Sektion kun om dåvildt
dåvildt - nyheder og aktuelt
Rigtig mange jægere kan mærke “feberen”, når efterårets jagtsæson står for døren. Derfor er det godt at kende til alle reglerne for skydetårne og -stiger, inden det går løs
Stemningsmættet jagtfilm følger jæger, som forfølger drømmen om at nedlægge flot og næsten helt sort britisk dåhjort
Stor dåhjort placeret på Top 10 Alletiders over de 10 største danske dåhjorte på listen
Prins Abdul Reza Pahlavi gjorde en forskel til gavn for truede vildtarter, og jagt var et vigtigt led i projekterne
En ny dåhjort, nedlagt af Thomas Rom, har indtaget en placering blandt de 10 største…
Det er atter forbudt at jage kron-, då-, og sikavildt med bue og pil Danmark.…
– DLS er imod regulering af kronkalve i de første måneder af deres levetid, lyder det fra Dansk Land- og Strandjagt i en kommentar til borgerforslag
Hvordan forvalter staten jagten på de offentlige arealer? Du kan blive lidt klogere på dette…
Ifølge en spørgeundersøgelse gennemført på Netnatur.dk har jægere en ret afslappet holdning til jagt i hegn. To ud af fem driver gerne jagt i hegn og kun hver femte mener det bør forbydes ved lov.
– Voldtægt blandt kvæg er ikke et “naturligt” fænomen. Det hævder vildtbiolog Egon Bennetsen, som her forholder sig kritisk til Rewilding og det naturlige i en “gruppevoldtægt” i et indhegnet naturområde på 120 ha
Den samlede bestand af alt fra dåvildt og kronvildt til kvæg og får bestemmer det parasittryk, som kan gøre råvildtet syge. Det oplyser Mariann Chriél, DTU Veterinærinstituttet
Jagtsæsonen 2021/22 blev den foreløbig sidste for buejagt på det store hjortevildt. Fra kommende efterår er det ikke længere tilladt at drive jagt på f.eks. kronvildt og dåvildt
Dåvildt
Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om dåvildt, starter efter denne korte introtekst
I lighed med kronvildt og råvildt er historien om det danske dåvildt historien om en succes. Bestanden er nærmest eksploderet over de sidste årtier. Godt hjulpet på vej af massive udsætning fra visionære jægere og naturfolk, der mente, at dåvildtet kunne udnytte nogle af de lommer i det danske landskab, som ikke allerde blev anvendt af råvildt og kronvildt.
Det er nemlig almindelig antaget at dåvildt (dådyr) i udpræget grad er dagaktive modsat f.eks. krondyr, der især udnytter de mørke timer til at søge føde uden for skove og plantager.
Dåvildtet har sat sig på områder, hvor der før kun var sporadisk forekomst af andre hjortevildtarter. Men den voksende bestand er også vokset ind i nogle af de områder, der allerede bruges af landets oprindelige arter. Så meget at man flere steder taler om, at bestanden er blevet så stor, at den er en udfordring for landets oprindelige vildtarter.
Historisk er det et åbent spørgsmål om dådyrene er en oprindelige dansk vildtart. Faktum er dog at arten, som vi kender den i dag, først blev introduceret til landet omkring 1200 tallet. Den gang udsat på øen Romsø, hvor dyrene kunne være i fred for ulve.
Som vildtart er dåvildtet vanskelig at jage og dyrene lærer hurtig at tilpasse sig efterstræbelser. Flere steder er dyrene slet ikke så dagaktive, som der står i lærebøgerne. Ligeledes kommer de for i en samlet flok( ruddel), når der de udsættes for drivjagt. Dette gør det vanskeligt at finde den då, kalv eller hjort, der skal nedlægges.
Dette er lidt nemmer på pyrsch og anstand, men selv i områder, hvor der optræder meget dåvildt, skal der i reglen arbejdes for at få en spidshjort – eller halvskuffel eller fuldskuffel hjort på skudhold. Især hvis man går efter en medaljehjort, som der i sagens natur er længere imellem. Også selv om nogle af de danske godser er verdensberømte for deres stærke dådyr.
