Skader jagt virkelig biodiversiteten? Og er jagt i væsentligt grad med til at gøre vildt sky overfor mennesker? Henning Kørvel kommenterer aktuel debat
Vildt skal ikke være som dyr i en zoo
Synspunkt af Henning Kørvel
I debatten om biodiversitet i Danmark flyver argumenter igennem luften, at jagt er en ligeså legitim udnyttelse af naturen som landbrug, skovbrug, fiskeri og biavl, men at jagt skader biodiversiteten. Der bliver også slået på, at jagt øger vildtets flugtafstand til mennesker, men vildtet forsvinder jo ikke af den grund. Naturligvis øger jagt vildts flugtafstand, men vildt skal jo ikke agere som dyr i en zoo og næsten kunne klappes. Mangel på store græsædere er nøgleordet i biodiversitetskrisen, og den kan kun løses under hegn, for vi kan jo ikke have okser, heste og fx elge til at fare rundt og skabe utryghed for mennesker i trafikken.
Synspunkt af Henning Kørvel
Kan du huske det danske landskab i 1950-erne, før traktoren vandt indpas i Danmark som et led i Marshall-hjælpen?
Ethvert landbrug havde køer, svin, heste og høns. På ethvert landbrug – stort som lille – fandtes der græsarealer, hvor køer og kvier græssede, og køer blev drevet ind til malkning. Harerne sprang rundt overalt, og i 1950-erne skød vi tæt på 500.000 harer årligt, og der fandtes yderligere godt med agerhøns.
Ethvert landbrug havde en mødding, og i forening med køer skabte møddinger et hav af insekter, og rotter fandtes over alt. Og på landet var der så mange fluer, at alle hjem havde fluefangere og fluesmækkere. På telefontråde og elektricitetstråde sad landsbysvaler som perler på en snor, og der var rigeligt med insekter til andre fugle.
Med traktorens indtog slog landbruget en kolbøtte. Græsarealer forsvandt over en årrække, fordi landbrugene navnlig øst for Storebælt afskaffede køer og heste, og græsarealer blev pløjet op og forvandlet til ”golde hvedemarker” og andre monokulturer.
Fordi udviklingen har været stort set analog i andre EU-lande, har vi i EU en såkaldt ”biodiversitetskrise”, og i Danmark prøver SVM-regeringen at løse problemet ved at få nogle virkelighedsfjerne mennesker til ud fra deres teoretiske ståsted at udarbejde et katalog over, hvordan vi løser krisen.
Skal 1950-erne skrues tilbage?
Det enkleste ville være, at man anbefalede at gå tilbage til landbruget med køer, heste, svin og høns, før traktoren begyndte at finde indpas i landbruget i løbet af 1950-erne, men fordi køer bøvser metangas, og fordi de på den måde går imod den grønne omstilling, går det ikke at tale køernes sag. Nej, lad os i stedet få noget akademisk virkelighedsfjernt miskmask, som man skal være politiker for at kunne fordøje, hvis det da ellers kan fordøjes.
Det er ellers manglende græsning som den, vi havde i Danmark, mens alle landbrug indtil cirka 1960 havde kreaturer, svin, heste og høns, vi mangler. Men forskerne vil erstatte græsning med heste, okser og vildsvin, hvilket i sagens natur kun vil kunne lade sig gøre i hegnede områder, for vi kan jo ikke have vildsvin, heste og okser til at fare rundt og være til fare for ikke kun sig selv, men også for mennesker i trafikken, og vildsvin vil ydermere kunne true eksporten af svineprodukter.
Vi mennesker har gået på jagt, siden vores forfædre gik fra at være samlere til at jage vildt. Professorer anser i et svar til Niels Søndergaard fra Danmarks Jægerforbund på Altinget da også jagt som en ligeså legitim udnyttelse af Danmarks natur som landbrug, skovbrug, fiskeri og biavl, men i næste øjeblik fastslås det, ”at jagt på lige fod med andre former for udnyttelse af naturressourcer faktisk er en trussel imod biodiversiteten i Danmark”. Det bliver dog ikke specificeret nærmere.
Det er i forvejen en fastslået kendsgerning, at på steder med fasanudsætning er biodiversiteten 25-30% højere end på steder uden udsætning, men det nævnes ikke her. Gælder det så ikke længere, eller …?
Jo, det gør det, men det ved professorerne bare ikke, eller de blot ikke ønsker at acceptere det officielt.
Ifølge naturplanlæggere ”anses jagtinteresser som en barriere for større sammenhængende naturprojekter med genopretning af naturlige processer – særligt græsning med større dyr som heste og kvæg”.
Store græsædere kræver hegn
Fra et biodiversitets-perspektiv er hegn en forudsætning for at kunne genoprette naturlige selvforvaltede økosystemer med naturlige tætheder af store planteædere uden at komme i konflikt med jordbrug, trafik og et moderne samfund.
