Vildtbiolog Egon Bennetsen har ofte advaret mod sprossefredning fra neden, og her belyser han med et konkret eksempel konsekvenserne heraf
Tekst og foto: Egon Bennetsen
Ved ”mellemhjortefredning” forstås normalt sprossefredning fra neden. I indstillingerne fra de regionale hjortevildtgrupper drejer det sig om totalfredning af 4-, 6-, 8 -endere.
Den lille 8 -ender til venstre er altså fredet, medens den kraftige, lovende 10/12 -ender til højre må skydes.
- Hvis hjortene er lige gamle, vil det få negative genetiske konsekvenser for kronvildtstammen, hvis det er hjorten til venstre, der som voksen bliver brunsthjort frem for hjorten til højre
- Hvis hjorten til venstre er en 2 -års hjort, og hjorten til højre en 4 -års hjort – hvilket er meget sandsynligt – får det ikke nødvendigvis negative genetiske konsekvenser for kronvildtstammen.
Derimod vil det øge hjortebestanden med et vist antal unge hjorte – uden at øge mængden af 8+ hjorte. Derved vil de voksne hjorte udgøre en mindre procentdel af bestanden.
Det er hovedløs forvaltning, som er med til at fjerne bestanden fra hovedmålet om 5 % 8+ hjorte.
Mangler der voksne hjorte, bør man i stedet begrænse jagttiden på hjorten til højre (10/12 -ender og opefter) til f.eks. 4 uger og udvide jagttiden på hjorten til venstre (4 – 8 -ender) til f.eks.10 uger.
Alt uden for brunsttiden.
Så vil det trække i den rigtige retning med større procentdel voksne hjorte og en hjortebestand, der er under antalsmæssig kontrol.