Der nedlægges stadig mindre råvildt og udbyttet er nu på niveau med det man oplevede i 90’erne. Jagten anses dog stadig som bæredygtig
Af Redaktionen juni 2020
Råvildt: Nedturen fortsætter
En af dansk jagt- og vildtforvaltnings største succeser, nemlig råvildtet tager endnu en sæson i den forkerte retning.
Forrige sæson (2017/18) var tallet på ca 96.000 nedlagte dyr. Dermed var udbyttet under 100.000, hvad det ikke havde være i flere år.
I år (2019/20) lyder det foreløbig tal på cirka 91.000 dyr.
KLIK og læs mere om netnatur.dk/RAAVILDT
Udbytte faldt med cirka 5.000 dyr
Sammenlignes det foreløbig udbytte fra sæsonen 2017/18 med det foreløbige udbytte i 2018/19 blev der indberettet hhv 96.193 og 91.163
Altså et fald i det indberettede udbytte på 5.030 dyr.
DCE, Århus Universitet, som har udarbejdet statistikken, påpeger, at den nedadgående tendens i udbyttet svarer til de informationer, som man har om den levende bestand af råvildt.
Udvikling afspejler levende råvildtbestand
DCE henviser til de tællinger, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gennemfører.
” Indekset for rådyr i DOF’s punkttællinger viser ligeledes faldende tendens for de seneste sæsoner, såvel for forårsindekset som for vinterindekset “
Tilbagegangen i udbyttet er dog meget svingende landsdel fra landsdel. Og målt i forhold til de år, hvor vildtudbyttet toppede i 2009/2010, har tilbagegangen af råvildt været størst på Fyn og Bornholm.
Nord- og Vestjylland: Omkring ingen tilbagegang
Fyn: 15% tilbagegang
Bornholm: 15% tilbagegang
Sydsjælland: Op mod 30 % tilbagegang
Syd- og Østjylland: 6-7% tilbagegang
DCE peger på rådyrsygen, som forklaring på tilbagegangen.
Rådyrsygen betegnes af og til som den fynske syge, da det var på Fyn, at man første gang blev opmærksomme på fænomenet.
Årsag til tilbagegang stadig uafklaret
Hvorfor udbyttet falder og hvorfor der opleves råvildtsyge over store dele af landet, har DCE ikke nogen forklaring på. Derfor er de også ude at stand til at sige, hvad der kan gøres for at vende udviklingen.
“Så længe ”rådyrsygen” ikke er identificeret, kan der ikke opstilles specifikke forholdsregler for at imødegå effekterne af sygdommen”.
Sådan lyder det fra DCE, Århus Universitet.
Teorier om det man ikke ved om råvildt
Tilbagegangen i det indrapporterede udbytte begynder kort tid efter, at store braklagte arealer i 2009 tages tilbage i produktionen. Men denne redaktion bekendt retter mistanken sig ikke mod denne udvikling i landskabet som forklaring på tilbagegangen.
KLIK og læs: Første jagtsæson uden brak
Ej heller tyder det på, at teorier om spredning af tungmetaller fra små-griseproducenter har bidt sig sig fast i forskermiljøet, som årsag til sygen og dermed faldet i udbyttet.
KLIK og læs: Tungmetaller i naturen
I de seneste år har der været en voldsom stigning i billismen, men hvordan den øgede trafik har påvirket bestanden og evt den samlede bestand har vi her på redaktionen ikke set undersøgt.
Men modsat jægerne, er bilerne “på jagt” året rundt og døgnet rundt – også i vildtets yngletid, hvor en trafikdræbt rå kan tage to, tre lam med sig i døden. Men betyder det, at der nedlægges færre dyr af jægerne?
Udviklingen indenfor det store hjortevildt må også af og til stå for skud, når jægerne forsøger at finde en forklaring på tilbagegangen i bestanden af råvildt. I forhold til forrige sæson ses der dog ikke i de foreløbige tal en stigning i antallet af nedlagte krondyr og dådyr. Men derfor kan kan udviklingen godt have presset bestanden – f.eks i de forrige sæsoner.
Endelig kan det udelukkes, at jægerne har ændret adfærd i takt med at råvildtbestanden er gået tilbage. Hvor man før skød “mange” lam og hundyr, skyder man måske “færre” i forsøget på at hjælpe bestanden tilbage igen.
Endelig kan man se bort fra, at bestanden af råvildt måske “bare” er ved at finde en naturlig balance. Efter en voldsom nedtur stabiliserer bestanden og dermed udbyttet sig måske bare omkring landets bæreevne.
Ingen træer vokser ind i himlen og naturligvis vil vækstkurven knække på et tidspunkt. Og det er måske det, som opleves nu. Dog står det stadig uklart hvorfor bestanden på Fyn, som har mærket til syge rådyr i snart 20 år, endnu oplever tilbagegang i udbyttet.
Tæthed og syge rådyr
I følge DCE foreligger der ikke data, der viser sammenhæng mellem bestandtæthed og sygdom. Altså om sygdommen opstår i bestande, hvor dyrene står meget tæt.
I følge DCE er jagtudbyttet per km2 dog højest på Bornholm, Sjælland og i Nordøstjylland og lavest på Fyn og i Vestjylland.
Jagt på store bukke kan måske føre til små bukke
DCE peger på, at man skal være opmærksomme på den store afskydning af bukke, selv om effekten er ukendt. Og på DCE’s hjemmeside skrives:
“Eventuelle bestandseffekter af en fortsat relativt stor afskydning af voksne, veludviklede bukke under forårs- og sommerjagten kendes ikke.”
Universitet henviser til, at jagten på store bukke kan betyde, at det er de mindste bukke, der overlever og dermed præger avlen.
8 ud af ti bukke skydes i sommerhalvåret
Langt de fleste råbukke skydes i sommerhalvåret.
DCE’s peger på en undersøgelser fra 2014/15, der viser, at mere end 8 ud af ti bukke nedlægges under forårsjagten i sommer-halvåret, hvor kun bukkene må jages.
Det betyder at cirka halvdelen af det nedlagte råvildt består af bukke, mens resten af udbyttet fordeles nogenlunde ligeligt mellem rå og lam med hhv. 24,8% lam og 26,3% råer.
Cirka 11,5% af det danske råvildt nedlægges jfr samme undersøgelse i januar.
Jagten på råvildt er bæredygtig
Nedgangen i bestanden mener DCE dog ikke giver anledning til ændring i den nuværende jagttid og på hjemmesiden skrives:
“Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig”
DCE tager dog denne anbefaling med forbehold for situationen i områder, hvor bestanden er voldsomt ramt af ”rådyrsyge”.
KLIK og læs også leder: Bliver jægerne gjort til syndebuk i spørgsmålet om råvildtsyge?