– Kanstrup er kendt for grundig research. Det skiver Henning Kørvel, som dog næsten “ikke kunne kende” den danske vildtbiolog, da denne i DR-udsendelse udtalte sig om forurenet dansk hjortekød
Kanstrup skabte frygt hos danskerne
Vildtbiolog Niels Kanstrup, der tidligere var ansat i Danmarks Jægerforbund og nu jobber på Aarhus Universitet, har plettet sit renomme, efter at han på DR TV udtalte, at jagt på hjortevildt i Danmark ikke giver mening, hvis kødet har indhold af PFAS. Kun tre dage efter det famøse TV-indslag manede en rapport fra DCE hans udtalelser i jorden, fordi den fastslår, at danskerne trygt kan konsumere kød fra hjortevildt, fordi indholdet af PFAS ligger langt under EU’s grænseværdier. Hovedansvaret for udsendelsen er dog Danmarks Radios.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Synspunkt af Henning Kørvel
Vildtbiolog Niels Kanstrup, der tidligere var ansat i Danmarks Jægerforbund, og nu jobber på Aarhus Universitet, har plettet sit renomme alvorligt, fordi han i et 23 minutter langt indslag på TV, udtalte, at jagt på hjortevildt i Danmark ikke giver nogen mening, hvis kødet ikke kan konsumeres på grund af indhold af PFAS.
Han baserede sin bombastiske udmelding alene på et teoretisk grundlag, men tre dage senere slog en undersøgelse fra DCE i Aarhus fast, at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med konsumering af kød fra dansk hjortevildt. Altså faldt Kanstrups udtalelser til jorden med et kæmpebrag, og det buldrer stadig.
Fund af PFAS i ænder fra især Harboøre Tange skabte bekymring for, om også hjortevildt kunne være ramt. Nils Kanstrup slap af sted med at skabe angst hos danskerne, men nu kan Danmark heldigvis ånde lettet op, fordi undersøgelsesresultaterne fra DCE viser, at kød fra dansk hjortevildt er en sund og sikker fødevare.
Dansk hjortekød er ikke forurenet
DCE har analyseret muskelprøver fra 289 stykker råvildt og kronvildt fra 29 lokaliteter i hele landet, og ingen af prøverne overskred EU’s grænseværdi for PFAS, og kun otte ud af 36 stoffer kunne overhovedet måles.
De højeste værdier blev fundet i tre stykker råvildt fra Agger Tange, hvor der tidligere er fundet høje PFAS-værdier i gråænder og krikænder, men selv her lå koncentrationen under grænseværdien.
Undersøgelsen slår altså fast, at danskerne trygt kan spise kød fra råvildt, dåvildt og kronvildt nedlagt i Danmark, og jægere på Agger Tange kan også konsumere nordiske trækænder, fordi de formodes ikke at have indhold af PFAS.
Selv i de mest belastede områder vil en person på 60 kg kunne spise omkring 100 g kød om ugen uden sundhedsmæssige problemet. For kronvildt fra Kærgård Plantage kan der spises op til 300 g pr. uge, og fra de øvrige lokaliteter kan man spise mere end 1 kg hjortekød om ugen, fordi tilstedeværelsen af PFAS stadig ligger langt under grænseværdien.
Det var således en storm i et glas vand, som Niels Kanstrup serverede for danskerne på TV uden at have dokumentation for sine udtalelser, hvilket vil forfølge ham til evig tid.
Danmarks Radios ansvar
Næste gang, han toner frem på skærmen, hvis han da gør det, kan han risikere, at folk ikke tror på ham, fordi han vil blive husket som ham med de grundløse udtalelser om PFAS i hjortevildt, og jagten på hjortevildt ikke gav mening, hvis kød fra hjortevildtet indeholder PFAS.
Men hvad enten dansk hjortevildt har indhold af PFAS eller ej, så skal bestandene alligevel reguleres. Danskerne kan jo ikke undlade at beskyde bestandene, blot fordi kødet eventuelt har indhold af PFAS. Men dette perspektiv havde Kanstrup ikke øje for.
Hvorfor det kan gå så galt, skyldes dog i mindre grad Niels Kanstrup, fordi Danmarks Radio bærer hovedansvaret. Programledelsen har tydeligvis et horn i siden på jagt og ønskede at stemple jagt ved at lade de udokumenterede udsagn komme ud til danskerne, men selv kunne Kanstrup også have sagt fra, fordi han må have haft kendskab til, at DCE arbejdede på en rapport om PFAS i dansk hjortevildt. Hvorfor ventede han ikke med at tone frem på TV, indtil han havde dokumentation for sagen?
DCE tager forbehold for frifindelsen af PFAS i dansk hjortevildt, fordi der kun er er analyseret tre stykker råvildt fra Agger Tange, men enkelte andefugle fra det samme område har vist høje koncentrationer af PFAS. At man ikke har prioriteret en undersøgelse af hjortevildt herfra, vækker undren i Danmarks Jægerforbund.
Kun muskelkød er undersøgt for indhold af PFAS, men fordi PFAS desuden ophobes i leveren, anbefaler forskerne bag rapporten, yderligere studier af organer som leveren.
Niels Kanstrup blev ansat på Kalø, da Kristian Raunkjær var formand for Danmarks Jægerforbund, og han stoppede, efter at Ole Roed Jakobsen var blevet formand efter ”Jægerforbundssagen” i 2006. Før han blev ansat på Aarhus Universitet, havde han drevet Dansk Jagtakademi i en periode, og hvis han tror, at det har gavnet ham, at han tonede frem med budskabet om mulig PFAS i dansk hjortevildt, går han alvorligt galt i byen.
Næste gang Niels Kanstrup træder ind i danskernes stuer på enten eget initiativ, eller inviteret af Danmarks Radio, så må man som et minimum kunne forlange, at det emne han vil udtale sig om, er undersøgt til bunds, og han således ikke kommer for skade at skyde så langt over målet som i sagen om PFAS i dansk hjortevildt.
Mens Niels Kanstrup var ansat i Danmarks Jægerforbund, var han kendt for, at hans research var i orden, og man kan nærmest ikke kende ham, når han forfalder til at på så spinkelt et grundlag som i TV-indslaget om PFAS at gøre danskerne angste for at konsumere kød fra dansk hjortevildt.
Hvis han ønsker at reparere den skade, som han har gjort for sig selv, så må han gå bodsgang og sige undskyld, at ”jeg skabte frygt hos danskerne”, når en rapport tre dage senere manede hans udtalelser i jorden.
