Nu kan den læses her: Skrivelsen som Bæredygtig Landbrug(BL), Dansk Land og Strandjagt(DLS) samt Jysk Jæger og LandbrugsLaug(JJLL) har tilsendt Folketinget, som de ønsker inddraget i hjortedebatten.
Af Redaktionen
De tre foreninger Bæredygtig Landbrug (BL), Dansk Land- og Strandjagt (DLS) og Jysk Jæger og Landbrugs Laug (JJLL) har sendt en rapport vedlagt et følgebrev til miljøordførerne i de partier, som er repræsenteret i Folketinget.
Læs også:
Folketinget inddrages i hjortedebat
Foreningerne er i opposition til det forslag, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har indstillet til Vildtforvaltningsrådet: Et forslag som anbefaler arealbegrænsing, SMS kontrol og kortere jagttid på hjorte.
Konsekvensberegningerne af det fremlagte forslag holder Den Nationale Hjortevildtgruppe dog helt ind til kroppen, såfremt sådanne måtte forefindes.
Dermed er det ikke muligt at følge hjortegruppens argumentation – f.eks. ved at se på den forventede bestandudvikling, hvis Vildtforvaltningsrådet og i sidste ende den siddende minister på området vælger at følge det indstillede forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Anderledes forholder det sig hos den rapport, som nu er sendt til landets Folketingspolitikere vedlagt omtalte skrivelse, som kan ses nederst i denne artikel.
Selve rapporten må læserne vente lidt på, men den bemærker sig ved, at den fremlægger “et budget”, som sandsynliggør, at man kan indfri de mål, som Vildtforvaltningsrådet har formuleret mht til bl.a. flere voksne hjorte i bestanden.
I rapporten “Vejen til ældre kronhjorte” argumenteres der for, at man skyder hårdt i bunden af handyrenes alderspyramide, mens man er yderst skånsom med beskydningen i den øverste del.
Især i den periode, hvor de voksne hjorte er nemmest at jage, nemlig i brunsten, skal de i følge de tre foreninger fredes. Desuden anbefaler de, at hjorte helt fredes på statsejede arealer samt at der åbnes op for jagt på hinder og kalve i skumringen og dæmringen.
Dermed mener de tre foreninger, at det bliver realistisk at nedbringe bestanden i de områder, hvor den er for tæt, hvilket der næppe er mulighed for i det forslag, som den Den Nationale Hjortevildtgruppe har indstillet. Dog forventer Den Nationale Hjortevildtgruppe at korte jagttid på hjort vil øge jagttrykket på hind og kalv.
De tre foreninger mener det er helt afgørende, at kronvildtbestanden bringes ned på et niveau, som landbruget har råd til at leve med. Den igangværende indhegning af afgrøder med elhegn, som i stigende grad opleves i områder med tætte og voksende kronvildtbestande, ser de tre foreninger på med stor bekymring.
Tidligere på året fremlagde vildtbiolog Egon Bennetsen tilsvarende sit forslag til fremtidens kronvildtforvaltning. Også han redegjorde i en række artikler på Netnatur.dk for de negative konsekvenser ved brunstjagt, som han mener forhindrer indfrielsen af de formulerede målsætninger om flere voksne hjorte over otte år.
Forslaget blev dog aldrig rigtig kommenteret af Den Nationale Hjortevildtgruppe.
” Det var blot et af mange tilsendte forslag” hed det sig overraskende, da Egon Bennetsen regnes som en af landets mest anerkendte vildtbiologer med speciale i netop hjortevildt.
Det skal nævnes, at Bennetsens forslag, som er tilsendt Vildtforvaltningsrådet, men ikke Folketinget, adskiller sig fra det nu fremsendte forslag fra de tre nævnte organisationer.
Herunder bringes de tre foreningers skrivelse tilsendt miljøordførerne i de partier, som i dag er repræsenteret i Folketinget.
| Den danske kronvildtbestand har gennem de seneste 30 år været stærkt stigende, og alene de sidste 10 år er bestanden tredoblet. Noget der udfordrer landbruget, der i overvejende grad leverer fødegrundlaget til bestanden, med store afgrødetab og markgener til følge.
Vidtforvaltningsrådet har afstedkommet et forslag om begrænsninger i jagten. Specielt hjortejagten, hvilket vil medføre en stærkt stigende handyrspopulation og dermed føre til en ulige kønssammensætning og endnu flere markskader. Samtidigt er forslaget helt blottet for øgede jagtmuligheder på hundyr, som er nødvendig for at begrænse bestandstilvæksten. I øvrigt et forslag, der indeholder arealbegrænsninger og kvotebestemt afskydning, som desuden er et stort indgreb i den private ejendomsret. Efter som bestanden har været og fortsat er stigende, skal hundyrsjagten intensiveres. Det er en myte at der skydes for mange hjorte. Sandheden er at der skydes for få hundyr. Det er ligeledes vigtigt at bevare økonomiske interesser for jagt på private arealer, da det er det bedste middel til at undgå vildthegn omkring dyrkede arealer. Opsættelse af vildthegn er til stor skade for alle de danske hjortevildtarter, ikke blot kronvildtet. For opnåelse af en kronvildtbestand i balance må følgende punkter opfyldes:
Dette vil sikre en reduktion i hundyrsbestanden og dermed bestandstilvæksten, og samtidigt skabe ”reservater” hvor hjortene kan finde fred, og være til glæde for skovens publikum. Vildforvaltningsrådets ønske om flere ældre hjorte i bestanden kan eventuelt imødekommes med et begrænset jagttryk på de ældre hjorte. Men samtidigt skal der være mulighed for massiv afskydning af den del af bestanden, som der er flest af, nemlig de yngre hjorte. Dette er dokumenteret i rapporten ”Vejen til ældre kronhjorte”. Det er af største vigtighed, for de 3 underskrivere, at ejendomsrettens ukrænkelighed, også på jagtområdet, holdes i hævd. En stærk offentlig styring af afskydning på hjortevildtområdet kan afstedkomme en afskydningsstyring af andre vildtarter helt ned på ejendomsniveau, hvor udefra kommende og irrelevante interesser hurtigt kan komme til at dominere den danske jagtpolitik, til skade for jægere og lodsejere. Bæredygtigt Landbrug (BL) Dansk Land- og Strandjagt (DLS) Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL)
|
