Kan der indføres bæredygtig jagt på regnspove i Danmark? Den ansvarlige minister for jagt i Danmark har bedt Aarhus Universitet tage stilling til det spørgsmål. Læs svaret her …
Vurdering af eventuel jagttid
Bør der atter indføres jagttid på storspove? Spørgsmåles er ofte til debat, da mange – ikke mindst ældre jægere, der har oplevet jagtformer, stadig har et bankende hjerte for trækjagt på især stor regnsove. Storspove er i øjeblikket jagtfredet i hele EU, men bør Danmark overveje at genindføre jagt på den store og meget velsmagende vadefugle? DCE, Aarhus Universitet har i faglig rapport taget stilling til spørgsmålet
Af Redaktionen
AEWA har vedtaget en international forvaltningsplan for storspove.
Planen gør det faktisk muligt at indføre jagt på den populære vadefugl. Men da den europæiske, nord- og vestafrikanske flywaybestand er listet i kategori A4 kan dette kun ske under forudsætning af, at der aftales en international adaptiv jagtforvaltningsplan.
Det indebærer, at de lande, der ønsker jagt, skal sikre, at arten har en gunstig bevaringsstatus ved bl.a. at tilpasse jagten efter bestandsudviklingen og jagtens indflydelse.
Desuden skal der laves en vildtudbyttestatistik på flywayniveau og indføres forvaltningsmekanismer til at regulere og aftale jagten i en løbende proces.
Frankrig er det land i EU, der senest har haft jagttid på storspove, men her har der ikke været jagttid på arten siden sæsonen 2018/19
En eventuel genindførelse af jagt på storspove i Danmark formodes at ville medføre et øget forstyrrelsesniveau på rastepladserne.
Øget forstyrrelse pga. jagt vil formentlig føre til et fald i antallet af rastende spover i Danmark, fordi arten er meget følsom over for forstyrrelser; førhen havde arten en flugtafstand på op til 1.000 m i den danske del af Vadehavet.
Såfremt der indføres jagttid på storspove, bør den først starte, når hovedparten af de gamle fugle har forladt landet, hvilket bedømt ud fra aldersfordelingen i jagtudbyttet i 1980’erne vil sige efter primo oktober.
Det er imidlertid sandsynligt, at en stor andel af de voksne fugle nu bliver og overvintrer i Danmark, idet antallet af overvintrende storspover er steget markant siden 1990’erne.
Derfor bør aldersfordelingen i et eventuelt jagtudbytte følges nøje.
En jagtstart fra f.eks. midten af oktober vil eliminere forvekslingsproblemet med små- spove, der på det tidspunkt for længst har forladt Danmark.
Eftersom stor regnspove er så sky og følsom over for forstyrrelser, bør det desuden overvejes, om jagt kun skal være tilladt inde i landet for at reducere omfanget af forstyrrelser i de primære fouragerings- og rasteområder, der ligger ude på mudderfladerne om efteråret og vinteren.
Stor regnspove og lille regnspove
Stor og lille regnsove er to nært beslægtede vadefugle, der begge tilhører slægten Numenius. De kendes især på deres lange, nedadbøjede næb, som de bruger til at søge føde med – navnlig i vådområder.
Stor regnspove (Numenius arquata) er den største af de to. Den har en længde på op til 60 cm og et langt, buet næb. Den lever især i kystnære områder og enge, hvor den søger efter orme, insekter og smådyr.
Lille regnspove (Numenius phaeopus) er mindre og mere kompakt. Den har en længde på cirka 40–45 cm og et kortere næb. Den kan kendes på en karakteristisk mørk krone med en lys stribe i midten. Den yngler i nordlige egne og ses i Danmark især som trækfugl.
Der kan være tæt på en million store regnspover
” Totalfredningen i de fleste europæiske lande har betydet, at den nordeuropæiske bestand er gået betydeligt frem og nu tæller mellem 640.000 og 920.000 individer.”
“Den danske ynglebestand har været stabil siden 1987”
KILDE DOF
