Råvildt

Konservator og butiksslagter Kasper Pedersen viser her, hvordan man udbener en råvildtryg og ender op med super lækre udskæringer

1

 

Råvildt 

Råvildt (Capreolus capreolus) kalder jægerne det danske rådyr og er den mindste af Danmarks i alt fire store hjortevildtarter, og i denne sektion kan man læse alt om råvildt og råvildtjagt. Selv om rådyret er den mindste hjortevildtart, er den efter alt at dømme den mest populære. Råvildtet er endda Danmarks måske mest populære vildtart overhovedet. Både jægere og ikke jægere værdsætter synet af en råbuk eller en rå med lam etc. 

Råvildtet kan ses stort set alle steder og hele året rundt – både på mark og i skov og mose etc. Ja selv i sommerhusområder og i bynære områder er dyrene flyttet ind.
Vores mindste hjortevildtart jages både med jagtriffel, haglgevær og jagtbue og hvilken jagtform, der er den mest populære er vanskeligt at udtale sig om. Dog syntes bukkejagt om foråret i perioden mest medio maj til midt juli at nyde særlig stor opmærksomhed. Både hos buejægere og riffeljægere. Modsat buejagt og riffeljagt er hagljagt er ikke tilladt om foråret og andes kun om efteråret under selvskabsjagter efter fuglevildt – samt ræv og råvildt. 
Råvildt er udbredt over det meste af Europa og ikke mindst vores nabolande Sverige, Tyskland og Polen er kendt for tætte bestande. Men også i Finland og Spanien finder man bestande af rådyr. 
I Danmark har bestanden været præget af stor fremgang målt hen over de seneste årtier. Lokalt og regionalt har der dog de seneste år været nedgang i nogle bestande. Dette afspejler sig blandt andet i vildtudbyttet. I dag nedlægges der mindre end der gjorde for nogle få år siden. 
Jægerne har udviklet deres eget sprog, når de omtaler rådyrene. Rådyr omtales konsekvent som råvildt og en råbuk bærer ikke et gevir, men en opsats. En gruppe dyr sidst på efteråret eller om vinteren kaldes ofte for et spring og en rå som endnu ikke har født (sat lam) kaldes for et smaldyr.
Bukkene indledes i reglen i grupperne spidspuk, gaffelbuk og seksender. Men ikke alle bukke kan placeres i de grupper og blandt andet abnorme bukke omtales for det de er nemlig abnorme eller atypiske.
Dette og meget mere kan der læses om i Råvildt – sektion kun om råvildt

Del gerne artiklen hvor du ønsker...