Redeskjul til edderfugle kan virke mod hensigten, da kragefugle og andre prædatorer hurtigt lærer, at der kan være gevinst under et kunstigt redeskjul
Edderfugl: Redeskjul kan virke som fælde
Af Niels Jørgen Henriksen
Når man i forsøg på at hjælpe ynglende edderfugle mod prædation sætter redeskjul (også kaldet ”shelters”) op, skal man sørge for, at redeskjulet rent faktisk skjuler den rugende fugl.
Der findes mange forskellige varianter af disse redeskjul, og en ofte brugt metode er at anvende et brugt juletræ, hvor man saver toppen af og banker resten af træet i jorden med rodenden opad. Derved kommer grenene til at danne et skul, som edderfuglen kan kravle ind under og lave rede, lægge æg og være skjult for eventuelle prædatorer.
Imidlertid kan netop denne form for skjul risikere at virke modsat hensigten. Danner grenene ikke et helt tæt dække, som f.eks. hvis nogle af nålene er faldet af, eller grene er knækket af, bliver den rugende fugl synlig. Da det omvendte træ samtidig kan fungere som en udsigtspost for særligt krager, er der stor risiko for, at rede og/eller fugl bliver opdaget.
En edderfugls chance for succes er størst, hvis den kan anlægge reden i tæt naturlig vegetation. Selvom fuglen her er relativt godt skjult, så er den ikke i sikkerhed for havørne, men tilstedeværelsen af ynglende sølvmåger øger dens chancer.
Ved en ynglefugletælling på en lille ø i maj i år havde fem edderfugle valgt at yngle under sådanne træer, og af disse var de fire præderet, formodentlig af krager. Der var synlige ekskrementer ned af dem, og der sad ved ankomst til øen en gråkrage på en af dem.
De øvrige tre reder af de i alt otte på øen var anlagt i høj vegetation tæt på sølvmågereder, og de var alle urørte.
Ved reder i almindelig i høj vegetation af græsser og urter kan krager ikke sidde lige over reden, som de kan ved de fleste kunstige skjul, og ynglende sølvmåger yder en beskyttelse mod flyvende prædatorer, da de beskytter deres egne reder og jager dem væk.
Når krager eller andre prædatorer kan sidde lige ovenpå fuglen eller reden, er det derfor vigtigt, at skjulet er helt tæt, så en siddende fugl ikke kan se hverken fugl eller rede. Men selv hvis dette er tilfældet, så er der en risiko for, at en krage, der sidder på et redeskjul, finder ud af, at der er en rede under skjulet.
Kragefugle og andre prædatorer lærer hurtigt, og hvis de bare en gang oplever, at der kan være gevinst under et redeskjul, vil de fremover tiltrækkes af denne konstruktion.
Det er derfor på sigt bedst, at lade fuglene yngle i naturlig forekommende dækning, og her er en ret høj og tæt vegetation af græsser og urter vigtig, for at de rugende fugle kan forblive usete, ligesom ynglende sølvmåger samme sted øger chancerne for succes.
De senere års fokus på nedgræsning har ikke været til gavn for vore ynglende andefugle, tværtimod. Og med havørnen tilbage i relativt stort antal og med en stigende bestand er det blevet endnu mere katastrofalt, at der ikke er tilstrækkelig naturlig vegetation om foråret til at give den nødvendige dækning.
