Et billede – eller en eksponering – er det vi laver, når vi fotograferer. Her er hvordan ISO, BLÆNDE og LUKKER hænger sammen og handler indbyrdes med hinanden for at skabe et billede.
Af Morten Hansen
En eksponering betyder helt enkelt hvordan de 3 faktorer vi har kigget på i de sidste artikler, hænger sammen.
Når det er bestemt:
- Hvor meget lys der går gennem objektivet ved hjælp af blænden.
- Hvor lang tid der skal lys igennem ved hjælp af lukkeren.
- Hvor meget de 2 første ting skal forstærkes ved hjælp af ISO’en
Så har vi et billede. Det at fotografere, går derefter ud på at finde ud af hvordan man “handler” mellem disse tre, da de hver har fordele og ulemper i forhold til situationen man står i.
Kameraer og eksponering
Alle kameraer har en lysmåler og den hjælper os til at få skabt den rette eksponering. Lysmålerens opgave er, at vurdere det motiv du peger på og finde ud af at mikse ISO, blænde og lukker for dig.
Hvis du har et mindre kompaktkamera, foregår det ofte så automatisk at du ikke engang ser hvordan kameraet arbejder med værdierne. På et spejlrefleks, eller blot mere avanceret kompakt, er informationen tilgængelig for dig hele tiden. Herefter kan du beslutte om kameraet har lavet den rette handel eller ej.
Her er skærmen fra et Canon EOS 60D afbilledet, og læg mærke til baren med prikken under. Dette er din indikation af eksponeringen og denne bar viser dig “hvor du ligger” mht. til lys i billedet. Er den lille pil til venstre på skalaen, så bliver dit billede undereksponeret (for mørkt). Ligger pilen derimod til højre, bliver billedet overeksponeret (for lyst). Du kan naturligvis bede dit kamera overeksponere eller undereksponere hvis du mener situationen kræver det. Denne information findes på stort set alle kameraer.
Eksponeringen styres, som nævnt, ved at skrue op eller ned for de 3 faktorer. De har et indbyrdes forhold der egentlig gør det let at regne ud hvad man skal gøre.
Eksponeringsværdi
Lad os sige at vi foran kameraet har vores motiv vi vil have et billede af. Pilen under vores eksponeringsbar er lige midt i, og foreslår derfor en perfekt eksponering. Kameraet giver os informationer såsom:
- ISO: 200
- Lukkertid: 1/30
- Blænde: 5.6
Ok, med disse informationer får vi altså et perfekt belyst billede ifølge kameraet. Problem er bare, at hvis vi er ved at tage et billede af noget der bevæger sig, så er en lukkertid på 1/30 måske lidt for lang (langsom lukker). Uanset hvad, så er 1/30 lidt lavt til et håndholdt kamera, da vi ikke skal ryste meget på hånden for at få et (ryste)uskarpt billede. En hurtig lukker fastfryser bevægelser, og en langsom vil gøre billedet sløret og uskarpt. Kameraet kan ikke vide hvad vi tager billede af – det registrerer sådan set bare lys.
Det indbyrdes forhold mellem de tre ting gør at en halvering af den ene, svarer til en fordobling af den anden. For at få en hurtigere lukkertid, kan man fx fordoble ISO’en i eksemplet ovenfor. Ved ISO 400, kan vi sætte lukkertiden til 1/60 i stedet for 1/30. Pilen der angiver vores eksponering på eksponeringsbaren vil stadig stå i midten.
Ved at fordoble signalforstærkningen (ISO), kan vi halvere den tid lyset slipper igennem kameraet. Fordobler vi igen ISO til 800, kan vi igen halvere lukkertiden. Det forhold gælder for alle tre faktorer. Dvs, så længe der er lys at arbejde med, kan man “handle” mellem de tre for at få det billede man ønsker.
Det man skal have i baghovedet er at hver af de tre har deres effekt eller fordel/ulempe:
Blænde: Jo mindre blænde vi bruger, desto mindre lys kommer der gennem objektivet. En lille blænde vil give en stor dybdeskarphed, mens en større vil give en lille dybdeskarphed. Er blænden for stor, kan det billede du tager, komme til at se uskarpt ud.
Lukker: Du har brug for en relativt hurtig lukker for ikke at få et billede der er uskarpt på grund af rystelser eller bevægelse. Alternativt skal du bruge et stativ, men det hjælper stadig ikke hvis dit motiv bevæger sig.
ISO: Selvom man kan skrue op for ISO for at få mere ud af lyset, kommer det på bekostning af en forringet billedkvalitet. Billedet vil blive kornet og sløret med højere ISO. Derfor sigter man ofte efter at tage billeder ved så lav ISO som muligt.
Opslagsbilledet først i artiklen, er et eksempel på hvordan ISO, blænde og lukker spiller sammen i praksis. Michael Sand har gjort et forsøg på at fange det bløde lys ved at holde ISO’en meget lav for derved at undgå støj og korn i billedet. Til gengæld har han måttet gå med til en længere lukkertid, hvilket har betydet at fuglenes bevægelse ikke er fanget helt så skarpt som ønsket.
Et andet eksempel er de tre fasankokke på billedet her til højre. Igen har Michael Sand forsøgt at holde ISO så lav som muligt. Ydermere står fasanerne forskudt i forhold til hinanden, så for at få dem alle skarpe, må der vælges en mindre blænde (større dybdeskarphed). Når der lukkes mindre lys gennem objektivet, og signalforstærkningen holdes nede – må resultatet blive at lukkertiden skal forlænges. Dette har betydet at alle fasanerne nåede at bevæge sig og billedet kan kasseres.
