellers kan mine en del om den noget større blisgås
LÆS mere på netnatur.dk/GAASEJAGT
