Den amerikanske mink truer Skotlands natur, og der gøres nu en indsats for at udrydde den langs de skotske vandløb.
Storstilet forsøg på at udrydde minken i Skotland
Af Redaktionen
Projektet er et af de mest omfattende initiativer nogensinde i forhold til den amerikanske mink. Indsatsen dækker 20.000 kvadratkilometer, et areal på størrelse med halvdelen af Danmark, og projektet er kommet i stand gennem et partnerskab med Rivers and Fisheries Trusts of Scotland (RAFTS), Scottish Wildlife Trust, Scottish Natural Heritage (SNH), universitetet i Aberdeen og 16 andre naturorganisationer.
Målet er at beskytte de naturlige habitater, herunder vandrotten, jordrugende fugle og de vigtige bestande af vilde laks. Der er sat næsten en million engelske pund (knap 8 millioner danske kroner) af til at gennemføre projektet der, udover at beskytte vandmiljøet, også skal sikre økonomisk stabilitet i de små lokalsamfund.
Projektleder Hollie Walker siger: “Ved at handle nu, kan vi forhindre den amerikanske mink i at fortsætte sin negative indflydelse på vores natur, men ikke mindst beskytte økonomien i lokale samfund der baserer sig på fiskeri, jagt og naturturisme. Succeskriteriet for projektet er at lokalsamfundene involverer sig, og vi håber at vi gennem et samarbejde med lodsejere, vandløbslaug og lokale interessegrupper kan levere bemærkelsesværdige resultater til alles fordel i fremtiden”.
Der er udpeget en række lokale koordinatorer til at varetage arbejdet på lokalt plan, herunder er det deres opgave at holde øje med minkbestanden, udsætte minkflåder og etablere et overvågningssystem hvor lodsejere og andre kan indrapportere forekomst af amerikansk mink.
Den Nordamerikanske dræber i Europa
Den Amerikanske mink kom til Europa i 1930´erne for at blive brugt til pelsdyravl. Kort efter etablerede undslupne farmmink sig i naturen. Rundt omkring i Europa har den derfor været decideret ødelæggende for det naturlige dyreliv og er i dag betragtet som en invasiv art overalt. Især i Danmark har der været mange udslip, hvilket skyldes at vi er et af de førende lande i verden når det gælder minkavl. Med over 1.500 farme og næsten 3 millioner avlstæver, er det naturligt at der er en stadig tilgang af mink til den vilde natur, godt hjulpet af de store udslip som miljøorganisationerne tager æren for i deres uforstand. En undersøgelse fra Danmark viser at fire ud af fem mink i naturen er vokset op på en minkfarm, og mere end halvdelen af dyrene har været på fri fod i mere end to måneder. Det betyder således også at mindst hver femte mink er født og opvokset i den danske natur. Minken er udbredt og etableret i hele Danmark, og det skønnes at den vilde bestand nu har stabiliseret sig på et niveau omkring 100.000 dyr. En bestand der nu er så omfattende at der ikke er behov for at få suppleret bestanden med undslupne dyr for at holde det niveau. I England har man samme situation, og end ikke et totalforbud mod minkfarme har resulteret i en nedgang i bestanden. I Irland anslås det at bestanden er på over 33.000 mink, hvilket har fået Wildlife Service til at fastansætte 3 medarbejdere der skal arbejde med at reducere bestanden på fuld tid.
Den Europæiske mink
Grunden til at minken oftest kaldes Amerikansk mink er den simple, at der også findes en Europæisk mink. Så længe det varer, for dens amerikanske fætter har stort set fortrængt den fra den centrale del af Europa. Den amerikanske mink har ikke haft svært ved at klare sig i konkurrencen, idet den er dobbelt så stor og en langt bedre svømmer. Den Europæiske mink tilhører derfor nu en af de mest truede arter i verden og har haft voldsom tilbagegang i dens naturlige udbredelsesområde. Den blev fordreven fra Centraleuropa og igennem Frankrig trak den mod Spanien i 1950 og der findes her en mindre bestand, isoleret fra den øvrige bestand i Rusland, Finland, Østpolen og dele af Balkan. Bortset fra størrelsen minder den om naturudgaven af den Amerikanske mink. Dog har den Europæiske mink altid en hvid plet på hagen. Det kan den Amerikanske mink også have, men kun lejlighedsvist.
Fakta om amerikansk mink
- Mink bliver 40-60 cm lange, dertil en hale på 15-20 cm. Hunnen vejer ca. 1200 gram, mens hannen når en vægt på 1700 gram. På minkfarme dog ofte større.
- Den spiser primært fisk, fugle, små pattedyr, krebs og lignende. Et højeffektivt rovdyr med betydelig negativ effekt på vandfugle.
- Hvis minken ikke kan spise hele byttet på en gang, gemmer den det i depoter, som er fordelt rundt omkring i dens territorium.
- Mink har ikke særligt gode øjne, til gengæld er deres næse uovertruffen.
- Parringen sker i februar-april måned. Minken er solitær, og hunnen passer derfor sine unger alene.
- Vilde mink får mellem 4-6 unger pr. kuld. Ungerne følger moderen ud af hulen i 6-8 ugers alderen og bliver selvstændige i løbet af efteråret. Mink bliver kønsmoden som 1-årige.
- Uden for parringstiden færdes hanner og hunner alene, og begge køn forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn. Territoriet, der oftest er langstrakt og smalt, er fordelt langs vandløb eller søbredder. Der er stor forskel på territoriernes størrelse, men der kan være tale om flere kilometer.
- Territoriet markeres med sekret fra kirtler under halen.
- Minken har svømmehud ved de inderste led af tæerne.
- Mink kan forveksles med ilder og odder. Mink og ilder kan kendes fra hinanden ved at ilderen har en ansigtsmaske. Odderen er dobbelt så stor som minken, og har en lysere pels.
- Til forskel fra ilderen er minken hurtigere i bevægelserne og langt mere aggressiv i sin jagtform, hvilket gør den til en bedre jæger.
- Mink lever i bo som kan være en hule den graver i bredder eller brinker, men det kan også være en hulning under trærødder eller et leje mellem sten og krat. Græs, blade og hår fra byttedyr bruges ofte til at fore boet.
