Behovet for at få vand væk fra markerne og hensynet til miljø kan og skal gå hånd i hånd ifølge ny vejledning, der nu sendes i høring
Af SVANA
Hvis et vandløb kun fungerer som afvandingskanal for landbrugsmarker, kan man grødeskære mere, end hvis der er tale om et vandløb af naturmæssig værdi. Behovet for at afvande marker skal tilgodeses, men det kan godt gå hånd i hånd med et godt miljø.
Det er hovedlinjen i SVANAs forslag til ny vejledning i grødeskæring, som bliver sendt i høring hos kommunerne og Blåt Fremdriftsforum – en kreds af interesseorganisationer inden for vandmiljø og landbrug. Efter høringen udsendes den endelige vejledning til kommunerne, der kan bruge den, når de reviderer deres vandløbsregulativer – men den bliver også tilgængelig for private lodsejere.
Mere nuanceret tilgang
Formålet med vejledningen er at hjælpe til en bedre og mere nuanceret tilgang til grødeskæring. Styrelsen bad i den forbindelse en række forskere se nærmere på grødeskæring, og de udsendte rapporten ”Faglig udredning om grødeskæring i vandløb” (Århus Universitet, 2016). Resultater fra denne rapport indgår i arbejdet med den nye vejledning.
”Den ny vejledning løser ikke alle problemer. Det ved vi godt. Men den er bredere funderet end den gamle vejledning, fordi den medtager ekspertviden fra uafhængige forskningsinstitutioner, og den giver samtidig en udlægning af den nyeste viden,” siger kontorchef Sara Guldagger, SVANA-Vandplanlægning.
Vejledningen giver indblik i grødeskæringsmetoder, så man kan se, hvordan grøden kan skæres, hvilke vandløb der er egnede, betydningen for afstrømningen og for vandløbets miljø. Den introducerer også Aalborg-metoden, hvor man grødeskærer på en måde, hvor man på længere sigt både kan få forbedret miljø og bedre afledning af vand samtidig.
Høringen går i gang 9. november og varer i fire uger.
Læs mere:
Forskerprojekt og vejledning om grøedeskaering
Læs også PRESSEMEDELSE fra Miljø- og fødevaremininsteriet d. 9. november 2016
Miljø- og fødevareminister vil modernisere vandløbslovgivningen Danske vandløb skal både have naturmæssig værdi og kunne lede vand væk fra markerne. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen inviterer nu landbruget og grønne organisationer til et vandtopmøde for at modernisere den lovgivning, der berører vandløbsområdet. 9. november 2016 Der kommer mere og intens nedbør over Danmark og de danske marker, og det medfører flere oversvømmelser og mere vand i vandløbene. Derfor er der behov for en modernisering af hele vandløbsområdet, hvor alle synspunkter bliver hørt og inddraget i en løsning, der kan håndtere den stigende nedbørsmængde og som på samme til tilgodeser både byer, landbrug og miljø. Det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der derfor vil invitere både landbruget og de grønne organisationer til et 24-timers topmøde for at drøfte hele vandløbslovgivningen. – Der er brug for en modernisering af lovgivningen med relation til vandløbsområdet, hvis vi skal have en grundig og holdbar løsning. Vandløbslovgivningen skal tage højde for øget nedbør, og samtidig skal hensynet til naturen varetages, så vi lever op til vores internationale forpligtelser om at sikre rent vand i vandløbene og beskytte naturen, siger miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Han vil derfor før jul invitere til og deltage i drøftelser med landbruget og grønne organisationer ved et 24-timers topmøde om vandløbslovgivningen. – Jeg håber, at jeg ved at sætte alle interessenterne sammen i et helt døgn, kan få løsningsforslag på bordet, som man ellers ikke ville se. Jeg vil ikke ændre lovgivningen fra mit skrivebord i Købehavn, men have både landbruget og de grønne organisationer til konstruktivt og sagligt at byde ind med, hvordan vi kan lave fælles, holdbare løsninger på et svært problem. Mit mål er, at arbejdet med at gennemgå reglerne får den bedst mulige begyndelse, siger miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen. I første omgang skal interessenterne drøfte problemstillinger rettet mod vandløb, herunder hensynet til klimatilpasning, vandafledning og natur.Efterfølgende vil deres input blive bearbejdet af en ekspertgruppe nedsat med det formål at udarbejde forslag til egentlige ændringer af relevant lovgivning. Et lovforslag forventes præsenteret i 2. halvdel af Folketingsåret 2018/2019. Vandløbstopmødet afholdes den 15.-16. december 2016. |