Denne erkendelse burde jægere kunne nikke til, fordi de i dag er med til at regulere hjortevildtet i det uhegnede landskab.
Professorerne forfalder til det samme udokumenterede vrøvl, som ornitologer bidrager til debatten med, nemlig at jagt gør dyr bange, og at jagt øger dyrenes flugtafstand fra mennesker, og at det således er jagtens skyld, at folk ikke kan opleve vildt på tæt afstand.
Professorerne mener altså, at vilde dyr skal agere som dyr i en zoologisk have, og mennesker nærmest skal kunne klappe dem, men at de ikke kan dette, fordi de bliver jaget.
Professorerne tager ikke hensyn til, at vildt har en naturlig indbygget flugtafstand til mennesker, og at hjortevildt fortrinsvis æder morgen og aften, og at ældre hjorte og bukke ofte først kommer frem efter mørkets frembrud, og rovdyr ligeså, og de har en indbygget flugtafstand i forhold til mennesker. Hvordan skal almindelige mennesker kunne opleve dem?
De, der er vant til at færdes i naturen, vil kunne gøre det, men natur er ikke for højtskrigende folk i flok. Den er for mennesker, der kan bevæge sig lydløst som pyrschjægeren.
Vildt skal ikke agere som dyr i en zoologisk have, men have de naturlige egenskaber, som de i forvejen er udstyret med, og dermed basta.
Jeg håber, at de politikere der skal læse biodiversitetsrådets anbefalinger, er i stand til at holde ”snot og kanel” adskilt, og at vi i Danmark ikke skal lave naturen om til en zoologisk have for blot at stille nogle virkelighedsfjerne teoretikere tilfredse.
Ornitologerne ønsker, at staten opkøber den lavbundsjord, der skal tages ud af landbruget og omdannes til fx skov, og at jagt forbydes på disse jorder.
DOF vil have jagforbud på statsjorder
Jeg må desværre medgive, at ornitologerne kan få ret, for hvorfor overfører man ellers jagt fra Skov- og Naturstyrelsen under miljøministeriet til ministeriet for den grønne trepart?
Jeg tror, at vi vil komme til at se, at på de arealer som staten opkøber for at omdanne dem til natur, vil jagt blive forbudt, men jeg håber ikke, at politikerne køber tesen, at jagt gør dyr bange, og at jagt øger dyrenes flugtafstand til mennesker væsentligt. Det er simpelthen et irrelevant indspark.
Jeg ser hellere, at det bliver respekteret, at vilde dyr har en indbygget naturlig flugtafstand til mennesker, og at der ikke skal rokkes på dette ved at sammenligne vilde dyr med tamme grågæs i Utterslev Mose og tamme byræve, for det har intet med virkeligheden at gøre.
Men det vil blive private ejere, der kommer til at købe det meste lavbundsjord, der skal omdannes til natur, for med 872.000 offentligt ansatte, der – trods udsagn om at ville spare – er vokset med cirka 12.000 i den nuværende SVM-regerings tid, og de mange milliarder kroner, der skal bruges til opdatering af det danske forsvar, får regeringen ikke råd til at opkøbe noget som helst jord, og private ejere der køber jord, vil naturligvis drive jagt på deres areal, sådan som de altid har gjort. Hvis DOF alligevel vil have jagtforbud, så skal staten op med penge, som den ikke har.
Hvis DOF ønsker jagtforbud på de lavbundsjorder, der skal omlægges til natur, så skal de selv købe dem, men ornitologer har fortrinsvis kun store ord og ikke penge.
Jeg tror, at vi skal vente, at der kommer jagtforbud i beskyttede naturområder, og at vi kan imødese, at der kommer en debat om fodring, for ”når dyrkning af afgrøder flyttes ud i naturen, sker det på bekostning af hjemmehørende plantearter og deres tilknyttede biodiversitet”.
Jagt og jægere er oppe imod et teoretisk overdrev, som det kræver indsigt at kunne argumentere imod.
Kan jægerforbundet, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer stå distancen sammen med de folketingspolitikere, der er jagtudøvere?
Det har vi til gode at se, men et skal vi være klar over at DOF og andre jagthaderorganisationer vil være på dupperne med argumenter om jagts skadelighed i forhold til ikke kun vilde dyr, men også biodiversiteten, og det vil blive fremført igen og igen, at jagt øger dyrenes flugtafstand til mennesker. Naturligvis øger jagt dyrenes flugtafstand til mennesker, men vi kan dog stadigvæk opleve at se vildt i Danmark.
Jægerne skal ruste sig gevaldigt. Ellers taber vi jagtmuligheder endnu engang.
KLIK på blåt ikon og følg debat på netnatur FACEBOOK om dette synspunkt
Læserbreve, som ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk