Ravnen har dannet grobund for megen overtro i tidligere tiders historier, hvor de også sad ved galgerne og pillede knoglerne på de henrettede
Ravnen – Odins sorte meddelere
Af Redaktionen
Ravnen (Corvus corax) er vores største kragefugl (familie) og er samtidig den største spurvefugl (orden). En ravn er større end en musvåge.
Fjerdragten er kulsort, vingefanget 120 til 150 centimeter og længden 56 til 69 centimeter. Vægten er mellem 800 og 1.500 gram. Halen er lang og kileformet. Det sorte, letbøjede næb er meget kraftigt og ligesom fødderne sort.
Ravnen er en hurtigflyver og ligner, når den kredser på plane, let sænkede vinger, er stort, sort kors.
Stemmen er med det vidtlydende, groft skurrende “rrårk”, der har metallisk klang, meget karakteristisk. Men den har også andre lyde. Bl.a. når den om foråret viser “forårsfornemmelser” med nogle ejendommelige, klare, klukkende og knækkende lyde.
Muligvis pga. tidligere tiders skånselsløse forfølgelse er ravnen en særdeles sky og særdeles vagtsom fugl.
Udbredelse i Danmark
I Danmark er ravnen mest talrig i det sydlige og østlige Jylland samt på Fyn, men den findes også på Sjælland og på Bornholm. Den yngler i øde skove, i bjerge og ved kystklipper på stejle, utilgængelige og afsides beliggende steder. I Danmark mest i gamle løvtræer, men undtagelsesvis også i nåletræer.
Ravnen var indtil midten af 1800-tallet meget almindelig i hele landet, men blev efter midten af 1800-tallet forfulgt. Årsagen hertil var dels dens skadelighed på vildtet, og dels overtro.
Man var overbevist om, at ravne stod i forbindelse med de onde kræfter/magter. En overtro der måske går tilbage til tiden før kristendommen, hvor arten ifølge myterne var knyttet til den nordiske mytologi.
Desuden var den upopulær pga. dens natur som ådselsæder.
I 1950 var arten næsten udryddet i Danmark og bestanden var nede på kun 16 par. Men efter totalfredningen i 1960 har bestanden været i god fremgang og talte i 2011 mere end 1.000 ynglepar.
Ravnens levevis
Forældrefuglene holder sammen parvist hele året og livet ud. Parforholdet indgås i 3-4 års alderen. Men hannerne kan besøge et andet pars rede og en anden hun, hvis hendes mage er fraværende.
Ravne har store revirer/territorier, hvor de drager parvist om og bygger flere reder, som de veksler imellem fra år til år. De forsvarer aggressivt deres territorium mod andre ravne.
Den store rede placeres i en grenkløft (eller på en utilgængelig klippehylde, undertiden i store tårne) højt i træernes kroner. Den bygges af meget store grene og med et indre lag af kviste, rødder, mudder og bark og fores med uld og græs.
Tidligt om foråret lægges 4-7 bleg-blågrønne æg med brune pletter. Rugetiden varer 21 dage og opfostringen af ungerne 35-40 dage.
“Over 1.000 danskere bærer navnet Ravn”
Hunnerne udruger ungerne; men hannen kan lægge sig beskyttende over dem. Ungerne fodres af begge forældrefugle. Der opfostres ét kuld årligt.
Skønt ravne ofte skændes, er de hengivne overfor deres familier, og ungfuglene bliver sammen med forældrefuglene efter, at de er flyvefærdige.
Parrene yngler enkeltvis, og mens de gamle ravne forbliver i deres territorium året rundt, strejfer ungfuglene omkring i mindre flokke/småflokke.
Som vore øvrige kragefugle overnatter ravnene kollektivt på udvalgte overnatningspladser.
“Ravne, der har den største hjerne blandt fuglene, er kendt for deres store intelligens, og som andre kragefugle har de en formidabel evne til problemløsning. “
Laver man f. eks. et forsøg, hvor man lader et stykke kød hænge i en snor ned fra en pind, vil ravnen for at kunne få fat i kødet, sætte sig på pinden og trække snoren gradvist op ved at holde på løkken med foden, imens den “trin for trin” afkorter snoren med næbbet. For 4 ud af 5 ravne lykkes det første gang, de forsøger.
En manipulerende fugl
Man har også iagttaget, at ravne kan manipulere andre dyr til at udføre arbejde for dem, f.eks. ved at hidkalde ulve og prærieulve til et dødt dyr, så rovdyrene kan åbne kadaveret og således skabe bedre adgang til kødet.
I 1950 var arten næsten udryddet og bestanden nede på blot 16 par.
Ravne iagttager, hvor andre ravne begraver deres føde, og husker disse fødedepoters lokalisering, så de kan stjæle fra hinanden. Ja, de kan endog lade som om de skjuler føde, uden faktisk at gøre det, for tilsyneladende at forvirre andre artsfæller, som kikker på.
De er kendt for sin evne til at imitere lyde, herunder menneskers tale, og man har registreret mellem 50-60 lydkategorier, som de først og fremmest anvender i den sociale interaktion indbyrdes.
Ravnen er desuden blandt de fugle, der leger mest. Som f.eks. ved for sjov at glide ned ad snedriver, eller lege tagfat med andre dyrearter.
Fødevalg
Ravnen er opportunistisk og altædende, og foretrækker hovedsagelig ådsler og opsøger ihjelkørte og syge dyr.
Men den tager også insekter, mus, rotter, padder og krybdyr, æg og fugleunger, og kan endog overmande harer og andre mellemstore pattedyr.
Ravnen spiser også affald, tager korn, bær og frugt.
Nordisk historie
I den nordiske mytologi havde Odin to ravne, som hver morgen fløj ud i verden og observerede. Ved aftenstid kom de tilbage og satte sig på hans skuldre, og berettede om alt, hvad de havde set. Ravnene hed Hugin og Munin. Den ene kunne huske tilbage, med alt der var passeret, mens den anden havde evnen til at kunne skue ud i fremtiden.
Det berettes også, at når de døde krigere skulle til Odin i Valhalla, så foregik det bl.a. gennem maven på en ravn.
Sådan er ravnen beskyttet
