Et træ med en aktiv havørnerede blev fældet nær Skælskør kort før æglægning. Sagen er politianmeldt og rejser debat om etik og lovgivning
Hjernedødt at fælde træ med havørnerede
Synspunkt af Henning Kørvel
Nogle danske jægere er ikke blevet klogere, efter at en havørn og musvåge er blevet carbofuranforgiftet i Jystrup på Midtsjælland. Nu har en jæger eller jægere med revir på Orebyvej nær Skælskør fældet et træ med en synlig havørnerede, hvor hunnen var klar til at lægge æg. Bag hændelsen står sandsynligvis en person eller personer, der sætter fasaner ud, og som ikke kan acceptere, at rovfugle tager et par fasankyllinger. Efter Lov om jagt og Vildtforvaltning er det ulovligt at fælde træer med en rede. Birflife Denmark har anmeldt sagen til Midt- og Vestsjællands Politi, og umiddelbart ser sagen ud til at være enklere at opklare, end hvor rovfugle er blevet forgiftet med carbofuran.
Synspunkt af Henning Kørvel
Kort efter, at en havørn og musvåge er fundet carbofuranforgiftet i Jystrup nordvest for Ringsted. og man troede, det var et enestående tilfælde, og vi ikke ville komme til at se flere af den slags modbydeligheder over for rovfugle, er et træ med en synlig havørnerede, hvor hunnen var klar til at lægge æg, blevet fældet på Orebyvej i nærheden af Skælskør.
I 2025 ynglede 181 par havørne i Danmark, hvor de efter cirka 100 års fravær blev konstateret ynglende i 1995.
Fordi det er ulovligt efter Lov om jagt og Vildtforvaltning at fælde træer med en synlig rede med verserende yngleaktivitet, har Birdlife Denmark anmeldt hændelsen til Midt- og Vestsjællands Politi.
Det er meget sandsynligt, at fældningen af træet med havørnereden relaterer sig til udsætning af fasaner, og hændelsen ligner til forveksling tiltagene imod ”rovtøj” i ”Fasandyret” af Svend Fleuron (4. januar 1874 – 5. april 1966).
Da bogen udkom i 1934, sendte han et eksemplar til godsfruer i Danmark, vedlagt et kort med påskriften ”Til konerne, der ikke ved, hvad der foregår i mændenes skove”.
Bogen vakte stor opstandelse, men Fleuron havde researchet grundigt, idet han havde været volontør hos overjæger Frederik Sauerbrey, Dyrehavehus på Bregentved, der i bogen kaldes Galtenborg, hvor han fik tiltagene imod rovtøj ind under huden. Han vidste derfor, det var sandt, hvad kan beskrev i bogen.
Lensgreve Schimmelmann, Lindenborg Gods, hvis frue fik bogen tilsendt af Svend Fleuron, gav forfatteren tørt på i ”Dansk Jagttidende”, og bogen fik den konsekvens, at den delvist satte en stopper for Fleurons lovende forfatterskab, men hans bøger solgte især godt i Tyskland indtil 1980-erne.
Ikke et hak klogere
Men 92 år efter Fasandyret og den ståhej, som bogen vakte i jægerkredse, må vi konstatere, at nogle amatører, der er uden for pædagogisk rækkevidde, som udsætter fasankyllinger, åbenbart ikke blevet et hak klogere end på Sauerbreys tid, hvilket også kan ses på udlægning af kød, forgiftet med carbofuran, der i øvrigt ikke har været tilladt i landbruget i Danmark (EU) siden 2008.
Med fældningen af træet med havørnereden saver den eller de skyldige i grenen, som alle danske jægere sidder på, hvilket rokker ved fremtidig fasanudsætning i Danmark, og giver argumenter imod dette til arge modstandere (fx naturfredningsforeningen), og hvis de, der står bag den skændige handling, havde haft bare lidt hjerne, og de havde brugt den, så ville vi ikke have set, at et træ med en havørnerede bliver fældet, oven i købet lige før, hunnen lægger æg. Hvor hjernedød kan nogle danskere, der udøver jagt, dog være, men være er det, at de spiller hasard med fasanudsætning og fasanjagt for ordentlige jægere i Danmark.
Det er ganske enkelt skændigt, at nogen kan finde på at gøre den slags, men at de ikke tænker på jagtens fremtid i Danmark, er helt klart. De tænker åbenbart kun på de fasankyllinger, de sætter ud, og er blottet for forståelse for, at rovfugle tager en lille del af de udsatte fasankyllinger, fordi de er lette at tage, og fordi de giver rovfuglene muligheder for at overleve.
”Rovfuglene skal fandeme ikke have mine fasankyllinger”, synes at være tankegangen bag hændelsen, der udstiller, at nogle mennesker med jagttegn, åbenbart kobler hjernen fra, og rigtige jægere bliver nødt til at undsige dem og tage stærkt afstand fra en hændelse som den fra Skælskøregnen.
Tager vi ikke afstand og fordømmer hændelsen kraftigt, kan det blive opfattet, som at vi billiger, men ingen rigtige jægere kan billige en hændelse som den aktuelle.
Den er så tankeløs og nedrig, og det er direkte infamt, at nogle ”haglbøssesvingere” kan finde på at gøre den slags, fordi det er et brud på Lov om jagt og Vildtforvaltning, som fremsynede jægere som Kristian Raunkjær og Gustav Rønholt har været med til at sætte fingeraftryk på, og de gik begge to ind for udsætning af skydefugle i Danmark. Raunkjær er jo uddannet herregårdsjæger.
Ingen lynjustits i jagtsager
Fordi det fældede træ stod på privatejet grund, skulle der teoretisk set være gode muligheder for, at politiet finder frem til den eller de skyldige, og at de vil blive draget til ansvar.
Modsat brugen af carbofuran, er det for politiet mere enkelt at finde frem til synderen, der har fældet træet med havørnereden, for det er jo ikke blevet fældet af en ukendt uvedkommende person om natten, men derimod af en person, der enten ejer eller lejer reviret med det famøse træ, som havde ondt af, at havørnen ynglede på hans revir, og at fuglene måske kunne finde på at tage et par fasankyllinger, eller at fuglene skabte uro på udsætningspladsen.
Politiet skal efterforske sager som den omhandlende og fremlægge beviser, og skylds- og straffespørgsmålet afgøres af byretten, der også skal afgøre, i hvor lang tid den formastelige skal stå uden jagttegn.
Enhedslistefruen i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, har været på dupperne med havørnen og musvågen, der blev carbofuranforgiftet, og hun skriver om dette på Facebook.
Hun hader helt åbenlyst jagt og jægere og benytter således hver en lejlighed til at udgyde sin galde og forlanger, at politiet skal bemyndiges til at tage jagttegnet fra de formastelige.
I Danmark har vi imidlertid kun lynjustits i forhold til vanvidsbilister, der kører bil eller motorcykel med den dobbelte fart af den tilladte i Danmark.
Vi skal ikke have lynjustits i sager som denne fra Sjælskøregnen med det fældede træ med havørnereden.
Vi har tid til at vente på rettens taksering af hændelsen.
Det vil blive rart at se, hvad retten takserer et fældet træ med en havørnerede til, fordi en dom vil komme til at danne delvis præcedens i analoge sager fremadrettet, selv om vi alle håber på, at det er det sidste tilfælde, vi kommer til at se af den slags.
Men er det nu også det?
